Anmeldelse: Må man godt tjene penge, mens man forsøger at redde jordkloden?

Boganmeldelse: Forfatterne er dygtige til at holde sig strengt til, hvad der er specifikt for lige præcis en grøn opstartsvirksomhed, men »Grønt iværksætteri« fremstår dog ufærdig og lidt DJØF-kedelig.

Foto: Ida Marie Odgaard

Er det egentlig OK at tjene penge, samtidig med at man forsøger at redde jordkloden? Ja, lyder svaret fra to seriøse erhvervsfolk, der begge har kastet sig ud i »Grønt iværksætteri«, som også er titlen på deres bog. Altså virksomheder, der på den ene eller anden måde arbejder med at nedbringe udslippet af CO2.

Det med, om det er i orden at tjene penge på sin grønne virksomhed, er illustrativt for det særlige ved at være grøn iværksætter. Når det er idealismen, der driver værket, må man regne med, at ens virksomhed skal ledes på en lidt anden måde end en traditionel startup. Medarbejderne vil sandsynligvis kræve vegetarisk frokost, ligesom de vil være på vagt over for ejere, der forsøger at trække penge ud til sig selv. Og man kan let blive mødt med et skuffet ansigt, hvis kunderne opdager, at man jagter et overskud.

»Der er bestemt nogle kloge indsigter, men vil en tør fagbog nå ud til læsere, der ikke vil betragte dem som almindeligheder?«


Men som de to forfattere gør opmærksom på, gælder det om at finde den rette balance. Hvis ikke virksomheden tjener penge, kan den heller ikke vokse, og der vil også være en lang række profitdrevne investorer, som ikke er en mulighed. Men man bør have klare og gennemsigtige regler for virksomhedens grønne strategi og (lave) aflønninger af medarbejdere og ledelse.

Crowdfunding

Al den idealisme er bestemt også en fordel. Det giver sig selv, at lave lønninger og lange arbejdstider fra dedikerede ildsjæle alt andet lige gør det lettere at få virksomheden op at flyve. Faktisk beskriver forfatterne, hvordan mange grønne virksomheder trækker på frivillig arbejdskraft, og selvom det kan nærme sig udbytning, kan det jo være umådeligt svært at sige nej til.

Denne grønne profil giver også adgang til en anden form for finansiering. Ud over de investorer, der specifikt leder efter noget grønt at sætte deres penge i, har man også langt lettere adgang til såkaldt »crowdfunding«, hvor privatpersoner er villige til at støtte det gode formål.

Foto: Djøf Forlag.

Forretningsmodellen for en grøn virksomhed er også mere kompliceret end for en traditionel, fordi den både skal tjene penge og bidrage til et bedre klima. Derfor anbefaler forfatterne en minutiøs dokumentation af bidraget til lavere CO2-udslip, også selvom det virker sådan lidt DJØF-kedeligt.

Forfatterne er dygtige til at holde sig strengt til, hvad der er specifikt for lige præcis en grøn opstartsvirksomhed og forfalder ikke til generelt gode råd om iværksætteri. De gode, grønne råd bliver omdannet til en nogenlunde logisk opbygget fortælling, og med illustrative eksempler fra virkeligheden er der på mange måder tale om en fuldkommen gængs erhvervsbog. Men den er også temmelig tynd. Der er bestemt nogle kloge indsigter, men vil en tør fagbog nå ud til læsere, der ikke vil betragte dem som almindeligheder?

Der er også noget ufærdigt over bogen. Der er hverken højdepunkter eller finale. Til gengæld er den meget kort. Og næsten hele den første tredjedel går med almindeligheder om den grønne omstilling, som næppe kan interessere nogen. En hæderlig bog med relevante indsigter, men der kan godt skrives en mere interessant opfølger.

Grønt iværksætteri – sådan skaber du en virksomhed, der redder verden (lidt)
Forfatter:
Thomas Høgenhaven og Christian Sparrevohn. Sideantal: 166. Pris: 245 kroner Forlag: Djøf Forlag. Er udkommet