Hvem var Cæsar? Danske forskere leverer svaret i vanvittigt flot værk om Julius Cæsar

Danske forskere spiller en nøglerolle i afdækningen af Julius Cæsars historie. Ny antologi dokumenterer deres arbejde og viser en af historiens største skikkelser som afgørende for vores eget tankegods.

Samtidig buste af Julius Cæsar med fokus på hans beslutsomme og magtfulde sider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nelson Almeida/Ritzau Scanpix

Vi kalder måneden »juli« på grund af hans fornavn. Vi siger en »kejser« og en »tsar« på grund af hans efternavn. Julius Cæsar med fødeåret 100 før Kristus står som en af verdens største personligheder nogensinde.

Den travle politiker var hovedmand i Romerrigets stormfulde overgang fra republik til kejserdømme og gik selv forrest på slagmarkerne. Han satte heller ikke sit lys under en skæppe og kaldte passende nok sin fars familie for kongelig til den ene side og i lige linje beslægtet med guderne til den anden.

Marlon Brando som Marcus Antonius i filmatiseringen fra 1953 af Shakespeares drama. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra filmen/Ritzau Scanpix.

»Cæsar – Manden og myten« er 11 fortællinger om hans liv, om hans virke og holdninger, om hans indflydelse på verden helt frem til i dag – alt sammen forfattet af danske eksperter og forenet til et portræt af den ambitiøse og dybt interessante slags.

Hvorfor endnu en omfattende antologi om antikkens politiske dyr? Hvorfor lige præcis på dansk? Og hvorfor lige nu? Svaret falder som en bombe af beskedenhed på bogens allersidste sider og gør udgivelsen fra Aarhus Universitetsforlag ret så historisk i sig selv.

På bar bund

Legenden kommer til verden i en slægt af embedsmænd uden den store formue eller indflydelse. Han forlover sig med en vis Cossutia kun 15 år gammel og bliver familiens overhoved ved sin fars død året efter.

Teenageren med de mange evner kaster sig rent professionelt over en karriere som befalingsmand og studier i retorik. For han drømmer om et liv på magtens tinder og må selvfølgelig kunne overbevise selv den strideste stivstikker ad talens vej.

Cæsar skaffer sig endda læreplads hos selveste Molon på Rhodos – sådan som den seks år ældre Cicero havde gjort det – og begiver sig straks over til øen med de notorisk arrogante indbyggere.

Julius Cæsar kan bruges til alt, for eksempel til erindring om det vigtige ved brug af maske – som her ved Caesars Palace i Las Vegas. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Becker.

Resten er historie: Piraterne på egnen tager ham til fange med krav om 20 talenter i løsepenge. Fangen belærer så de brutale søfolk om sin åbenlyse vigtighed og hæver selv summen til svimlende 50 talenter! Det geniale træk har gjort ham helt uvurderlig i kreditorernes øjne og måske endda udløst et endnu mere påtrængende krav om erstatning.

Han samler i hvert fald et hold voldsparate landkrabber efter frigivelsen og har inden længe ført sin private hær tilbage over havet og fået de stadig mere forvirrede sørøvere korsfæstet som hævn.

Julius Cæsar ophæver tidligt sin ungdoms forlovelse og gifter sig først med datteren af en konsul og derefter med et barnebarn af hærføreren Sulla – traditionelt regnet for historiens eneste hersker over Athen og Rom på samme tid.

Alle i den civiliserede verden holder øje med ham nu. Han stiller op i år 63 før Kristus til den ledige post som pontifex maximus og vinder stort over mere erfarne typer. Den formelt set ret ydmyge plads mellem Roms talløse ypperstepræster er i praksis en lige vej til politisk indflydelse på livstid.

En rekonstruktion i 3D af Julius Cæsar på det nationale museum for antikviteter i hollandske Leiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Remko de Waal/Ritzau Scanpix.

Cæsar bliver også hurtigt statholder over egnene ved den spanske sydkyst og nedkæmper et par oprør på stedet med masser af hyldest til følge.

Hans hjerte banker bare stadig for det politiske liv mellem Roms pinjer. Og han har stadig ikke nogen penge hjemmefra og døjer med en efterhånden bundløs gæld. Kniben sender ham i armene på velhaveren Marcus Licinius Crassus og åbner hans øjne for korruptionens vidunderlige verden.

Politik i det gamle Rom handler ikke om idealer med magt bagved: Man skal sådan set bare holde andre familier uden for indflydelse med folket som nyttige idioter. Cæsar kan for eksempel slå bro mellem to arvefjender i form af rigmanden Crassus og generalen Gnæus Pompeius Magnus og ender selv som regeringens tredje hjul.

Terningerne er kastet

Årene efter 60 før Kristus bliver begyndelsen på hans storhedstid som statsmand med forbindelser alle vegne og ambitiøse planer for rigets fremtid.

En samtidig buste af Julius Cæsar – og muligvis en lettere idealiseret udgave af despoten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eric Fefferberg/Ritzau Scanpix.

Han trodser aristokratiets stadig større betænkeligheder og gør sig til guvernør over et bredt bælte af provinser fra det nuværende Albanien i øst til Frankrig i vest. Og han kaster sig fra midten af 50erne før Kristus ind i endeløse krige mod briterne og germanerne og endda de gæve gallere med evig taknemmelighed fra vor tids læsere af »Asterix« til følge.

Så senatet med general Gnæus i spidsen vil have ham stoppet. Julius Cæsar bedes opløse sin hær med øjeblikkelig virkning og stikke snuden mod syd. Despoten tager i stedet sine styrker med tilbage over åen Rubicon ved Ravenna – muligvis med ordene »Terningerne er kastet« – og bryder i samme sekund et tabu:

Herskere i Rom må under ingen omstændigheder krydse grænsen ved Rubicon med væbnede styrker og altså ikke bruge de livsfarlige legionærer fra provinserne til egne formål. Resultatet af kommandantens dybt kontroversielle træk er først den såkaldte borgerkrig i begyndelsen af 40erne før Kristus med Gnæus fra hans gamle triumvirat som ærgerlig modstander og vinderens efterfølgende udnævnelse til Romerrigets diktator.

Denne mønt fra antikken er udstedt omkring år 42 før Kristus til ihukommelse af attentatet på Cæsar – et par år efter selve begivenheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: The Trustees of the British Museum.

Cæsar har alle årene et tvetydigt forhold til mange mennesker: Han er konstant på kant med Cicero og alligevel fast gæst ved akademikerens familiefester. Og han græder overraskende nok efter attentatet på Gnæus og lader endda bagmændene henrette.

Rygterne om egyptisk indblanding i samme attentat gør ham rasende. Faraoen i den sidste rest af Nilens stolte imperium har tilsyneladende valgt side og gjort et svar tvingende nødvendigt. Den efterhånden ret modne Cæsar udnytter en magtkamp mellem faraoen og hans søster i skikkelse af Cleopatra til sit hævntogt.

Cleopatra med det fantastiske liv et par årtusinder efter pyramidernes opførelse rykker teltpælene til Rom og ender formentlig som hans livs helt store kærlighed.

Arkæologer har muligvis fundet det præcise åsted for attentatet på Cæsar ved Forum Romanum i Rom. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Men det er for sent alt sammen. Et hold senatorer med Marcus Junius Brutus i spidsen har konspireret mod diktatoren. Ikke engang vennen Marcus Antonius med kendskabet til de lumpne planer kan forhindre et hurtigt snigmord.

Julius Cæsar får 23 knivstik på kroppen kort før en debat i Senatet 15. marts 44 før Kristus og udånder muligvis med ordene »Også du, Brutus?« eller måske ligefrem »Også du, mit barn?«.

Udtrykket bekræfter enkelte forskeres mistanker til diktatorens familieforhold – at Brutus ulykkeligt nok kan have været hans kødelige søn – og har lige siden stået som selve sindbilledet på forræderi.

Han er blevet os selv

»Cæsar – Manden og myten« er ikke nogen biografi i jævn forstand. Man kan med fordel læse eller genlæse særligt Adrian Goldsworthys mesterværk »Cæsar – En biografi« fra 2006 som forberedelse til bogen.

Det danske værk har til gengæld interessante perspektiver på eksempelvis juraen bag attentatet, på slagord som »Jeg kom, jeg så, jeg sejrede« og på hans målrettede imagepleje i både taler og breve.

Udgivelsen byder også på indblik i senere tiders forestillinger om legenden lige fra Shakespeares dramatik til kulørt filmkunst og sætter endnu en tyk streg under gamle dage som anvendelige til ethvert formål. »Snart sagt hvem som helst kan iscenesættes som Cæsar,« hedder det i en grumme realistisk passage: »Den elskede, den forelskede, en brandmajor, den herskesyge diktator med storhedsvanvid og en klodset dreng.«

Bogen kan være en smule utilgængelig rent sprogligt. Den har for eksempel mange indskudte sætninger og omvendte ordstillinger. Et par af de kloge hoveder gør sig også i lidt for højtidelige eller endda dovne formuleringer.

»Fra antikke kilder ved vi, at Cæsar har skrevet følgende værker, som ikke er overleveret,« hedder det et sted.

Har man allerede i antikken vurderet de pågældende værker for tabt – eller er de blevet væk på et senere tidspunkt? Ikke så få lærde kunne med fordel lægge 1700-tallet på hylden én gang for alle og formidle deres forskning med større fynd og færre kommaer.

Men alene de mange detaljer, de fantastiske illustrationer, de velkomne tidslinjer og ordforklaringer er hele besværet værd. Og museumsinspektør Jan Kindberg Jacobsen fra Ny Carlsberg Glyptotek og professor Rubina Raja fra Aarhus Universitet beretter endelig om motivet bag tiltaget:

Danske fondsmidler har simpelthen sat Danmark forrest både historisk og arkæologisk i arbejdet med Cæsar og kastet vigtige udgravninger mellem Roms ruiner af sig.

Vi får stadig mere øjnene op for statsmandens betydning både ude og hjemme. »Hvordan Cæsar optræder og anvendes i dansk kultur gennem tiderne,« hedder det til sidst – »hvordan Cæsar også er blevet en del af vores tankegods og kulturarv«.

Titel: »Cæsar – Manden og myten« Forfattere: Trine Arlund Hass og Sine Grove Saxkjær (red.) Sider: 256 Forlag: Aarhus Universitetsforlag Pris: 299,95 kroner