Du har skrevet bogen »Det læsende menneske«. Hvorfor skrive en bog om, hvad læsning af skønlitteratur gør ved os?
»Mange af os har en intuitiv fornemmelse af, at vi foretager os noget meningsfuldt og givende, når vi læser skønlitteratur. Det, jeg dybest set vil med bogen, er at kvalificere den fornemmelse ved at formidle en masse indsigter fra bl.a. evolutionsteorien, filosofien og psykologien om, hvordan vi som mennesker påvirkes af at læse litteratur. Jeg håber da, at de, der læser bogen, bliver klogere på sig selv som læsere, og forhåbentlig bliver inspireret til at læse endnu mere.«
Del: