Fire stjerner: Det er en imponerende, men ufolkelig version af »Matador« med færre sympatiske mennesker

Anmeldelse: »Det er de danske som flygter«, der er en lidet glorificerende slægtskrønike, blotlægger den danske folkesjæl, og man kan kun glæde sig til og samtidig grue for fortsættelserne.

Forfatterne Lise Ringhof og Erik Valeur har skrevet en kras fortælling om de ting, vi gerne vil glemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Saxgren

Det er ikke altid let at se sig selv i øjnene. Slet ikke når man vokser op i en tid med stedvis kollektiv fortrængning og fælles frygt for at tage sig lille eller latterlig ud. Det sætter sig i den nationale selvforståelse og kan få rigets nok så ranke rygrad til at slaske sammen som en slatten og viljesvag udgave af sig selv, ædt op indefra af fejhed, frygtsomhed og fortiet fortvivlelse.

Det er det meget korte koncentrat af en slags konklusion på »Det er de danske som flygter«, Lise Ringhof og Erik Valeurs fine første bind i en planlagt trilogi om noget, man i denne kontekst kunne kalde godt hundrede års dansk ensomhed. Det er med andre ord et lidet glorificerende portræt af os selv, og der skal nok være dem, der får dug på brillen eller det spejl, de gerne ser sig selv i, når de læser sig ind i den fiktive fortælling om en Fanø-familie og dens efterkommere fra år 1900 og frem til i dag.

»Det stærke ved »Det er de danske som flygter« er, at både handlingen og figurerne kryber ind under huden og sætter sig som et spejlbillede i et skarpt, uklædeligt lys.«


Ringhof, der har en lang karriere i bogbranchen bag sig, og Valeur, der er hædret journalist og forfatter til blandt andet romanen »Det syvende barn«, har med en respektindgydende research og et farverigt og formfuldendt sprog skabt et kærligt kritisk kontrafej af den danske folkesjæl og af nyere dansk historie. Det er »Matador« på skrift, i en lidt mere kras version, mindre folkelig, mere nøgtern, med færre elskelige figurer, men med mere tyngde i de psykologiske nuancer.

Det gør, at man skærer sig lidt på romanens personager og ikke har noget stort behov for at identificere sig med nogen af dem. Men ét er, hvad man lyster, noget andet er, hvad man ikke kan undslå sig, og det stærke ved »Det er de danske som flygter« er, at både handlingen og figurerne kryber ind under huden og sætter sig som et spejlbillede i et skarpt, uklædeligt lys.

En lillebrors død

Dengang i forrige århundrede, hvor verden stod i brand med verdenskrige og eugeniske ideologier, og folk flygtede for deres liv, forsøger skippersønnen Erling Brinch – som en slags forknyt arketype af danskeren – kun at undslippe sig selv. Han synes allermest bange for sin egen skygge og for at åbne sig for nogen som helst.

Erling er formet af begivenhederne omkring sin lillebrors død og af faderens tavse bebrejdelse af ham for ikke at have reddet broderen fra havets bølger. Den i forvejen stille Erling lukker sig endnu mere inde i sig selv, indtil han møder den forkrøblede forældreløse Hubert fra fattiggården.

Venskabet får sig imidlertid et knæk, da resten af Erlings familie tager Hubert til sig. Han føler – forstår man efterhånden – at de stjæler hans fortrolighed med vennen, og det ender med, at Erling trækker sig fra både ham og familien. Det samme mønster gør sig gældende i andre af livets forhold, og Erling ender som lidt af en stivstikker, der lider af et uerkendt selvhad over altid at vende ryggen til det nære, til næstekærlig opofrelse, til alt det, han som ung så sig selv i.

»Det er de danske som flygter« af Lise Ringhof og Erik Valeur. Fold sammen
Læs mere

Efter at have sejlet noget nær jorden rundt, flytter han til København, hvor han læser til læge og hænger ud på et værtshus i Ny Adelgade. Her diskuterer bohemer og bladsmørere tidens store spørgsmål, og de fleste har mere i kæften end i praktisk eller politisk indsats og indflydelse. Han forelsker sig i sygeplejersken Kate, der rejser ud i det krigshærgede Europa for at hjælpe de nødstedte og sårede. Hun gør alt det, han drømte om, mens han ender med at gifte sig med en rigmandsdatter fra Vejle, som han får et langt og lettere lidelsesfuldt liv med.

Ikke meget at grine af

Der er ikke meget at grine af, og det er måske den største anke mod romanen. Og så at de mange – ganske rigtigt fine – detaljer i det lange løb dræner tekstens tempo og fremdrift. Vi behøver som læsere ikke gentagne gange at indvies i billedrige miljøbeskrivelser, i øjenfarver og kirkeudsmykninger, ligesom at nogle af den alvidende fortællers konkluderende kommentarer kunne være sparet for at give plads til læserens intellekt og analyse.

Men det er små skønhedsfejl i dette første bind af en lovende slægtskrønike om en epoke i danmarkshistorien, hvor både folk og nation forsøgte at lægge låg på skam og nederlag ved at dække over det, man ikke var stolt af. Man kan kun glæde sig til og grue for fortsættelserne om tiden tættere på og frem til nu.

Det er de danske som flygter
Forfatter:
Lise Ringhof og Erik Valeur. Sider: 524. Pris: 300 kr. Forlag: Gutkind.