
Han omkom i Hotel Hafnia branden. I dag er Danmarks verdensberømte plakatmester næsten glemt
Til Peter Heerings 150 års jubilæum lavede Ib Antoni bogen »Merry Cherry« med en hel serie meget kunstneriske illustrationer, der alle på en eller anden måde involverede et kirsebær. Antoni Legacy
Ib Antoni, som i sit korte liv nåede at tegne en kolossal mængde ikoniske plakater, hives frem af mørket i ny, skøn coffee table-bog.
Du kender helt sikkert plakaten: Klovnen Charlie Rivel på sort bund og med en irgrøn pipfugl på sin papnæse. Eller den med Den lille havfrue med fletninger og stråhat. Eller den med garderen og blomsterkanonen.
Du kender dem uden tvivl, men du ved ikke, hvem der har lavet de verdensberømte plakater. Det er der råd for nu. Bogen »Manden der tegnede Danmark« fortæller den glemte historie om det autodidakte plakatgeni Ib Antoni (Jensen).
Del:

