5 stjerner: Tidens tiltagende egocentri og masseføleri skyldes især 68-oprøret

»Efter Gud« er en kritik af den antiautoritære 1968-ideologi, som efterlod fortrædeligheder en masse i form af tiltagende egocentri, normløshed og formløshedens tyranni. Besinder vi os ikke i langt større omfang på traditionen og kristendommen, ophører Vesten, som vi kender den, med at eksistere, skriver historiker Henrik Jensen.

Henrik Jensen er historiker, forfatter, samfundsdebattør og tidligere mangeårig lektor på Roskilde Universitet. Han har blandt andet skrevet bøgerne »Det faderløse samfund«, »Ofrets århundrede« og nu »Efter Gud: Det 20. århundredes fortabte generationer og meningsløsheden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Henrik Jensen har skrevet en aldeles fremragende bog om den gradvise opløsning af traditionerne i vestlige samfund siden Første Verdenskrig, men rødderne til opløsningen går tilbage til romantikken. Bogen er dog først og fremmest en kritik af den antiautoritære 1968-ideologi og alle dens efterladenskaber.

Diagnosen er, at nedbrydningen af samfundshierarkier baseret på viden og fornuft – Jensen kalder dem for vertikalen – med 1968-ideologien fik det endelige skud for boven, som efterlod fortrædeligheder en masse i form af tiltagende egoisme og egocentri, endeløs uopdragenhed, navlepillende personligheder, manglende evne til hensyntagen til andre, masseføleri og formløshedens tyranni.

»Borgerne i de vestlige lande står nu med et helt afgørende valg: Enten besinder de sig i langt større omfang end hidtil på traditionen og kristendommen. Eller også ophører Vesten, som vi kender den.«


I kulturelle termer er Vesten ifølge forfatteren gået fra overvejende at være en pligtbaseret kultur og til i høj grad at være en rettighedsbaseret kultur, hvor sidstnævnte medfører en løbende konkurrence om at gøre sig selv til offer og at føle sig krænket for derigennem at opnå fordele på bekostning af andre. Fordelene kan både bestå i mere anerkendelse og helt kontante goder.

Tidligere har historikeren Henrik Jensen – både som lektor på Roskilde Universitet (RUC) og efter pensioneringen – i en lang række bøger beskæftiget sig med blandt andet de kulturelle forskelle mellem generationerne, Første Verdenskrigs helt afgørende rolle for Vestens borgere frem til i dag og med 1968-generationen. Temaerne samler han i dette opus til over 400 siders argumentation for, at borgerne i de vestlige lande nu står med et helt afgørende valg: Enten besinder de sig i langt større omfang end hidtil på traditionen og kristendommen. Eller også ophører Vesten, som vi kender den.

Bogen er fyldt med sentenser, som det kunne være værd at citere, men her er blot et par smagsprøver: »Psykopaten, denne grænseløse egoist, er som fisken i vandet i den »mangfoldige«, anomiske, for ikke at sige nihilistiske kultur, som i stigende grad har præget Vesten siden 1960’erne.«

Eller: »Det individ, der vokser op uden at have mødt autoriteten (…) risikerer at blive et grænseløst individ, som livet igennem kommer til at baske hjælpeløst mod enhver autoritet som en natsværmer mod en 40 watt pære.«

Strukturelt er bogen opdelt i 15 kapitler, der alle er variationer over samme tema, som forfatteren vender og drejer og betragter fra alle tænkelige vinkler. I kapitlerne demonstrerer Henrik Jensen en overlegen evne til at henvise til netop det sted i den og den kilde, hvor argumentet belyses klarest og mest typisk. Det kan man kun, hvis man besidder en solid belæsthed fra Platon og frem. Sproget i bogen er direkte. Det er ikke elegant, men prægnant. Er forlægget for de enkelte kapitler afholdte foredrag?

»Henrik Jensen har beriget os med et både gennemtænkt og tankevækkende værk, som alle, der kerer sig om dansk og vestlig kultur i bred forstand, bør læse.«


Man kan muligvis kritisere bogen for at være lige lovlig løst struktureret. Der er også mange gentagelser. Jeg tror imidlertid, at meningen bag er, at forfatteren grundigt vil demonstrere sine pointer fra så mange vinkler som muligt. Derimod er der ingen undskyldning for, at kommaerne i bogen tilsyneladende er sat på basis af mavefornemmelser. Det gør bogen en kende langsommere at læse.

Mange læsere kunne måske også tænke sig at høre mere om, hvordan det var at være lektor på RUC i 43 år med tanker a la bogens, som forfatteren angiveligt har haft de sidste 40 år. Disse kritiske bemærkninger er imidlertid at regne for småting. Henrik Jensen har beriget os med et både gennemtænkt og tankevækkende værk, som alle, der kerer sig om dansk og vestlig kultur i bred forstand, bør læse.

»Efter Gud: Det 20. århundredes fortabte generationer og meningsløsheden«
Forfatter: Henrik Jensen. Sider: 416. Pris: 300 kroner. Forlag: Gyldendal.