5 stjerner: Skamløs roman giver stemme til Lucifer

Boganmeldelse: Raduan Nassars klassiker fra 1975, »Arkaisk jordbrug«, en vild og forunderlig tekst, der er som et potpourri af Det Gamle Testamente, en folkevise, Karen Blixen og Yahya Hassan – og fuldkommen blottet for skam.

Lucifer taler i én lang bevidshedsstrøm i »Arkaisk jordbrug«. Her er den onde foreviget af den britiske kunstner og mystiker William Blake. Fold sammen
Læs mere
Foto: William Blake

I Karen Blixens »Vinter-Eventyr« finder man blandt andre Alkmene, som adopteres ind i et præstehjem. Her har man ikke blik for hende og hendes evner, og langsomt forvandles hun til en falden engel, en Lucifer, som ikke kan finde sig til rette i Paradis.

For Blixen var Lucifer en positiv, frihedselskende figur, og hun sammenlignede blandt andre sig selv med ham i et brev skrevet til broderen Thomas i 1926:

»Den eneste Løsning for Lucifer var vel Oprøret, og Nedstyrtningen til hans eget Rige. I Paradiset, – hvis han var forblevet deri, – vilde han have skaaret en ynkelig Figur.«

»Han flygter til et pensionat, hvor han kan hore og drikke, indtil hans ældste bror kommer for at hente ham hjem. Jeg skal ikke røbe bogens plot, men blot sige, at det ikke er for børn.«


I brevet skriver hun også, at skulle man blive lykkelig hjemme, skulle man stoppe ører og mund for hele verden udenfor, som Havmanden med Agnete. Men hvorfor nu citere Blixen, når anmeldelsen her handler om brasilianske Raduan Nassars klassiker »Arkaisk jordbrug« fra 1975? Fordi det er påfaldende, som romanens hovedperson, André, deler tankefællesskab med Blixen.

17 år gammel formår André at gøre det, Blixens Alkmene kun til dels gjorde: Han bryder alle bånd til sin trosstyrede familie, hvor den afdøde bedstefar stadig hersker som en anden Gud Fader.

Far, mor og syv børn bor i en fazenda på landet. Her leves livet i en cyklus, hvor mandfolk pukler i marken fra tidlig morgen til sen aften, mens kvindfolk holder hus, bager brød og vasker alle kroppens skamløse spor af det slidstærke bomuldstøj. Men André vil ikke, kan ikke, være en del af familiemytologien. Han har altid skilt sig ud. Som lille var han den mest troende af alle, men også den, som moren som en anden Eva kunne vække om natten og lokke med i køkkenet, hvor hun restemadede ham med insisterende fingre.

Besat af sex

I puberteten bliver han besat af sex og deltager ikke i landsbyens ritualiserede fester, men iagttager de æggende danse fra skovbunden. Som 17-årig tager han så konsekvensen af, hvem han er, og af, at den person ikke er forenelig med hjemmets værdier, hvor tid og tålmodighed vejer tungere end alt andet.

Han flygter til et pensionat, hvor han kan hore og drikke, indtil hans ældste bror kommer for at hente ham hjem. Jeg skal ikke røbe bogens plot, men blot sige, at det ikke er for børn, men hvad der er vigtigere, er, at »Arkaisk jordbrug« lader Lucifer i Andrés skikkelse tale i én lang bevidsthedsstrøm, og hvor ofte hører vi lige ham? André sammenlignes skiftevis med slangen, Kain og Djævelen selv, og han færdes hjemmevant overalt: i skovbunden, i forladte huse, på bordel, i kapeller. Ja, han har tilmed epilepsi, som ifølge overtroen var en djævlebesættelse, og overalt formår han med sin smidige tunge og skarpe forstand at sprede sin »gift« i ørerne på dem,  der ikke ønsker forandring, og at så djævlesæd i dem, der gør.

André er nemlig sandhedssøger og rebel for enhver pris. På den måde er han Blixens lysengel. Men hans metoder? Dem ville baronessen ikke have brudt sig om. Læs selv denne vilde og forunderlige tekst, der er som et potpourri af Det Gamle Testamente, en folkevise, Blixen og Yahya Hassan – og fuldkommen blottet for skam.

Arkaisk jordbrug
Forfatter: Raduan Nassar. Oversætter: Tine Lykke Prado. Sider: 218. Pris: 278 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.