Set nede fra det moderne samfunds bund, dernede hvor hjemløse, ludere og lommetyve forsøger at overleve fra dag til dag, ligner verden ikke et pragteksemplar af sig selv. Men for det hårdt prøvede slæng omkring Vernon Subutex, hovedpersonen i franske Virginie Despentes’ roman-trilogi af samme navn, hvoraf toeren netop er udgivet på dansk, vokser der alligevel en slags håb frem under hverdagens fortvivlelse og vrede.
Det er godt nok ikke et håb, som andre dødelige og bedre placerede på samfundets sociale rangstige formentlig vil kunne identificere sig hundrede procent med. Dertil er det for flagrende og halvfjerdser-fjernt, eller i al fald ikke-materialistisk. Men derom senere.