Dyster klima-bog advarer: Vi står overfor ufattelige lidelser

Bliver menneskeheden udryddet af klimaforandringerne? Det er ikke usandsynligt, skriver den amerikanske journalist David Wallace-Wells, hvis bog »Den ubeboelige klode« er et luftigt apokalyptisk vækkelsesskrift, der advarer læseren mod at få panik-anfald under læsningen.

De aktuelle og gigantiske brande i Australien har raseret et område større end Danmark - og har pt. kostet estimeret 500 millioner dyr livet. Det diskuteres stadig om brandenes omfang er et resultat af klimaforandringer, men holder forfatterens forudsigelser stik, vil vi se langt flere af denne type katastrofale hændelser i fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER

Som titlen på David Wallace-Wells' »Den ubeboelige klode« antyder, er der tale om en alarmistisk bog. Udgangspunktet er, at der næsten ingen sandsynlighed er for, at jorden ikke opvarmes med mindst 2 grader. Og selvom 3 eller 3,5 graders stigning i temperaturen vil udløse ufattelig lidelse og krig, er vi reelt set på vej mod noget endnu værre.

»Mellem to rædselsvækkende poler, hvor bedste-falds-resultatet er død og lidelse som femogtyve holocauster, og værste-falds-resultatet fører os til udryddelsens rand«. Så er vi i gang.

David Wallace-Wells tager os herefter igennem 12 tætpakkede kapitler, der fremmaner konsekvenserne af klimaforandringerne. Der er dødbringende hedebølger, drukning ved havstigninger, krige, tyfoner, tornadoer, hagl i firedobbelt størrelse, alzheimers, selvmord og ikke mindst varm, snavset, knugende og kvalm luft.

»Som forfatteren erklærer, er man en modig læser, hvis man når til enden i hans opremsning af katastrofer for »samtlige tolv kapitler indeholder retfærdigvis rædsler nok til at udløse et panikanfald i selv de mest optimistiske««


Lidelsesanekdoter

Således består bogens hoveddel i vidt omfang af opremsninger af konsekvenser ved en række katastrofer. Så mange døde her. Så meget ødelagt dér. Så på trods af det voldsomme indhold bliver det unægtelig til en noget tør og monoton læseoplevelse. De faktuelle gennemgange bliver dog suppleret med små lidelsesanekdoter om ofre for dårligt vejr, oversvømmelser eller lignende. Ofte voldsomme og makabre, og man kan ikke blive andet end overvældet.

Som ved beskrivelsen af virkningen af høje temperaturer på en menneskekrop, der efter få timer vil blive »kogt ihjel både indefra og udefra«. Den er tydeligvis skrevet bevidst sensationalistisk, og som forfatteren erklærer, er man en modig læser, hvis man når til enden i hans opremsning af katastrofer for »samtlige tolv kapitler indeholder retfærdigvis rædsler nok til at udløse et panikanfald i selv de mest optimistiske«.

Apokalyptisk vækkelsesskrift

Er bogen sand? Det skal jeg ikke kunne sige. Der er såmænd et utal af referencer til undersøgelser, hvor forskere, undersøger, sandsynliggør eller argumenterer for et eller andet. Der er ingen direkte kildehenvisninger, men i noterne kan man se det materiale, hvert af kapitlerne bygger på. Bogen udspringer af en avisartikel i New York Magazine, som blev den mest læste i bladets historie. Men samme artikel blev også udsat for voldsom kritik fra en række klimaforskere, der ellers selv er en del af bevægelsen.

Men det er vist heller ikke meningen, at bogen skal være en korrekt forudsigelse af klimaforandringerne. Snarere skal den læses som et apokalyptisk vækkelsesskrift, der skal flytte debatten væk fra teknokratiske diskussioner om 2-graders-målsætninger og klimakvoter. Det er en god idé, og der er noget oplysende og perspektiverende over det konsekvent yderligtgående standpunkt.

Det skal også siges, at på de områder, hvor jeg kan vurdere sandhedsværdien, er bogen decideret håbløs. Det gælder den ret store del, der handler om økonomi. Eksempelvis et kapitel om fossilkapitalisme, hvis grundlæggende budskab er, at den høje vækst siden industrialiseringen alene skyldes vores opdagelse af fossile brændstoffer. Det bygger på en »forsker« ved navn Andreas Malm, der dog reelt er en svensk journalist og aktivist, der befinder sig til venstre for Enhedslisten. Ærligt talt, så er er synspunktet hverken mere eller mindre gakket end Schiller-Instituttets forestillinger om magnettog. Og der er desværre en del af den slags forrykte nonsenspåstande.

»De sensationalistiske beskrivelser og falske påstande gør ikke noget godt, og man føler sig jævnligt hensat til det hedengangne magasin »En Skør Skør Verden««


Lav troværdighed

Desværre bliver hele den afsluttende tredjedel af bogen brugt på nogle underlige kapitler, der stritter i mange retninger. Her er noget om undergang i populærkulturen, lidt om forbrugerpolitik og teknologi og om, hvordan Naiomi Klein i sin bog »Chokdoktrinen« dokumenterer, at kapitalen reagerer på kriser ved at kræve mere plads, magt og autonomi. Jeg har svært at give en nøgtern vurdering af den slags. I de sidste 10 har jeg ofte erklæret og mener stadig, at »Chokdoktrinen« er den ringeste bog, jeg nogensinde har læst. Oven på dét makværk får vi så lidt klimaanalyse. Det styrker desværre billedet af en bog med lav sandhedsværdi.

Det er i for sig en stærk tekst. Ideen er både god og original, og der ligger et omfattende arbejde bag. Men de sensationalistiske beskrivelser og falske påstande gør ikke noget godt, og man føler sig jævnligt hensat til det hedengangne magasin »En skør, skør verden«. Den lave troværdighed og den mekaniske form gør desværre også bogen kedelig på lange stræk. Men mon ikke andre og mere tænksomme forfattere vil blive inspireret og skrive en mere seriøs udgave af »Den ubeboelige klode«? Det vil være velgørende.

Den ubeboelige klode – en historie om vores fremtid.
Forfatter: David Wallace-Wells
Oversat af: Steffen Rayburn-Maarup. Sider: 312. Pris: 299,95 kr. Forlag: Klim.