Kulturanbefaling: Her er seks litterære ny-klassikere, du skal læse, mens coronaen buldrer uden for vinduet

Er du sammen med os andre millioner af danskere blev taget som gidsel af covid-19, så anbefaler Berlingskes kulturredaktion en håndfuld ny-klassiske bøger, som alle rummer en stor, til tider dyster læseoplevelse, men ikke kræver en Ph.d. i litteratur at tygge sig igennem.

Coveret til den engelske version af Michel Houellebecqs »Elementarpartikler«. Fold sammen
Læs mere

Kærlighed i coronaens tid

Af Søren Jacobsen Damm

Gabriel Garcia Márquez modtog i 1982 Nobelprisen i litteratur, hvilket man godt forstår efter at have læst »Kærlighed i koleraens tid«, som er et af det 20. århundredes smukkeste og største værker om netop kærligheden.
Særligt aktuel virker romanen fra 1985, da handlingen udspilles i et kolerainficeret, råddent Colombia, hvor Florentino Ariza må vente næsten 54 år på sit livs kærlighed, den mørke gudinde Fermina Daza. Bogen er en sjælden genistreg om det kompleks forhold mellem mænd og kvinder og den finalitet, vi alle en dag står ansigt til ansigt med. Skulle du i øvrigt forelske dig i denne roman, bør du også læse Márques' anden nøgleroman, »100 års ensomhed«, fra 1968.
»Kærlighed i koleraens tid« af Gabriel Garcia Marquez udkom i 1985

Et nihilistisk manifest

Af Søren Jacobsen Damm

Michelle Houellebecq er nok det største og mest skandaløse litterære fænomen, Frankrig har kunnet mønstre siden Camus - og har du stadig ikke læst hans internationale gennmbrudsværk »Elementarpartikler«, kan det kun gå for langsomt. Hvad angår skildringen af den menneskelige natur og vores interne relationer i Elementarpartikler«, er Houellebecqs kynisme ofte så grænseløs og nihilistisk, at man indimellem i nervøs afmagt må grine højt. »Elementarpartikler« er en af de vigtigste romaner fra det 21. århundrede. Læs, grin og græd - og håb, at vi alle bliver klogere og mindre kyniske som følge af den krise, vi alle netop nu sider lige midt i.
»Elementarpartikler« (eng. titel »Atomised«) af Michelle Houellebecq udkom i 1998.

Verdensrummets skønne mysterium

Af Kristian Lindberg

Science fiction er en litterær genre, der primært handler om idéer, og nyligt afdøde Arthur C. Clarke var idéernes mester. Skulle jeg vælge en af hans talrige romaner, der udfolder fantastiske verdener, må det blive »Rendez-vous med Rama« fra 1973. I denne »first contact«-roman får Jorden besøg af et enormt cylinderformet rumskib fra den anden side af galaksen. En gruppe astronauter skal udforske rumskibets indre - og hvilket indre! Clarke fanger verdensrummets skønne og uhyggelige mysterium, så hårene rejser sig.
»Rendez-vous med Rama« af Arthur C. Clarke udkom i 1973

Post-apokalyptisk roadtrip

Af Thomas Conradsen

McCarthys Pulitzer-vindende roman »The Road« (på dansk »Vejen«) er på samme tid en af de smukkeste og mest deprimerende bøger, du overhovedet kan læse. Prosaen er poetisk fra start til slut, når forfatteren skildrer menneskets og – ikke mindst – menneskelighedens endeligt. I den plotmæssigt simple fortælling følger vi Mandens og Drengens (McCarthy har ikke givet hovedpersonerne navne, for sådanne er ligegyldige, når samfundet alligevel er brudt sammen) trøstesløse vandring gennem en verden dækket af aske. Foran sig skubber de en indkøbsvogn med deres fornødenheder. Vi får aldrig fyldestgørende at vide, hvad der gik galt, hvilket er typisk for genren. Et andet typisk dommedags-dogme, som McCarthy følger, er, at det hverken er naturen, sulten eller sygdommene, der er menneskets fjende nummer 1. Den rolle indtager mennesket selv. Bered dig på depressionsagtige tilstande under og efter læsningen af denne bog.
»The Road« af Cormac McCarthy udkom i 2006.

Pandemi a lá King

Af Thomas Conradsen

En menneskeskabt pandemi bryder ud i USA og udsletter mere end 99 procent af Jordens befolkning. Kan den overlevende procent finde sammen og opbygge et nyt samfund? Den 1.152 sider lange bog om menneskets lyse og mørke sider i den ultimative krise er et af Stephen Kings absolutte hovedværker. Der er gys og gru, men først og fremmest har vi at gøre med en slags »Fluernes Herre« i voksenversion, og dét fænger fra start til slut. Og som sig hør og bør for Stephen King, er der masser af overraskelser undervejs..
Desværre nåede TV-udgaven fra 1994 aldrig op på forlæggets niveau og bærer præg af at være produceret i en tid, hvor serier endnu ikke blev prioriteret i samme økonomiske og kunstneriske grad, som det er tilfældet i dag. Lykkeligvis har amerikanske CBS produceret en ny (og forhåbentlig stærkere) version, der efter planen får premiere her i 2020.
»The Stand« af Stephen King udkom i 1978.

Den gådefulde japaners bedste bog

Af Holger Dahl

En stum sinke, der kan tale med katte, en teenager, der stikker af hjemmefra på jagt efter sin mor, et mystisk bibliotek, fisk, der regner fra himlen og en gammel schlager med titlen »Kafka på stranden« er bare nogle få af de mange helt umulige ingredienser, der helt ubesværet forenes i Murakamis nyklassiker med samme titel som det gamle hit, »Kafka på Stranden«. Teenageren kalder i øvrigt også sig selv for Kafka, og allerede her har vi et af Murakamis signaturelementer: blandingen af japansk og europæisk populærkultur og den nøglerolle både vestlig litteratur og musik spiller i hans forfatterskab. Bogen er som en uendelig serie af gåder og internt forbundne drømme og begivenheder, men fortalt med den afkoblede, søvngængeragtige fremdrift, der også er en Haruki Murakami specialitet.

Der er delte meninger om Murakamis forfatterskab, som nogle finder unødigt kunstlet og påtaget mystisk. Dertil kan man kun sige: Giv Kafka på stranden en chance. Det er hans bedste bog: konstant original, fængslende, rig og mærkværdigt sexet på én forunderlig gang.
»Kafka på stranden« af Haruki Murakami udkom i 2002.