»Du må få min Instagram-profil når jeg dør«

Roser er røde, violer er blå – og de unge siger »åh« til hvert et ord. Digte er blevet en stor ting og vokser ikke mindst på sociale medier. Sikkert fordi vi viser os følsomme på en dannet måde, siger iagttager.

Rupi Kaur af indisk og canadisk herkomst blev verdenskendt med digtsamlingen »Milk and Honey« og omsatte for ni millioner kroner på den alene. Katherine Diez gav bogen to stjerner her i bladet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Baljit Singh

Mange brugere på Instagram er vilde med Biancas bokse.

»Hun trænger til at / at smage sin / egen poesi«, lyder et af hendes digte.

»Efterhånden kan jeg ikke / kende forskel på likes / orgasmer og omsorg«, lyder et andet.

Og et vers af den helt korte og mere vrængende slags: »Hun bruger din / pik som / selfiestang«.

Bianca Fløe er ordspiller, selvudnævnt melankofil og yderst aktiv på sociale medier med digte som speciale. Hendes serie med fællestitlen »trylleformuleringer« har 3.322 følgere for tiden og findes trykt i uddrag på forlaget SMSpress.

Serien var i sig selv et kreativt projekt: Bianca Fløe skrev fire digte hver dag i et år og byttede så formen ud med andre projekter.

Tryl2 Fold sammen
Læs mere

»Vers på sociale medier er spændende for deres lighed med mere dagligdags udtryk,« siger hun i dag. »Linjerne minder om de tekster, vi skriver i en status eller en tekstbesked – bare med en lille drejning eller i en overraskende sammenhæng.«

Da hendes aktivitet var på højden, havde hun 7.000 følgere på Instagram.

»Jeg kunne finde mine tekster på folks egne profiler og dermed under et helt andet billede. Resultatet kunne give helt nye meninger. Det var virkelig spændende,« siger den nu 34-årige digter.

Hun arbejder i dag som afdelingsleder på et plejehjem og kalder engagementet som internetaktivist for sit hemmelige liv.

En trend med kun få år på bagen

Hvor den danske ordspillers forening af lyrik og sociale medier var et særsyn for bare få år siden, ligner den i dag en hel trend:

Unge over hele verden læser digte eller poster vers af egen tilvirkning på sociale medier – med dramatiske følger for både digtekunsten og internettet.

Britisk statistik taler sit eget versemål på det punkt: Landets boghandlere langede lyrik over disken hele 1,3 millioner gange sidste år. Tallet svarede til en omsætning på godt 100 millioner kroner og dermed til en vækst på godt ti procent fra året før. Salget af digtsamlinger i Storbritannien er samlet set vokset med en tredjedel siden 2013 – mere end nogen anden slags litteratur.

Tryl6 Fold sammen
Læs mere

Og hvis man forventer listerne over moderne bestsellere fulde af udødelige genrer som livskloge »gruk« og digte til det lille hus, tror man fejl.

Den mest populære udgivelser af lyrik i engelsktalende lande var rigtignok Rupi Kaurs lidt sødladne »Milk and Honey« med en omsætning på op mod ni millioner kroner. Men den canadisk-indiske bestseller var tæt fulgt af eksempelvis Homers to hovedværker og relativt dybsindige rim af afdøde herrer som Leonard Cohen og Seamus Heaney.

Succesen har også taget branchen selv på sengen. Man fik for nylig undersøgt baggrunden for den pludselige efterspørgsel og blev for alvor overrasket: Et flertal af køberne var under 34 år, hele fire ud af ti kunder endda under 22 år – med piger og meget unge damer som langt den største gruppe.

Årsagen til digtenes popularitet specielt hos kvinder står ikke helt klart. Lyrikken har måske bare glæde af en tendens på alle kulturens områder. Teatre, museer og koncerthuse ville være lukket for længst uden væsner af hunkøn på denne jord.

Bianca Fløe med det hemmelige liv ser en tæt sammenhæng mellem lyrikkens små fortællinger og mange kvinders sans for nærvær og menneskelige fortællinger.

Eksperter fra analysebureauet Nielsen BookScan har også spekuleret i udbredelsen af nye teknologier som en af forklaringerne: Digtenes deling i vers og tradition for korte linjer egner sig perfekt til tweets på telefonens relativt lille skærm eller til opdateringer på sociale medier.

God lyrik kan også eje en særlig præcision eller slagfærdighed rent sprogligt og dermed hjælpe moderne mennesker med navigation gennem en sommetider usikker verden.

Da en islamist forrige år havde trukket en selvmordsbombe i Manchester og taget 22 med sig i døden, læste lyrikeren Tony Walsh sit eget »This is the place« op foran byens rådhus – hvorefter klippet på YouTube blev delt mange tusind gange.

Fra skærm til papir

Nye generationer af digtere er begyndt på sociale medier og siden vandret over på papir.

For eksempel tyske Kea von Garnier på bare 31 år. Da den unge berliner ramte 10.000 følgere på Instagram, postede hun forsøgsvis nogle af sine egne digte under billederne. Hun ville slet og ret tjekke brugernes loyalitet og bremse deres daglige overflyvning på sitet – i sidste ende forlænge deres ophold ved hendes posteringer med nogle sekunder

»Mine tekster gik over al forventning og fik masser af likes og kommentarer med på vejen,« siger hun til magasinet B.Z. Berlin. Og da hun stillede sit materiale til rådighed for Amazon, fik hendes vers så både en succes som bog med titlen »Poetische Zeiten« og endda en Kindle Storyteller Award på 5.000 euro sidste år.

Kea von Garnier har efter eget udsagn bevæget sig fra emner om »lys og vaser« til livets store spørgsmål og mister derfor læsere i øjeblikket. Men det kan ikke være anderledes. Hun er blevet bevidst om sit ansvar.

»Vi har brug for forbilleder,« siger hun. »Flere unge må svømme mere mod strømmen. Alt for mange vil så nødig positionere sig på nogen som helst front af frygt for shitstorme.«

»Man poster andres ord i en klassisk form og slipper dermed uden om det vamle og påtrængende,« siger kritikeren Katherine Diez Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Litteraten og debattøren Katherine Diez er enig i betydningen af forbilleder. Hun vurderer lyrik på sociale medier som en ny og spændende modstrøm og peger på de såkaldte influencere som afgørende.

Influencere er skribenter på internettet med særligt mange følgere og derfor med stor indflydelse på særligt unge menneskers vaner.

»Jeg ser stadig flere influencere lægge poetiske billeder op på Instagram og føje et tankevækkende citat eller et vers til,« siger hun.

»Når en populær blogger gør sådan noget, vil man næsten altid se tusinder gøre nøjagtig det samme – hvorfor man på ingen tid får en hel strøm af opdateringer med højere digtekunst.«

Evigt ejes kun det tabte

Katherine Diez peger også på lyrikken som objektiv: Versene er tilpas fri for følelser i den selvudleverende forstand.

»Man poster andres ord i en klassisk form og slipper dermed uden om det vamle og påtrængende,« siger hun.

»Når din kæreste slår op, kunne du da godt skrive et grådkvalt rim. Du kan bare også vælge et par ord som »evigt ejes kun det tabte« og henvise til Henrik Ibsen. Du viser dig som ejer af et følelsesliv og har samtidig lagt en form for stil og distance til det hele.«

At vise sig frem og måske endda gøre sig lækker er i Katherine Diez’ øjne tæt knyttet til næsten al færden på sociale medier. Et hurtigt citat af Pessoa eller William Blake trækker dig ud fra mængden og gør dig til noget særligt – til aktør i en klub af mennesker med ambitioner.

»Så vi står i virkeligheden med et nyt dannelsesideal, der til forveksling ligner nogle idealer fra romantikken – og ikke sjældent med brug af nøjagtigt de samme digte,« siger Katherine Diez.

Digte i gamle dage blev bevaret på sider af papir og for manges vedkommende gemt til gavn og glæde for eftertiden. Hvilken skæbne de unges vers på internettet går i møde, kan ingen sige. Lyrikerne må håbe på diverse internetarkiver eller selv tage affære.

Eller som et af Bianca Fløes sidste digte lyder: »Du må få min / instagramprofil / når jeg dør«.