Den sti, Emilie Meng med stor sandsynlighed gik ned ad, den nat hun forsvandt, findes ikke mere.
Et tykt lag asfalt dækker gruset, og det mørke, byens ungdom i årtier vandrede gennem langs markerne på vej hjem fra byture i Odense, København eller Slagelse, er fortrængt af gadelamper med manisk korte mellemrum. Industrielle solcelleklynger har erstattet de vilde buske, og gartnere i gravkøer er ved at rydde en vej til det prisvindende nye biomasseanlæg, der leverer ren energi til byen. Sporene fra den nat er for længst væk. Det er tre år siden, byens borgere tændte fakler for hende. Det er længe siden nu. Mange vil helst bare glemme det hele. Men hun er hele tiden helt tæt på.
Del:
