Knud Romer: »Nu har jeg ikke flere liv tilbage at gøre godt med«

Læsernes bogpris 2019: Den første bog ødelagde et langt, ulykkeligt liv. Den næste havde nær kostet ham livet. Alligevel er der ingen vej udenom: Han må skrive. Knud Romer er nomineret til Læsernes bogpris 2019.

slo BM
»Det tog mig ni år at knække koden og tre år at skrive 527 siders lyrisk prosa, som var god nok til at blive antaget af Insel Verlag igen,« siger Knud Romer om »Kort over Paradis«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

»Kort over Paradis« krydsklipper mellem to spor: Et selvbiografisk, hvor vi bl.a. er med på Falster og i den københavnske reklamebranche i 1990erne, og et andet, hvor vi følger diplomatsønnen M. under eksotiske himmelstrøg. Hvad var din idé med de to, umiddelbart meget forskellige spor?

»Det er to sider af historien om et venskab mellem en virkelig person og – sjovt nok – en fiktiv person, min amerikanske ven og mig selv. Vi gennemlever på hver sin måde en kuldsejlet ungdom i forsøget på at finde vores plads og høre til i livet – og ender begge med at opleve et radikalt illusionsbrud og meningstab og miste vores far. Den ene historie – min egen – kommer aldrig i gang. Den anden fører ingen vegne i en tilværelse på fronten af Den kolde krig, hvor alt er løgn og kulisser. Sådan  udfolder romanen sig i en spejling, der foregår østen for solen og vesten for månen mellem fiktion og virkelighed. De skriver fra højre til venstre i Mellemøsten, mens vi skriver fra venstre til højre i Vesten. Vi ryster på hovedet, når vi siger nej. De nikker opad. Vores huse åbner sig udadtil med nydelige, velplejede forhaver – man kan se ind ad vinduerne på vaser og nips i karmen. Deres huse vender ryggen til i lukkede facader uden vinduer, men åbner sig indadtil mod de smukkeste haver – og så videre i én uendelighed.«

Stem på Læsernes bogpris her

»Det er sådan set det, alle forfattere gør, hvis de er deres titel værdig.«


I din debut, »Den som blinker er bange for døden«, var afsættet også det selvbiografiske. Dengang var det et greb, der skabte overskrifter. Nogle år senere, med Karl Ove Knausgårds »Min kamp«, kom en enorm bølge af autofiktion, som vel nærmest har gjort det mainstream at skrive på sin egen historie. Hvilke tanker har du gjort dig om det skifte undervejs?

»Torsdag 15. november 2007 mødte jeg Karl Ove for første gang,  til Nordische Literaturtage i Hamburg, hvor vi optrådte med hver sin roman. Knausgård havde »En tid for alt« under armen. Den var meget tyk og indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og handlede om engle. Min egen var meget tynd – og handlede om min mor og havde indbragt mig et nervøst sammenbrud. Bagefter tog vi alle de gratis øl til os, som vi kunne få – sekundærgevinsten ved at spille rollen som forfatter og ofte også den eneste – og jeg løftede hans roman op fra bordet: »Det er noget af et låg, du har fået lagt på gryden … engle?,« sagde jeg, for han havde jo skrevet en tyk roman om engle i stedet for om det, der boblede inde i ham selv.  Så kastede Knausgård sig ud i »Min kamp«, hvor han omsider skrev om det eneste, som gælder: sig selv. Det er sådan set det, alle forfattere gør, hvis de er deres titel værdig.«

Knud Romer Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Der gik 12 år fra din debut til »Kort over Paradis« kom. Du har selvfølgelig lavet alt muligt andet i mellemtiden, men jeg fornærmer vel ikke nogen ved at kalde romanen en usædvanlig svær toer. Hvad gik galt?

»Den som blinker er bange for døden« opfyldte mit livs umulige drøm om at udkomme på gudernes forlag i Frankfurt: Insel Verlag. Man signerer det første eksemplar fra trykken og får lov til at stille det i bankboksen til de andre i kælderen under Villa Unseld. Men det sidste, jeg hører fra dem på vej hjem, er: »I øvrigt, hr Romer, bare fordi Deres første roman udkommer her, betyder det ikke automatisk, at deres næste gør det!« Jeg var spærret inde med romanen i bankboksen – og det tog mig ni år at knække koden og tre år at skrive 527 siders lyrisk prosa, som var god nok til at blive antaget af Insel Verlag igen. Første gang ødelagde det et langt, mislykket liv. Anden gang var det tæt på at koste mig livet. Nu har jeg ikke flere liv tilbage at gøre godt med.«

Var der tidspunkter, hvor du tvivlede på, at det nogensinde ville lykkes at få skrevet en bog?

»Nej.«

Du har beskrevet bogens tilblivelse som en lidelsesfuld proces. Hvis det var så stor en pine at skrive den, hvorfor så egentlig udsætte sig selv for det?

»Ingen vej  tilbage og ingen anden vej frem.«

Berlingske uddeler Læsernes bogpris i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening. Afstemningen kører indtil 7. april, og prisen uddeles 11. april.
Du kan stemme her.