»Føj for fanden, hvad var det, der foregik her?«

Et barn ammes af en forkert. En mand malker en kvinde. En politiker forelsker sig uforudsigeligt. Geir Gullikens roman »Se på os nu« handler om tjekkede skandinaver på afveje. Kærligt, overbevisende og virtuost.

Modermælken er på flere måder spil i Geir Gulliksens nye roman, »Se på os nu«. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOIC VENANCE

Han hedder Hans. Han er en midaldrende norsk mand. Han går tur med en norsk baby i en norsk barnevogn. Stedet er Berlin. Babyen er ikke mandens, men mandens måske-tidligere-kærestes. Babyen er sulten. På en café møder manden tre fremmede, tyske kvinder, og den ene kvinde tilbyder generøst at amme den lille, og i det samme træder to personer indenfor. Den ene er babyens far, Pål, der også er babyens mors nuværende måske-snart-igen-kæreste. Den anden er babyens mor, Harriet. Babyens mor ser, at babyens bløde mund har lukket sig omkring en fremmed brystvorte, og hun genkender amningens intimitet. Babyen udstråler tillid og hengivenhed, som babyer gør, når alt er godt:

»Og først der begyndte hun at forstå, at det var hendes egen baby, hun så. Hans løftede hænderne, han ville sige noget, altså var det virkelig hendes egen baby, der lå der med begge sine små hænder på en fremmeds kvindes store hvide bryst, en Kreutzberg-freak, føj for fanden, hvad var det, der foregik her, hun marcherede hen over gulvet, og Pål var lige bag hende, han havde også forstået det nu, og der opstod selvfølgelig en scene.«

Almindelig, uforudset pinlighed

Det bizarre optrin med dets blanding af følelsesmæssige forviklinger, moderlig sensibilitet, tilfredsstillelse til overflod af elementære behov og almindelig, uforudset pinlighed er typisk for Geir Gulliksens smukke roman »Se på os nu«, der efterfølger hans omdiskuterede »Historien om et ægteskab«.

»Ingunn havde overtaget huset, hun tjente mere end ham, det havde han aldrig før oplevet som et problem, men nu gjorde det ham voldsomt utilpas.«


Sidstnævnte handlede måske/måske ikke (for meget) om hans eget forliste forhold, det påstod i hvert fald eks-hustruen, men uanset hvad man ellers måtte mene om den historie, så viser den norske forfatter (og forlægger for bl.a. Karl Ove Knausgård og Linn Ullmann) sig nu igen som en suveræn skildrer af almindelige, moderne velfærdsskandinaver. De vil egentlig bare det gode, det oplagte, det tjekkede, det banale liv, disse mennesker, men de kan så let, fordi de nu engang kun er mennesker, komme på afveje. Forelskelse, skilsmisse, ekstase, selvmord, ensomhed, fortvivlelse, alt det bedste og alt det værste, kan ramme enhver, og med intensiteten, den gode eller den dårlige, følger uforudsigeligheden og tvivlen, sådan som den også følger Hans, der har haft så mange kvinder og også har børn med én af dem, Ingunn. Hvad var det for eksempel ved Harriet, der tiltrak ham så voldsomt, og var forholdet til hende det hele værd?  Og hvem skulle tro, at han skulle ende med at sidde ensom i en lille lejlighed, han, der engang havde det hele? Spørgsmålene hober sig op. Her tænker Alene-Hans over tilværelsen:

»Han kendte endnu ingen af naboerne, og han følte, at han var trådt et trin nedad rent socialt. Det var ikke en stor nedgang, men han var klatret så møjsommeligt opad og var sårbar over for højde, faldhøjde. Nu boede han ikke længere i et enderækkehus med skov til den ene side og udsigt over byen til den anden. Ingunn havde overtaget huset, hun tjente mere end ham, det havde han aldrig før oplevet som et problem, men nu gjorde det ham voldsomt utilpas.«

Geir Gulliksen gør det flossede fængende, det bizarre underholdende og det banale mere end almindeligt vedkommende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oda Berby .

Omkring Hans er der kvinder, og der er hans chef, Olof, hvis kerneidé som PR-bureau-leder er oprigtighed for enhver pris, og der er PR-bureauets stjerneklient, socialdemokraten Salomon, der på et tidspunkt er gift med en vis Gitte Librekke, der igen er datter af en af arbejderbevægelsens gamle helte. Senere finder Salomon sig en anden. Det nye forhold har meget med islam at gøre, og det har af samme grund uundgåelige politiske overtoner. Det udvikler sig i en vidunderligt uforudsigelig og bizar retning.

Det private og det politiske

Og det er så også noget grundlæggende ved »Se på os nu«: At den virtuost pendler mellem det private og det politiske, og at den vel at mærke ikke gør det på en 70er-agtigt docerende, nymarxistisk, ideologikritisk facon, men ved kærligt ironisk at skildre det  principelle, det politiske og det ideologiske som noget, der altid kommer til kort i forhold til det private. Pointen anskueliggøres i Hans’ ambivalente forhold til porno, der begynder med, at han som ung socialist og ligestillingsforkæmper ikke kan dy sig for at onanere til ophidsende »kvindeundertrykkende« billeder, bragt i venstreorienterede tidsskrifter til skræk og advarsel, side om side med artikler om Østblokken og socialdemokratisk politik. I dag, årtier senere, dyrker han stadig sin »last«, nu bare langt mere bekvemt ved hjælp af internettets uendelige strøm af muligheder, og hvordan hænger det lige sammen? Og hvordan matcher hans helt principielle ordentlighed og idealisme, at han i romanens begyndelse som stadig gift mand går i skjul på et toilet under en bryllupsfest og får erektion, mens han til overflod tømmer en ung nybagt mors bryster for modermælk? Og hvorfor kæmpede han i sin tid ikke nok for at se sin første datter, Amanda? Og hvorfor dit og hvorfor dat?

Der er mange spørgsmål, men »Se på os nu« svarer ikke, men iagttager i stedet sine hovedpersoner med kærlighed, diskret humor og overbærenhed, og slutningen er helt åben, og det er helt på sin  plads. Livet er i den grad uforudsigeligt, så længe det varer, velfærdsstat eller ej, og måske skal man bare leve med sit livs fortælling, som den nu engang er, i al dens ufuldkommenhed? Heller ikke det giver Geir Gulliksen noget klart svar på, men han gør det flossede fængende, det bizarre underholdende og det banale mere end almindeligt vedkommende. Dén fortælling er i hvert fald til at leve med. Til enhver tid. Og også i den grad.

Se på os nu

Forfatter: Geir Gulliksen. Oversætter: Rolf Stavnem. Sider: 352. Pris: 299,95. Forlag: C&K Forlag.