Anmeldelse: Statsstøttet udbrud af perverteret litterær energi emmer af lummer værtshushumor

»Bulgakovs kat« er skrevet som et forsvar for kunsten. Men forsvaret for kunstens værdi virker deprimerende selvbiografisk og fremstår svagt, fordi værket ikke selv har kunstnerisk format.

Hovedpersonen i »Bulgakovs kat«, bliver elsker med den sjofle kæmpekat, Behemot! Behemot er en figur der oprindeligt optræder i romanen »Mesteren og Margarita« af Mikhail Bulgkov, skrevet i perioden 1928-1940. Foto: Udsnit af forsiden af »Bulgakovs kat«. Fold sammen
Læs mere

Der er delvist noble intentioner bag Adda Djørups nye, lummert fabulerende og ekshibitionistisk intertekstuelle roman.

»Bulgakovs kat« er skrevet som et forsvar for kunsten. Den udfordrer skellet mellem litteratur og virkelighed og beskæftiger sig med det stedse presserende spørgsmål om forfatterens eksistensberettigelse. Men forsvaret for kunstens værdi forbliver svagt, fordi værket ikke selv har kunstnerisk format.

»Der er noget nedslående ved at læse endnu en statsstøttet forfatters forudsigeligt politisk korrekte konceptualisering af virkelighedens absurditet på baggrund af sit abonnement på Information.«


Sjofel kæmpekat

»Bulgakovs kat« handler om en forfatter og enlig mor, der beslutter sig for at stoppe med at skrive bøger i reaktion på den brutale globale virkelighed, som hun lader sig overvælde af i danske aviser og på TV og i erkendelsen af sin manglende indflydelse på denne virkelighed.

»Bulgakovs kat« handler om en forfatter og enlig mor, der beslutter sig for at stoppe med at skrive bøger i reaktion på den brutale globale virkelighed, som hun lader sig overvælde af i danske aviser og på TV og i erkendelsen af sin manglende indflydelse på denne virkelighed. Fold sammen
Læs mere

Hendes litterære drift viser sig imidlertid at være så stærk og af så seksuel en karakter, at forsøget på at undertrykke den resulterer i et ekstremt udbrud af perverteret litterær energi. Udbruddet tager form af en karnevalistisk-grotesk rejse, der bygger på den russiske forfatter Bulgakovs satiriske og allegoriske værk »Mesteren og Margarita«, hovedpersonens yndlingsroman som ung, og som tager hende langt væk fra den lille lejlighed i indre København og får hende til at indse, at den indledningsvise skelnen mellem virkelighed og litteratur var fejlagtig.

Rejsen føres an af den sjofle kæmpekat Behemot, som i Bulgakovs roman er en del af det dæmoniske slæng, Satan har med sig, da han besøger Moskva i Sovjetunionen og øver hærværk i det korrupte litterære miljø.

I Djørups fortælling bliver forfatteren den ildelugtende Behemots elskerinde og ledsagerske på hans triumferende og udskejende turné gennem en moralsk fordærvet parallelvirkelighed. Turen fremstilles som en eksperimenterende udflugt til et »moralfrit rum«, der er »menneskesjælens svar på universets sorte huller, der hvorfra intet lys slipper ud.« I realiteten består den mestendels af en rækker orgier og en hel del flad værtshushumor.

Deprimerende selvbiografisk

Der er velfungerende elementer i Djørups metalitterære fortælling. I passager antager den endda en fundamental og medrivende tidløs form. Men dels ender den fabulerende del af historien med for megen opremsning og repetition – for meget orgie og for lidt mening – dels er rammen om det fantastiske materiale svag.

Hovedpersonens trygge københavnerunivers med sofa, skrivebord og baggård med birketræ, hvorfra handlingen udspringer, forekommer deprimerende selvbiografisk og giver indtryk af, at udgangspunktet for fortællingen som helhed ligeledes er en bekvem, statsstøttet sofa- og skrivebordstilværelse (Statens Kunstfond er da også pligtskyldigt krediteret i kolofonen). »Bulgakovs kat« synes at komme fra et beskyttet værksted, udtænkt af en lidt for komfortabel forfatter med en alt for indskrænket udsigt til verden og begrænset forståelse af begreberne »virkelighed« og »litteratur«.

Der er noget nedslående ved at læse endnu en statsstøttet forfatters forudsigeligt politisk korrekte konceptualisering af virkelighedens absurditet.

Naiv forargelse

Betragtninger om den moderne medierede virkelighed som f.eks. »de sagde at det var napalm igen. Det var en royal barnedåb. Det var elegante mennesker, der stillede op til fotografering (…) Det var sult, sult, sult« og »Middelhavet fyldtes med ligene af mørke mennesker mens strande og badebroer i og omkring København fyldtes med blege« hober sig op i Djørups roman og oser af naiv forargelse, ugidelighed og simplificering. Dertil kommer så den grove humor og optagetheden af nosser, røvhul og prutter, som også reducerer fortællingens effekt.

Der er således en diskrepans mellem værkets litterære og filosofiske ambitioner og dets kvalitet. »Bulgakovs kat« formår ikke at håndtere de komplicerede problemstillinger, den er optaget af, og de store spørgsmål og filosofiske konklusioner om forholdet mellem kærlighed, sex, livet, kunst, det skønne, gode, onde og grimme og mellem virkelighed og litteratur ender, trods flere stærkt litterære passager, med at falde til jorden.

Bulgakovs kat
Forfatter: Adda Djørup. Sider: 182. Pris: 200 kroner. Forlag: Rosinante