Bog om selvmord og fravær begraver læseren i voldsom tekst og giftig maskulinitet

Boganmeldelse: Glenn Bechs »Farskibet« er overordnet vigtig og eftertankeskabende autofiktion om selvmord og fravær, som over lange stræk samtidig lider under, at sproget er på kanten af det umiddelbart læsevenlige og kunstfærdigt søgte.

Foto: Lærke Posselt

Glenn Bech debuterer med et ordskred af en autofiktiv roman, »Farskibet«.

Læseren begraves bogstavelig talt under 551 siders tekst, voldsomt og overvældende, også selvom siderne rummer meget varierende ordmængder og er sat meget forskelligt op. På nogle sider står for eksempel bare en enkelt betydningstung linje af typen: »Holdt der mon en ambulance?«

»Erik, der eksploderede (og med sin ene hånd fejede både tallerkner, glas, en gryde og alt andet til højre for ham på gulvet).«


Men også en form for sprogskred er der tale om. Over lange stræk skrider normalprosaen ud, og sproget flyder sine egne veje, forviklede, gentagende, indkredsende, hakkende og afprøvende. Klart på kanten af det umiddelbart læsevenlige og til tider også på kanten af det kunstfærdigt søgte:

»Mor, Glenn og René … om måske alle føler, at vi … igen og igen uden at have spurgt … så i hvert fald næste gang … fremadrettet … og i bedre tid … eller i hvert fald så bare en anden gang i det mindste … velnok … burde spørge?- sat over for 'ham'…«

Glenn Bech er uddannet psykolog og blev færdig på forfatterskolen i 2019. Med i bagagen har han en tragisk og smertelig familiehistorie. Da Glenn var fem år og hans lillebror René tre, begik deres far selvmord.

Med den brutalt konstaterende sætning på den allerførste side »Med dit selvmord slog du barnet, jeg lige havde været, ihjel« bevæger Glenn Bech sig ud i en sorgfuld, men også ihærdigt søgende bearbejdelse af det personlige stof, og han navigerer sit absolut stort anlagte og rasende ambitiøse litterære projekt ud på et vidtstrakt farvand i kølvandet på flere af de seneste års mørke skildringer af forholdet til fædre som for eksempel Kasper Bonnéns »Bag om min far«, Mikkel Frey Damgaards »Sørgekåben« og Jesper Steins »Rampen«.

Med en stor og insisterende vilje til det litterære eksperiment og måske også med en form for forfatterskoleinspiration skriver Glenn Bech sig ind på livet af de traumatiske barndomsoplevelser, hvor farens fravær hele tiden er knugende nærværende, og hvor forholdet til broren René og ikke mindst til moren og de to mænd Erik og Søren er fuld af komplikationer, tvetydige motiver og konfrontationer.

Fraværets dominans

Fraværet er fra første side det altdominerende motiv i Glenn Bechs roman, og at skrive et fravær nærværende er et krævende sprogligt projekt. »Farskibet«s bud på en løsning består blandt andet i at fremhæve konsekvenserne i drengene Glenns og Renés liv, give behovet for forklaring og forståelse smertelig fylde og lade forsøget på indlevelse få et særligt antydet liv. Det er i en slags identifikation med faren, at forfatteren på hans vegne og efter at have sat ord på sin egen homoseksualitet kan fastslå: »Det var giftig maskulinitet, der ødelagde og fortsat ville ødelægge livet, både for dig, mig og alle omkring os.«

Den giftige maskulinitet finder i romanen sine skarpe udtryk blandt andet i omverdenens reaktioner på Glenns seksualitet og først og fremmest i skildringerne af mændene i morens liv med den voldelige Erik som det giftigste eksemplar. »Erik, der eksploderede (og med sin ene hånd fejede både tallerkner, glas, en gryde og alt andet til højre for ham på gulvet)«.

Foto: Gyldendal.

Glenn Bech fortæller sin familiehistorie i en springende og fragmentarisk og bevidst rodet form, hvor skiftene mellem steder og tider og personer er en vigtig dimension, og hvor de forskellige afsnit er skrevet i vekslende tonefald og med forskellige synsvinkler og afsæt.

De erindrende og søgende sekvenser fra Glenns hånd er i overtal, men bliver også brudt af sider med bare et enkelt udbrud eller en konstatering, eller de bliver pludselig krydset af passager, hvor for eksempel moren i skriftlig form fortæller brudstykker af sin historie under overskriften »Den sociale arv til Glenn«.

Eller af en stribe gengivelser af og kommentarer til videooptagelser fra en ferie i Grækenland. På filmstrimlen synliggør den autofiktive romans forskellige skikkelser bogstavelig talt deres karakterer og roller i familiehistorien. De passager er sammen med scenerne fra en nytårsaften markante og overbevisende prøver på forfatteren Glenn Bechs formåen.

At »Farskibet« på mange måder sejler imod læseren som et kaos af udtryk og opsætningsmæssige indfald modsvarer nok de sindstilstande og traumatiske oplevelser, forfatteren har sat sig for at spejle, men skaber også oplevelsen af en form for fravær, der er mindre tilsigtet. Den på alle måder tragiske og knugende historie, som er udgangspunktet for bogen, bliver til tider overskygget af de litterære ambitioner. Men som tilføjelse til de seneste års litterære farbølge er Glenn Bechs autofiktion vigtig og eftertankeskabende.

Farskibet
Forfatter: Glenn Bech. Sider: 552. Pris: 300 kroner Forlag: Gyldendal.