Bog om det mystiske drab på Emilie Meng er et flot journalistisk arbejde, men også lige lang nok

Boganmeldelse: »Pigen der forsvandt – Emilie Meng Mysteriet« er din tid værd og slår aldrig plat på tragedien, selv om bogen forekommer for en tand for grundig og overdetaljeret.

»Efter at have læst Jesper Vestergaard Larsen og Bo Nordström Weiles mindre mursten af en bog, er jeg blevet klogere på alt det, som jeg i tidens løb ikke fik med ved at se på formiddagsavisernes forsider og ved at lade øjnene glide hen over TV-skærmenes gule breaking-bjælker en sen aftentime,« skriver Jakob Genz i denne anmeldelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Med ærlighed kommer man længst, og lad det derfor være sagt med det samme, at jeg ikke havde det store kendskab til sagen om Emilie Meng, inden jeg begyndte at læse »Pigen der forsvandt – Emilie Meng Mysteriet«.

Jeg vidste godt, at hun forsvandt, den julinat i Korsør, for snart fire år siden. Jeg var også godt klar over, at hun senere hen blev fundet i en mose ved Regnemarks Bakker, ligesom jeg også var – og er – udmærket bevidst om, at man, den dag i dag, fortsat ikke kan besvare spørgsmålet … Hvad skete der med Emilie Meng?

»»Pigen der forsvandt« er et helt igennem grundigt stykke journalistisk arbejde, der fra start til slut tager læseren i hånden, og som undervejs opruller en af de mest omfattende – og mest omtalte – kriminalsager på dansk jord i nyere tid.«


Men efter at have læst Jesper Vestergaard Larsen og Bo Nordström Weiles mindre mursten af en bog, er jeg blevet klogere på alt det, som jeg i tidens løb ikke fik med ved at se på formiddagsavisernes forsider og ved at lade øjnene glide hen over TV-skærmenes gule breaking-bjælker en sen aftentime.

Aldrig underholdning

For »Pigen der forsvandt« er et helt igennem grundigt stykke journalistisk arbejde, der fra start til slut tager læseren i hånden og som undervejs opruller en af de mest omfattende – og mest omtalte – kriminalsager på dansk jord i nyere tid. Og det skal bogens to forfattere have både tak og ros for. Men Jesper Vestergaard Larsen og Bo Nordström Weile skal også anerkendes for at levere resultaterne af deres imponerende research uden på noget tidspunkt at miste respekten for sagens hjerteskærende grusomhed. For ja, »Pigen der forsvandt« er i mange og lange perioder en sand true crime-pageturner, men nej, spændingen kammer aldrig over og bliver til entertainment for the masses. Og på den måde slår bogen på intet tidspunkt plat på den ubærlige virkelighed, som Emilie Mengs efterladte fortsat lever i.

Til gengæld forsøger »Pigen der forsvandt« så godt, som det nu er muligt, at samle sagens komplicerede puslespil og giver undervejs læseren indblik i et hav af ting; politiets arbejdsindsats eller manglen på samme, de enorme frivillige kræfters næstekærlighed, der for nogle ender i misforstået selvtægt og ødelæggende fnidder-fnadder, sagens ufatteligt mange og mere eller mindre mistænke, heriblandt Raket Madsen, og så videre, og så videre, og så videre …

Desværre for lang

For når det er sagt, så er »Pigen der forsvandt« desværre for lang. Bogen er på 436 sider, men føles efter endt læsning, som var sideantallet på det dobbelte. Og det skyldes, paradoksalt nok, de to forfatteres udtrykkelige ønske om journalistisk grundighed i bestræbelserne på ikke bare at give læseren det fulde overblik, men også at fortælle historien på en sådan måde, at man skal føle, at man var der, da alting skete.

Ret skal være ret; til at begynde med er den nærmest filmiske gengivelse af tiden lige før, under og efter Emilie Mengs forsvinden fængslende. Men efterhånden som man nærmer sig bogens midte, bliver forfatternes måde at formidle det tragiske mysterie på en irritation, der henimod slutningen næsten helt spænder ben for ens læselyst. Og dette benspænd skyldes bogens detaljerigdom, der sikkert er ment som et udtryk for det førnævnte ønske om grundighed, men som tit og ofte i stedet kommer til at fremstå som et bevis på manglende redigering og indtager dermed rollen som trættende afstikkere væk fra sagens kerne.

»Pigen der forsvandt – Emilie Meng Mysteriet« af Jesper Vestergaard Larsen og Bo Norström Weile. Fold sammen
Læs mere
Foto: People's Press.

Blandt andet tager Jesper Vestergaard Larsen og Bo Nordström Weile – på et tidspunkt i bogen – sig for eksempel tid til at dvæle ved farven på en kaffekanden, der står på det havebord, hvor interviewet med en pårørende til en af Emilie Meng-sagens utallige mistænkte finder sted.

Hverken kaffekanden eller dens farve spillede nogen som helst rolle i den pågældende scene, ligesom antallet af eksempelvis trappetrin fra Korsør Stations forhal og op til perronen heller ikke er relevant i en af bogens indledende scener.

Kaffekanden var i øvrigt skriggrøn. Og antallet af trappetrin er 25.

Dybfølt håb

Alligevel fortryder man ikke at have læst »Pigen der forsvandt«. For der er, når alt kommer til alt, og sidste side er læst, tale om et flot stykke journalistisk arbejde, der giver omverden, heriblandt folk som mig selv, der ellers kun har fulgt sagen fra sidelinjen, et grundigt indblik i sagen om Emilie Meng. Et indblik, der desværre ikke leder frem til et svar på spørgsmålet om, hvad der skete med den dengang 17-årige pige fra Korsør, men som unægtelig giver én et knugende og dybfølt håb om, at mysteriet en dag vil blive opklaret.

»Pigen der forsvandt – Emilie Meng Mysteriet«
Forfatter:
Jesper Vestergaard Larsen og Bo Norström Weile. Sider: 436. Pris: 249,95. Forlag: People's Press.