Ideen med at udgive Joe Bidens erindringer virker storartet – lige indtil man opdager, hvornår bogens sidste punktum er sat

Boganmeldelse: Joe Biden fortæller gribende om at blive tidlig enkemand, to hjerneoperationer, diskrimination og et uheldigt plagiat, men giver det mening at udgive en Biden-biografi, der foregår før Donald Trump-æraen?

Foto: Al Drago

USAs 46. præsident, Joe Biden, har netop overtaget Det Ovale Kontor, så hvad er mere oplagt end at give sig i kast med hans erindringer, der just er udkommet på dansk, for dermed at lære både manden og hans syn på verden bedre at kende?

Ideen forekommer storartet, lige indtil det går op for en, at Informations Forlag nu præsenterer en bog, hvor det sidste punktum blev sat i det Herrens år 2007, hvor bogen udkom i USA. Kunne det tænkes, at Bidens verdensbillede og analyser er blevet bedre og skarpere siden? Hvorfor så ikke vente på en opdatering eller udgive en nyere biografi om præsident Biden? At læseoplevelsen virker alt andet end bedaget, sikrer Jakob Levinsens glimrende oversættelse.

»Han fortæller åbenhjertigt og bestemt med blik for det humoristiske i situationen om, hvordan han første gang møder nogle af senatets tunge drenge på det tidspunkt, bl.a. Ted Kennedy, mens de sidder nøgne i en sauna.«


Formålet med erindringsværket er til at få øje på. 2007 var som bekendt året inden, at Biden skulle op mod både Hillary Clinton og en vis Barack Obama i en sagnomspunden dyst om at blive Demokraternes præsidentkandidat. Her kunne en solid erindringsbog fra en garvet og respekteret senator med 35 års erfaring fra Capitol Hill nok få sin fornødne andel af opmærksomheden.

Nu gik det jo hverken værre eller bedre end, at Joe Biden endte med at blive vicepræsident de næste otte år, men der gik yderligere fire med Trump, førend han så endelig selv kunne indtage Det Hvide Hus. Der er altså sket meget på 14 år, også i Bidens liv, som fuldstændig glimrer ved sit fravær i bogen.

Erindringerne er ikke dårlige. Selv inden for denne genre, som den gamle tyske kansler Helmut Schmidt konsekvent kaldte »for friseret«. Biden fremstår som en tænksom og ydmyg mand, der er særdeles bevidst om sin beskedne baggrund fra en katolsk familie, hvor faderen kæmpede for at kunne holde sig i den lavere ende af middelklassen. Undertiden blev der slukket for strømmen, og »Joey« måtte lægge pap i de hullede sko, når der var lavvande i kassen.

Den store tragedie

Heldigvis var der masser af forældrekærlighed, gode solide værdier og et stærkt familiebånd. Særligt søsteren stiller op, men Biden formår at mobilisere hele sin familie gennem hele den lange politiske karriere. Den begynder for alvor, da han som knap 30-årig i 1972 vælges til senatet som den hidtil yngste på posten. Det sker i den lille østkyststat Delaware, der ellers kun er kendt for sin lave selskabsbeskatning. Knap er Biden valgt og kan fejre triumfen med sin unge familie, før katastrofen sker: Konen kører galt med alle børnene, hvor hun selv og det yngste barn – en datter – dør. De to drenge må på hospitalet med svære kvæstelser, men overlever.

I bogen fortæller Biden gribende om, hvordan han som enkemand rejser sig ved hjælp af venner og families hjælp og sin egen forpligtelse over for sine drenge. Det er ikke den store filosofi. Det handler om at rejse sig fra støvet, når man møder modgang i livet, og komme videre.

Siden beretter Biden, hvordan han overlever to hjerneoperationer efter sin første fejlslagne præsidentvalgkamp i 1988, hvor han længe ignorerer smerter og tager op til ti smertestillende piller om dagen for at holde sig kørende. Undervejs får han også dummet sig ved i en tale at plagiere en britisk Labour-politiker.

Biden er i sin egen fremstilling en nysgerrig, lyttende og positiv person, som trods uenighed med republikanske modstandere i senatet hurtigt finder sammen med flere af dem i sociale netværk. Han fortæller åbenhjertigt og bestemt med blik for det humoristiske i situationen om, hvordan han første gang møder nogle af senatets tunge drenge, på det tidspunkt blandt andre Ted Kennedy, mens de sidder nøgne i en sauna.

Foto: Informations Forlag.

Biden er formentlig blandt de sidste af de gamle politikere, der kan huske en tid, hvor demokrater og republikanere kom godt ud af det med hinanden trods meget store politiske uenigheder, men som alligevel kunne udvirke fælles beslutninger. Mange håber sikkert på, at Biden kan genskabe noget af denne mistede konstruktive og pragmatiske politiske kultur fra før, Capitol Hill blev en arena for permanent politisk krig.

Da Biden er ung livredder i 60erne, får han øje på diskriminationen af de sorte, og det er borgerrettighedsspørgsmål, der driver ham over i advokatbranchen, hvor han bliver forsvarer for socialt tunge klienter. Derfra glider det over i politik og som kandidat for Demokraterne.

Bogens sidste kapitler omhandler Bidens engagement i udenrigspolitik, hvor han især tidligt engagerer sig i at få USA til at gå ind for at beskytte bosnierne mod overgreb fra serbiske militser. Her får man et solidt indtryk af, at Biden er en svoren tilhænger af internationalt samarbejde, især med Europa, men han ser også USA som det land, der skal sikre håbet og freden for alverdens undertrykte folkeslag. Det er en mand med en tilgang til udenrigspolitik, som længe har været savnet på vore breddegrader.

Joe Biden: Erindringer – Løfter for livet
Forfatter:
Joe Biden. Oversat af: Jakob Levinsen. Forlag: Informations Forlag. Sider: 471.