5 stjerner: Kristina Stoltz har skrevet superaktuel »amerikansk roadmovie« om mødet med den tabte kærlighed

Boganmeldelse: I »Paradis først«, i lyset fra californiske skovbrande og myriader af fast food joints genbesøger Kristina Stoltz sin tabte kærlighed. Romanen hører ikke til i læs let- kategorien, men Stoltz er en eminent litterær jonglør, og romanen er alle anstrengelserne værd.

Træer i flammer i Cedar Springs, 21. september 2020.  Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERIC J. BROWN

Kristina Stoltz’ nye roman med den spektakulære, men ved nærmere eftersyn også temmelig nedslående titel »Paradis først« hører ikke ligefrem til i læs let-kategorien. Med sine spring i tid og rum og mellem første- og tredjepersonsfortæller stiller bogen usædvanlige krav til læserens opmærksomhed og omstillingsparathed, men indsatsen er anstrengelserne værd.

På mange måder er Kristina Stoltz’ aktuelle udgivelse en kompositionsmæssig og artistisk bedrift med sammensmeltningen af et nutidsspor og et erindringsspor, nogle gange inden for samme afsnit, og med sin håndtering af de mange lag i det hele taget. At jegfortælleren deler navn med forfatteren er yderligere en dimension, der understreger kompleksiteten i hele projektet.

»Dengang var han ung og dynamisk, han var manden, der skulle være USAs første sorte præsident, den store bestseller-forfatter, den næste Steven Spielberg, videnskabsmanden, guruen og faren til fortællerens børn.«


»Paradis først« – associationerne til Miltons klassiske »Paradise Lost« er selvfølgelig ingen tilfældighed – er først og fremmest en kærlighedsfortælling, men et vigtigt motiv i romanen er samtidig selve erindringens bearbejdelse af ungdommens følelser og forhold.

Det første møde kommer næsten uundgåeligt til at stå i et særligt lys: »Den hvide fyr smilede og præsenterede sig. Jeg husker ikke længere, hvad han hed. Marlon præsenterede sig også og sagde, at han havde set hende. Hun havde ikke set ham. Hans ansigt er et landskab, bakket, fuldt af slugter. Måske havde hun svært
ved at tage øjnene fra det ansigt, eller også var hun bare overrasket ...«

Den stadige vekslen mellem nærværet og afstanden i tid er med til at farve Kristina Stoltz’ historie, der meget aktuelt i disse Black Lives Matter-tider også handler om racisme i USA og i Danmark før og nu, og om hvordan hudfarve og racisme er med til at forme menneskers liv.

I romanens nutidsspor skal fortælleren Kristina gense Marlon, halvt sort, halvt hvid, som hun forelskede sig i 17 år tidligere. »Det er 17 år siden, vi så hinanden sidst. Jeg har fået børn. Jeg er blevet skilt. Han har ingen børn.«

Med Blicher-vendingen »ak hvor forandret« som et ledemotiv kan Kristina Stolz sammenholde erindringen om fortidens Marlon med nutidsbilledet.

Dengang var han ung og dynamisk, han var manden, der skulle være USAs første sorte præsident, den store bestseller-forfatter, den næste Steven Spielberg, videnskabsmanden, guruen og faren til fortællerens børn. Dengang var han højere og havde dreadlocks, han var på enhver måde den, der skulle gøre en forskel.

I romanens nutid, de 17 år senere, er Marlon bosat i et kedsommeligt hus i den gennemført hvide by Monett i det amerikanske bibelbælte. Han skal giftes med den meget almindelige hvide kvinde Sky, og han er på jagt efter et helt ordinært job for pengenes skyld.

Foto: Forlaget Gutkind.

Uddrivelsen af paradisets have

Afstanden mellem dengang og nu og Kristinas erindringsnedslag i den fælles mellemliggende historie med de udvalgte scener fra USA, Danmark og Prag etablerer romanens egentlige handling. Hvad titlen allerede på bogens omslag slår fast om tab af kærlighedens uskyld og uddrivelsen af forelskelsens paradisiske have, betyder heldigvis ikke en indskrænkning af læsningens glæder.

Ikke mindst gennemfører Kristina Stoltz en roadmovie gennem amerikanske landskaber og bybilleder, som holder farten hele vejen:

»Vi kører gennem skovene, langs kysterne, gennem småbyernes lyshav af McDonald’s, Taco Bell, Kentucky Fried Chicken, Deny’s. På den tid af døgnet var det som regel en Deny’s vi valgte. De beige og gule farver derinde, de glatte plasticoverflader, den alt andet end hyggelige loftsbelysning. Det betyder ikke noget for os. Vi skal bare have pandekager med sirup og kolbekaffe. Bagefter stiller vi os udenfor og ryger, og så ind i bilen igen for at køre videre.«

Samfundsdiskussionen er en vigtig side af Kristina Stoltz’ »amerikanske billeder«, og både de store skovbrande netop omkring byen Paradise i Californien og glimtene fra hotelværelsernes TV-skærme med politiske kommentarer og reportager om masseskyderier, som for eksempel i en bar i Thousand Oaks 2018, er med til at sætte
kærlighedshistorien med dens fortidsplan og dens nutidsbillede ind i en superaktuel og meget nærværende amerikansk ramme.

Kristina Stoltz’ nye roman føjer sig naturligt til et forfatterskab med mange sider og mange spor fra digte og børnebøger til sidste års mesterstykke »Cahun«, om den franske surrealist Claude Cahun. De mange bolde hun sender i luften i »Paradis først« håndterer hun med en sand litterær jonglørs håndelag, selv om netop antallet af bolde indimellem kan gøre det svært at følge dem alle med den samme opmærksomhed.

Paradis først
Forfatter:
Kristina Stoltz Sideantal: 170 Pris: 150 kr. Forlag: Gutkind