Fra min barndom i Sønderjylland husker jeg utallige ture til Nolde-museet i tyske Seebüll. Den flotte tur langs diget og gennem marskens grønne hav, det mærkelige (men seje) funkishus på varften, den blomstrende have og de vilde, syrede malerier.
Vi skulle altid ned i kælderen og se den store serie med Kristi levned, det insisterede mine forældre på – og så var der mine favoritter: de »umalede billeder«, små, løse, men kraftfulde, farverige akvareller. I massevis.
Del:
