Da Anna blev gravid, tog vanviddet bolig i hende

Boganmeldelse: I Olga Ravns »Mit arbejde« undersøger forfatteren moderskabets arvesynder og særligt den tyngende forestilling om, at det menneske, moderen var, inden hun blev mor, må dø, så barnet kan leve.

I sin nye bog, »Mit arbejde«, undersøger forfatter Olga Ravn de voldsomme og ugendrivelige forandringer, der ramte hende i forbindelse med hendes eget moderskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

(Der har sneget sig en fejl ind i den oprindelige redigering af teksten. Anmelderen gav oprindeligt værket fem og ikke, som oprindeligt anført, fire stjerner. Det er hermed rettet. Søren J. Damm, litteraturred. 6.9.2020).

Hvor begynder man, når livet, som man kender det, stopper?

For forfatter og digter Olga Ravn (f. 1986) er der i alt 13 begyndelser på hendes fortælling om at blive mor og dermed nulstillet som kvinde. Derefter er der 28 fortsættelser og ni slutninger. Et utroligt virksomt greb, når man gerne vil være tro over for sandheden, men ved, at der aldrig kun er én sand version af virkeligheden.

Olga Ravn

»Alle disse mænd omkring mig, der siger, at kvinder bekymrer sig for meget om deres børn, har ikke forstået, at alt omkring os indsætter kvinder i bekymringsmaskiner, og at denne bekymring også er et arbejde, en pligt.«


Og midt i dette virvar af sandheder og muligheder, tanker og følelser findes noget, som udtrykker det, hun følte, da hun i 2016 blev mor for første gang. Selve fødslen gik sådan set godt, og barnet var sundt og velskabt. Men Olga Ravn mistede sig selv i processen og ramlede ind i en fødselsdepression. Muligvis betinget af at hun også tidligere havde lidt af en depression ifm. et kærlighedsbrud, hvilket igen kan skyldes, at hun, der indtil nu havde været sig selv og sin egen og forfatter med en lovende karriere foran sig, pludselig skulle leve op til prædikatet »mor« med alt, hvad det nu indebærer af forventninger fra såvel omgivelserne som en selv.

Som hun lader alteregoet Anna skrive det i sin dagbog, da barnet er syv måneder:

»Alle disse mænd omkring mig, der siger, at kvinder bekymrer sig for meget om deres børn, har ikke forstået, at alt omkring os indsætter kvinder i bekymringsmaskiner, og at denne bekymring også er et arbejde, en pligt. (…) At være mor er at bekymre sig, og samtidig pligtskyldigt skamme sig over denne bekymring.«

Forfatter Olga Ravn udgiver bogen 'Mit arbejde', som handler om moderskabets byrde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Først udmønter fødselsdepressionen sig i psykotiske træk. Allerede under graviditeten har Anna ikke kunnet sove, og nu tager vanviddet mere og mere bolig i hende. Hun drages af knive og af mørkt vand. Samtidig har hun separationsangst og vil ikke adskilles fra sønnen og kommenterer hånligt om sin svenske og yderst forstående kæreste, at han selv vil være mor. Ja, hun skal bruge al sin rationalitet for at minde sig selv om kærestens berettigelse i hendes og sønnens liv.

Senere går hun til psykolog og gruppeterapi, og snart optager hun de andre gruppemedlemmers neuroser og angst i sig, og deres ord og refleksioner går igen i de (fine!) digte, der også optræder i bogen, ligesom deres forbogstaver (alle »A«er) smelter sammen med de professionelle behandleres (alle »M«er) til det evigtgyldige kvindenavn: Mamma. Jeget er som sagt forfatter, og det eneste, hun ønsker, er at skrive, men hun kunne have været håndboldspiller, erhvervskvinde, skuespiller, læge eller noget helt femte.

At dræbe forfatteren

Pointen er, at idet hun bliver mor, afskæres hun fra sin hidtidige kerne og drivkraft, og hun reflekterer over, om hun må »dræbe forfatteren i sig selv for at blive den gode mor?« For hende er det at skrive nemlig at være i live, fordi skriften er søgen efter sandhed og bevidsthedsudvidelse. Men samtidig forbindes det med skam, fordi skriveprocessen fører hende væk fra barnet: »Fordi det at skrive er at være en dårlig mor. Fordi det at skrive er at svigte familien.«

Foto: Olga Ravn/Gyldendal.

For hvis hun skrev frit, gav los for sine inderste følelser og tanker om det at blive mor, ville hun udlevere både manden og barnet, og barnet ville en dag forstå, at dets eksistens ikke udelukkende er forbundet med kærlighed. En arvesynd, hun ikke vil give det indblik i. Langsomt, langsomt gennem praktiske handlinger, hverdagens repetitioner og et mere nøgternt blik på sønnen og det at være mor synes Anna og jeget at acceptere, at man kan være en mor, som ikke selv må dø for at give barnet liv. At man ikke er et med sit barn. At man kan være en kvinde og et barn, som går hånd i hånd ved siden af hinanden.

Nu er hun to

Ved bogens slutning er jeget gravid med sit andet barn, og hun aftaler med sit forlag, at det er hendes navn og ikke Annas, som står som afsender på tankerne her. Hun har tilsyneladende accepteret sin skæbne som en forfatter, der er blevet mor. At hun fra nu af selv er to.

Olga Ravn skrev sig ind på listen over talenter, man skulle holde øje med, da hun debuterede med digtsamlingen »Jeg æder mig selv som lyng« (2012) og fik et stort publikum med fremtidsromanen »De ansatte« (2018). Og om end »Mit arbejde« kaldes en roman, er den snarere en hybrid med sin blanding af fiktion, digte, essays, dagbogsnoter, kvindebiografier m.m.

Titlen er umiddelbart tvetydig; ens arbejde er ikke ens identitet. Det er noget, man kan gå til og fra uden at lægge sin sjæl i det. Noget, der er uhørt for myten om moderen. Men for jeget er der ingen tvivl om, at det at være mor er et arbejde: graviditet, fødsel, amning, vasketøj, børneinstitution t/r etc. etc. Et arbejde, som stresser hende og både tvinger hende til at begrænse sig selv og til at opfinde Anna, for at hun, som en anden syndebuk, kan tage skammen på sig. Jeg kunne under læsningen ikke lade være med at sidde og nynne den gamle Anne Dorte Michelsen-melodi »Min karriere som kvinde«. En hurtig Google-søgning viste, at Olga Ravn er Michelsens datter. Der er vist mange arvesynder i spil.

Mit arbejde
Forfatter: Olga Ravn. Sider: 430. Pris: 299,95 kr. Forlag: Gyldendal.