Den vilde dreng i klassen råber om apokalypser og amagerhylder

Boganmeldelse: Jacob Skyggebjerg råbende og grænseoverskridende poesidebut, »Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne« er tilpas utilpasset, men rummer også ægte indignation.

Verden ifølge Skyggebjerg er ikke noget rart sted, og et stykke af vejen er man som læser parat til at godtage desillusionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Amalie Klougart

Jacob Skyggebjerg er en af de vilde drenge i klassen. Efter en række prosabøger som »Vor tids helt«, »Hjælp« og »Der går min klasselærer« er tiden nu kommet til hans poesidebut. Han præsenterer et tilpas utilpasset digthæfte med den mildest talt uhåndterlige titel »Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne«.

Skyggebjerg skriver – måske ikke så overraskende – digte, der har denne verdens uorden som det vigtigste afsæt, og hvor dissonanserne skriger ud til læserne fra de fleste sider. I koncentrat koger digteren en verdensoplevelse ind til de knappe, men utvetydige linjer: »råt vanvid/råt kaos/ligninger der ikke kan gå op«.

Jacob Skyggebjerg

»I LOVE THE SMELL OF DEAD CHILDREN IN THE MORNING«


Ligningerne, der ikke kan gå op, leverer Jakob Skyggebjerg elementerne til i form af digtenes flittige brug af kontraster, modsatrettede billeder og tonefald, der skifter mellem yderligheder. Amagerhylden som den småborgerlige idyls ultimative symbol hænger poeten op i den ene linje, for så at lade byen styrte i grus i den næste. Billeder, der søger mod skønhed og harmoni, konfronteres med denne verdens elendighed og rædsler.

Det ene øjeblik kan poeten bryde ud i lovsang: »og hvalerne synger i bugten/og disen kommer ind dernede/og vi mærker planeten ånder/og blomsterne hælder deres kroner«.

Det næste øjeblik løber linjerne fulde af »kollapsende økosystemer/og dødbringende hedebølger …«

I et følgebrev til »Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne« lanceres Jacob Skyggebjergs poesidebut som »en destillering af en mennesketilværelse på planeten Jorden i dag«. Så har det tynde digthæfte i hvert tilfælde fået tildelt den maksimale vægt. Som det hedder: »Man er en erantis, og man vil ikke andet end bare at være den erantis, men man kan ikke få lov til det; ens fred er hele tiden under angreb.«

Som en erantis blomstrer Jacob Skyggebjerg kun pletvis i digtene. Det meste af vejen dyrker han effektfuldt en slags grænseoverskridelsernes poetik. Hyppigt lader han bogens linjer vrænge deres tabubrydende sætninger og budskaber frem med versaler: »I LOVE THE SMELL OF DEAD CHILDREN IN THE MORNING« eller »STAND UP FOR YOUR RIGHT TO SAY NIGGER«.

Verden ifølge Skyggebjerg er ikke noget rart sted, og et stykke ad vejen er man som læser parat til at godtage desillusionen og indignationen i digtenes omgang med det, der blandt mange andre ting undervejs bliver kaldt »hadets årti« og »vredens årti«. Men over flere stræk skrives der med så store bogstaver i Skyggebjergs poesibog, at det svækker lydhørheden.

Når digteren et sted bryder ud i et »hurra for håbløsheden«, antyder det også, hvad der er et af bogens problemer. Hvor vellysten overdøver smerten i digtenes sorte syner og provokerende grænseoverskridelser, rammes læseren måske alligevel knap så hårdt. Men foruroligende er det under alle omstændigheder i disse prøvelsens tider, når Jacob Skyggebjerg under navnet på flygtningelejren »MORIA« afsender sin nytårshilsen: »godt nytår, venner!/ses til næste sæson af apokalypsen«.

Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne
Forfatter: Jacob Skyggebjerg. Sider: 52. Pris: 179 kr. Forlag: Gladiator.