Er læsning for kedeligt?

Ambitionen må være, at en af folkeskolens mest fundamentale opgaver skal løses: Alle skal læse – ikke færre, som har været tendensen de seneste år.

»Ambitionen må være at en af folkeskolens mest fundamentale opgaver skal løses: Alle skal læse – ikke færre, som har været tendensen de seneste år« skriver Simon Egenfeldt-Nielsen og Janus Askø Madsen. Kristian Djurhuus

De sidste måneder har mange ting ændret sig, og grundskolerne har gjort en stor indsats for at opretholde normal skolegang. Desværre kan vi fra vores position som leverandør af læseløsningen EyeJustRead se uheldige sideeffekter.

Fra samtaler med læsefaglige ansvarspersoner hører vi, at ressourcerne til læseindsatsen for de udsatte læsere er flyttet til normalområdet. Måske er det ikke så overraskende, at skolerne ikke bare pr. automatik kan trylle lærere frem til at løfte udfordringer omkring f.eks. social distancering. Men der venter en regning, som kan blive ganske massiv for de læsesvage.