Kristian Bang Foss: »Hvis jeg ikke skriver hver dag, bliver jeg i dårligt humør«

Læsernes Bogpris 2020: Med »Frank vender hjem«, sin første bog i syv år, har Kristian Bang Foss skrevet en roman med mange usandsynligheder midt i alle almindelighederne. Det er meget pinligt og meget underholdende. Kristian Bang Foss er nomineret til Læsernes Bogpris 2020.

At skrive er lidt som at meditere – forestiller jeg mig – i den forstand at omverdenen forsvinder, siger forfatter Kristian Bang Foss. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvad var den primære drivkraft bag at skrive »Frank vender hjem«?

»Jeg ville gerne skrive en bog, der gav et bredt vue over Danmark, hvor personer fra flere forskellige socialklasser blev portrætteret. Det har også været vigtigt at vise, hvor forudbestemte vores handlinger kan være af vores ophav.

»Bogens besyngelse af terroristerne fra RAF er dybt problematisk, men samtidig er bogen original, sær og fuld af skønhed.«


Helt grundlæggende er det dog bare en trang til at skabe en verden, som andre mennesker kan gå ind i, der driver værket. Sådan har det været, siden jeg tegnede tegneserier som barn. Jeg skriver, fordi jeg har en trang til at skabe noget. Resten kommer senere.«

Hvad håber du, læserne tager med sig fra din bog?

»Det bedste ville være, hvis man blev ansporet til refleksion omkring nogle af bogens temaer, såsom social arv, familier og forældreskab og det, at vi alle søger andres anerkendelse. I større eller mindre grad.

Derudover håber jeg, at læseren har følt sig underholdt. Jeg er optaget af at fortælle en god historie, da jeg føler mig for gammel til at være med i en litterær subkultur, og jeg tror, den gode fortælling er noget, der kan gøre litteraturen relevant for mange mennesker.«

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!

Hvad var det sværeste ved at skrive »Frank vender hjem«?

»Det sværeste var det helt lavpraktiske: at få skrevet. Der gik syv år mellem »Døden kører Audi« og »Frank vender hjem«, og i den periode ændrede mit liv sig på mange måder til det bedre. Jeg er blevet gift og har fået to børn, men det har også krævet, at jeg skulle finde en ny måde at arbejde på i en hverdag med mindre tid. Jeg har fundet ud af, at jeg er nødt til at skrive hver dag i de perioder, hvor jeg arbejder på en roman. Hvis ikke jeg gør det, bliver jeg i dårligt humør og mister troen på, at romanen er noget værd eller kan gøres færdig. At skrive hver dag holder den tvivl nede. Til gengæld behøver jeg kun at skrive et par timer hver dag. Det er lidt som at meditere – forestiller jeg mig – i den forstand at omverdenen forsvinder. Jeg har ikke internet på min computer, når jeg arbejder, og telefonen er i et andet lokale, så jeg kan være til stede i det, jeg laver.

Jeg fik blanke øjne

Hvornår har du senest læst en bog, der gav dig en fysisk reaktion?

»Det må være Kirsten Thorups »Erindring om kærligheden«, som jeg læste for nylig. Man følger en mor, der selv om hun elsker sin datter betingelsesløst alligevel kommer til at svigte hende flere gange. Thorup får skrevet en slutning, der undervejs ikke er uden melodrama, og den rørte mig altså at læse. Måske fik jeg lidt blanke øjne, da det hele alligevel endte godt.

Hvad er den bedste danske bog, du selv har læst det seneste år?

»Jeg er ikke så vild med at rangordne litteratur, men jeg vil gerne fremhæve en digtsamling, jeg genlæste for jeg ved ikke hvilken gang for et halvt år siden. Det er Klaus Høecks »Ulrike Marie Meinhof« fra 1977. Bogens besyngelse af terroristerne fra RAF er dybt problematisk, men samtidig er bogen så original, sær og fuld af skønhed, at jeg bliver ved at vende tilbage til den og kan flere passager udenad.«

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!