Boganmeldelse: Erling Jepsen kan skrive (bonde)røven ud af enhver storskrydende storstads-slumstormer

Løgnen er ledetråden i Erling Jepsens underfundige nye roman om provinsdrengen Erling og hans møde med storbyen. Men hvem er det, der lyver?

Hovedpersonen i Erling Jepsens nye roman deler navn og skæbne med forfatteren, Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser, og slet ikke når det er i romaner, der ligner eller leger med selvbiografien, og som ovenikøbet handler om at lyve. Man skal derfor heller ikke tage alt, hvad der står i Erling Jepsens andet bind i hans serie om familiehemmeligheder, romanen »Hjemmefra«, for givet, selv om man sluger det hele råt og med smask og smil nyder eftersmagen af drilsk og bedragerisk litteratur.

Erling Jepsen lyver, så det er en lyst, og løgnen bliver en drivkraft, der giver handlingen fremdrift. Hvis ikke der var så mange usandheder, overdrivelser og tilsnigelser – i »Hjemmefra« og for så vidt også i det hele taget, ude omkring - ville der ikke være noget at skrive hjem om, alt ville være let og ligetil som en snorlige streg på et hvidt papir.

Men hverken den store verden eller hverdagen for en 16-årig knægt, der flytter på kollegium i »storbyen« Haderslev for at gå på gymnasiet og komme tilpas langt væk fra sin dysfunktionelle familie, er retlinet og regulær. Stregen krøller, og gør den det ikke nok og af sig selv, bliver den grundigt onduleret af vane- og panikløgneren Erling Jepsen.

Denne Erling er den centrale og jegfortællende figur i »Hjemmefra«. Han deler navn og skæbne med forfatteren, og måske lyver de begge lige meget, selv om det ikke nødvendigvis er om de samme ting. Romanfiguren finder eksempelvis på en historie om sit biologiske ophav, der måske nok gør ham interessant i nogles øjne, men som samtidig er med til at isolere ham socialt, fordi han er angst for at blive afsløret.

For at undgå,at  at kammeraterne skal få nys om de incestuøse forhold mellem hans psykisk uligevægtige far og hans søster Sanne og for i øvrigt at gøre sig lidt mere storbysmart end en opvækst i byen Gram kan byde på, fortæller Erling, at han oprindelig kommer fra København. Hans biologiske forældre skulle som venstreorienterede aktivister være gået under jorden, og Erling er derfor placeret i pleje hos parret i Gram.

Den slags giver pote i en tid, hvor ungdommen er rebelsk (eller i al fald gerne vil opfattes sådan), og hvor enhver gymnasieelev med respekt for sig selv og sit omdømme melder sig under de røde faner. De nye venner sluger da også historien med ukritisk anerkendelse, kun dansklæreren er åbenlyst mistroisk og bliver med sine pågående spørgsmål en kilde til daglig frustration hos Erling.

I forvejen er den belæste og litterært selvbevidste unge mand ikke synderligt begejstret for den danskundervisning, klassen præsenteres for. Han vil hellere læse klassikere end analysere reklametekster og deslige, og det bliver derfor en kontinuerlig udfordring for ham at få læreren ned med nakken.

Hvad der ikke lykkes for ham selv, får han hjælp til fra sin ellers skrøbelige søster Sanne – mere skal ikke røbes. Sanne finder han i øvrigt med hovedet gemt i en papirspose i søster Dorrits kollektiv på Vesterbro, da han kommer forbi i forbindelse med en klassetur til hovedstaden.

Ud over på turen at have sit hyr med at skulle bevise sit påståede københavnske ophav, udfordres han (også og endnu mere) her af de nye tiders løse rammer, hvor alle deler alt og gør alt for åbne døre. Og hvor de kvindelige beboere på husmødet beklager sig over, at en mandlig beboer har for hurtig sædafgang, og en anden opfordrer til, at de i solidaritet spiser som de hungersramte i den tredje verden.

»Jeg overvejede at gøre det samme, når jeg kom tilbage til Haderslev, men opgav tanken, for jeg havde ikke nogen ris. (…) Jeg havde ganske enkelt ikke råd til at være solidarisk med de fattige i ulandene.«

Jepsen kan skrive (bonde)røven ud af enhver storskrydende storstads-slumstormer, og han gør det med en lethed, der mestendels er elegant, men indimellem kan blive en anelse for flyvsk eller fladpandet. Selv om han fnysende engang afviste et forslag om en dag at skrive om sine skærmydsler – »hvis jeg skulle blive forfatter, håbede jeg sandelig, jeg ville have andre og vigtigere ting at skrive om« – bør vi som læsere glæde os over, at han nåede frem til en ny erkendelse og med underfundig humor og forløsende løgne spidder datidens forlorenhed og vores evige skrøbelige selverkendelse.

Hjemmefra Familiehemmeligheder 2.

Forfatter: Erling Jepsen. Sider: 256. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.