Igen og igen er det blevet spået, at nu måtte læsernes krimitørst være blevet mættet.

Men virkeligheden har vist sig at være en anden, og i år er ingen undtagelse. Jo Nesbø er for nylig kommet med 12. fortælling om Harry Hole, Niels Krause-Kjær med den længe ventede opfølger på »Kongekabale«, og snart kommer David Lagercrantz med et nyt bidrag til »Millennium«-sagaen om Lisbeth Salander. Derudover har vi fået romaner fra Viveca Sten, Helle Vincentz og Jakob Melander, og krimielskere kan også se frem til nyt fra Katrine Engberg og i begyndelsen af 2020 fra Anne Mette Hancock.

Og i et førsteoplag på svimlende 200.000 er »Offer 2117« af Jussi Adler-Olsen netop udkommet, og lad mig sige det, som det er:

Den kommer ikke til at skuffe læserne. Adler-Olsen er i uhørt god form, ja faktisk bedre end nogensinde.

Et lig af en ældre kvinde skyller op på den populære badestand Ayia Napa på Cypern. Samtidig registrerer en tællerstand i Barcelona, hvor mange flygtninge der foreløbig er druknet i Middelhavet. Tallet er 2117. En spansk journalist, hvis kæreste er smuttet og journalistiske karriere tvivlsom, sætter sig for at fortælle historien bag et nummer, der ellers kun overfladisk registreres af badegæster på vej mod den næste is.

I »Offer 2117« mødes fiktionen med tidens store spørgsmål: Hvordan forholder vi os til den europæiske flygtningekrise? Svaret er hverken politiserende eller moraliserende - Jussi Adler-Olsen er heldigvis ingen Carsten Jensen

Det viser sig, at kvinden ikke er druknet, men myrdet af en syl i nakken på vejen over til Europa. Og det viser sig også, at kvinden er forbundet til Assad, Carl Mørcks assistent fra Afdeling Q, på ganske intrikat vis.

Samtidig, et sted i Danmark, sidder en forvokset teenager og spiller Fortnite, mens han fantaserer om at ramme det samme antal »kills«, som standeren i Barcelona viser, hvorefter han vil indskrive sig i psykopaternes Hall of Fame.

Relativt irrationelt, kan man anføre, ligesom det kan forekomme søgt, at Assad tilfældigvis kender den kvinde, der går under tilnavnet offer 2117. Er man i det polemiske hjørne, er der også et par andre ting, som er lige vel tilfældige, men hvis man kan sin Jussi Adler-Olsen, så ved man, at der er styr på sagerne, og at summen af tilfældigheder bliver til et eventyrligt skæbnedrama.

Og det bliver det her.

Ingen Carsten Jensen, heldigvis

I »Offer 2117« mødes fiktionen med tidens store spørgsmål: Hvordan forholder vi os til den europæiske flygtningekrise? Svaret er hverken politiserende eller moraliserende - Jussi Adler-Olsen er heldigvis ingen Carsten Jensen - men overlades til læseren selv, hvis apati synes at være grundpræmissen.

For hvor ofte har vi ikke læst om flygtninge, der er druknet i Middelhavet, uden at blive synderligt berørt? Kun en lille syrisk-kurdisk dreng i rød polo fik os for alvor til at forstå skæbnen bag tallet og udløste forfærdelse, bekymrede avisledere og kommentarer fra statsledere. Billedet brændte sig ind på den europæiske nethinde, fordi det mindede os om, hvordan det er. Hvordan vi er. Og at vi ikke kan isolere os fra, hvad der sker på vores kontinent.

Men det er nu fire år siden, og i mellemtiden er mange flere skyllet i land, og Europa mangler stadig løsninger.

»Offer 2117« omhandler både magt og afmagt, indlevelse og udlevet aggression, for med bådene kommer ikke kun små drenge, der griber os om hjertet, men også mange af de problemer, vi internationalt har forsøgt at løse i Mellemøsten - og problemer, vi selv har skabt.

Med i den båd, der rummede den ældre kvinde i »Offer 2117«, er også et pragteksemplar af en sadistisk bøddel, som ikke ligefrem drømmer om at komme til et Europa, hvor han kan blive velintegreret og få en kernefamilie på en koteletgrund.

Jussi Adler-Olsen har således ikke tænkt sig at vugge læserne halvt i søvn med en halvkvædet krimivise om åbne grænser og endeløs humanisme.

Nej, hans seneste krimi viser os snarere, hvordan litteraturen kan holde en prisme op og gøre virkeligheden mere relevant, farlig, interessant og elektrisk.

Mesterligt

Naturligvis handler den også om samspillet mellem Carl Mørck og Assad (som vi bliver væsentligt klogere på), ligesom Jussi Adler-Olsen vedblivende formår at få os til at forstå, hvad det er, der driver derangerede rigmandsbørn, terrorister, journalister og folk til vanvid på arbejdspladser.

Henover 496 sider forgrener plot-stierne sig klogt og frodigt for så at samles på sidste side, i sidste sætning med et elegant-humoristisk twist.

Det er mesterligt gjort, og det er den slags, der har fået millioner af mennesker til at købe hans bøger. Det vil de fortsætte med at gøre.

»Offer 2117« er den foreløbig bedste af hans krimier om Afdeling Q. Bravo.

Offer 2117

Forfatter: Jussi Adler-Olsen.
Sider: 496.
Pris: 300 kr.
Forlag: Politikens Forlag.
Udkommer 14. juni