Tænk engang: En ny fortælling fra H.C. Andersens hånd! Bedst som man troede sidste blad i bunken vendt for længst!
»Maries Rejse« dukkede frem fra gemmerne for et par år siden og foreligger nu i en flot udstyret og kommenteret udgave.
Læsere skal hverken forvente et eventyr i Andersens klassiske stil eller en fortælling i tråd med hans stadigt mere glemte romaner. Bogen består ganske enkelt af udklip fra tidens dagblade og illustrerede magasiner med tilføjelse af en strøtanke hér eller en opbyggelig sætning dér.
Det muntre møde med københavnsk dagligliv i guldalderen og genialitet uden litterære ambitioner viser sig ikke desto mindre som uhyre underholdende. Og det hele kunne alt for nemt være endt på udenlandske hænder og dermed langt uden for danske forlags rækkevidde, hvis ikke snarrådige kræfter i Augustinusfonden havde villet det anderledes.
Baggrunden er lidt af et eventyr i sig selv: H.C. Andersen har i 1860 fået kontakt med vekselereren Martin Henriques og hans hustru. Digteren besøger det velhavende ægtepar i sommerhuset på Strandvejen sammen med vennen August Bournonville og lader sig siden invitere til middag.
Hans besøg udvikler sig med årene til en tradition og bliver særligt attraktive i 1866 med fødslen af efternøleren Marry eller »Marie« Henriques seks år efter parrets næstsidste arving.
Poeten og den lille pige falder pladask for hinanden. Marie kalder sin nye ven for Anders og tigger ustandseligt barnepigen Sidse om besøg hos ham. Familien omtaler endda de to turtelduer som »forlovet« og har nydt tanken om berømtheden og deres øjesten i samme rum.
To begivenheder samme dag
Så mandag den 21. december 1868 tager den aldrende digter en beslutning: Han har fået udgivet »Dryaden« med overstrømmende anmeldelser over hele linjen og begynder samme dag på sin julegave til Marie i form af en billedbog.
Værket har logisk nok forsiden af hans »Dryaden« på et af de første blade og fortsætter ellers med stemningsfulde sakserier fra hele verden og den halve hovedstad: Man får landkort, papirklip, fotografier, farverige frimærker, ikke så få teaterbilletter, stik fra fjerne Konstantinopels moskeer og illustrationer til rørende eventyr og beretninger om tidens mode.
Tre dage til juleaften er selvfølgelig for kort tid. »Anders« arbejder videre hen over nytåret og indleverer sit færdige værk til Marie den 26. juni på hendes treårsdag.
Parterne glider så lidt fra hinanden de følgende måneder og må i praksis se »forlovelsen« ophævet allerede omkring hendes næste fødselsdag. Den følsomme romantiker virker sommetider som et lidt anstrengende bekendtskab for familien og fatter ikke nødvendigvis forskellen på børn og voksne.
Han bliver for eksempel inviteret på hygge, tager så en alt for varm æbleskive i munden, spytter både æbleskiven og hele sit berømmelige gebis ud på tallerkenen – hvorpå lille Marie råber »Du er et svin, Andersen« med dybt sårede følelser til følge.
Hvordan har den lille pige selv været? Bogen bringer til sidst Elisabeth Jerichau Baumanns portræt af hende. Nogle vil huske Baumann for en mørkøjet havfrue på Statens Museum for Kunsts seneste udstilling.
Den spændende kunstner åbner i 1869 familien Henriques’ gæstebog og tegner en treårig skønhed med krøllet hår og selvsikre, men måske lidt traurige øjne.
Reddet på et hængende hår
Marie bliver også maler som voksen og dør 78 år gammel midt under den tyske besættelse. Hun får tit besøg af en karismatisk skikkelse ved navn Kristian Hvidt og ser ham næsten som sin anden bror. Kristian Hvidt er i dag en distingveret historiker på 90 år og manden bag den store opgave med tilrettelæggelse og kommentering af bogen til hende.
For familien lægger efterhånden H.C. Andersens uhøjtidelige udklip til side og tænker vel ikke særligt over deres værdi hverken historisk eller økonomisk. Ikke før i maj 2017. Efterkommeren i form af en vinavler på fransk jord fisker hæftet ud af bankboksen og sætter det på auktion. Hammerslaget hos Bruun Rasmussen sendes i retning af en udenlandsk køber og ender på forrygende 2,9 millioner kroner plus salær.
Gode råd er med ét blevet dyre! Men den to årtier gamle lov om sikring af danske kulturværdier kan nu træde i kraft. Det offentlige får en håndsrækning på 3,9 millioner fra Augustinusfonden og redder dermed »Maries Rejse« fra en ukendt skæbne uden for landets grænser.
Så alle med kærlighed til Danmarks berømte forfatter kan nu bese bogen på H.C. Andersen Museum Odense eller studere den i forlaget Vandkunstens smukke gengivelse.
Ordene som sådan har ingen værdi rent kunstnerisk. Billederne fra tidens medier eller illustrationerne til »den engelske digter Shackspear« er til gengæld guld fra ende til anden.
Man følger guldalderens fantasier fra første række og fascineres af alle de helt almindelige mennesker – ikke kun de rige og fattige fra epokens »rigtige« kunst. Man føler sig på én eller anden måde i H.C. Andersens sko og bliver bevæget over hans blik for alt fra vittighedstegningerne til »Dandserinderne« med de bare bryster.
For hvilke eventyr har udspillet sig i hans eget hoved under arbejdet med saks og melklister – og hvilke fantastiske billeder fra nær og fjern har mon været afsæt for hans kendte eventyr?
H.C. Andersen og Kristian Hvidt: »Maries rejse«. Forlag: Vandkunten. Sider: 224 sider. Pris: 300 kroner.
