5 stjerner: »Fortabelsen« er en forrygende cocktail af H.C. Andersen, Kafka og Bunuel

Boganmeldelse: Finske Leena Krohns »Fortabelsen« er forrygende og formidabelt sær, men også en meget vittig mosaik af løst sammenflettede absurde eventyr og filosofiske grotesker.

Forfatter Leena Krohn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katri Lassila / PR

»This is great litterature!« Så uforbeholden var modtagelsen i Los Angeles Times, da Leena Krohns »The Collected Fiction« udkom i USA for nogle få år siden.

»Det her er stor litteratur,« gentager den fascinerede danske læser gerne karakteristikken ved udgivelsen af endnu en af den finske forfatters bøger på dansk i Siri Nordborg Møllers fine oversættelse.

»Behovet for en telefon er eksistentielt og globalt. Den, der har en telefon, eksisterer. Den, der ikke har, har mistet alt og vil til sidst også selv forsvinde, puf!«


Med en drøm af en paraply på forsiden lander Leena Krohns »Fortabelsen« midt i hverdagens almindeligheder som en form for litterært troldspejl.

»Fortabelsen« er en forrygende og formidabelt sær, men også meget vittig, mosaik af løst sammenflettede absurde eventyr og filosofiske grotesker, der har både H. C. Andersen og Franz Kafka og såmænd også den surrealistiske filmmager Luis Bunuel på slægtstavlen.

Med pantelåneren, hittegodskontoret og lossepladsen som vigtige observationsposter bliver den moderne tilværelses tingsdominerede virkelighed betragtet og karakteriseret. Paraplyen, nøglen, telefonen, blyanten, saksen og skoen er sammen med en enkelt tegnebog med en duft af tang nogle af de effekter fra hittegodskontoret, der leverer stikordene til Leena Krohns syret surrealistiske fabuleringer.

Hvad afleveringen af en makkerløs sko kan afstedkomme af overvejelser er imponerende, og hvad med telefonen, »den mest uundværlige af alle genstande?« Leena Krohn går uden rysten på hænderne til tasterne:

»Behovet for en telefon er eksistentielt og globalt. Den, der har en telefon, eksisterer. Den, der ikke har, har mistet alt og vil til sidst også selv forsvinde, puf!«

Fluernes frue

Og sideløbende med registreringen af de indkomne ting på hittegodskontoret eller »Fortabelsen«, som forfatteren også døber institutionen, foretager bogens jegfortæller en udflugt til forlystelsesparken i tilknytning til en byfest, og pludselig er det essayisten Leena Krohn, der træder frem i forgrunden og præger teksten:

»Denne aften lader man i byen, som om man fejrer kunstarterne, men for de fleste er kunsten blot et påskud. De savner ikke kunst, men morskab, som for en stund vil lette deres daglige bekymringer, deres udmattelse, deres fortrydelse, deres mistro, deres bange anelser. Og godt det samme, hvorfor skulle kunsten ikke også opfylde sin opgave som påskud.«

I kunstarternes forlystelsespark og på »oplevelsernes aften« præsenterer Leena Krohn læseren både for »Eftermennesket«, »Fluernes frue« og damen, der har en bille som kæledyr. Det velkendte forvrænges, og genkendeligheden forvandles til et maskeradeoptog.

Når for eksempel den nøgne dame i den gamle telefonboks opfører sit torturdrama omgivet af summende spyfluer, er det så svirrende grotesk og mærkværdigt, at man som læser for alvor spærrer øjnene op og forundret hengiver sig til særheden i fantasierne.

Rundt omkring i Leena Krohns univers dukker aktuelle temaer og diskussioner op, klimatrussel, køns- og identitetsdiskussioner og lignende, men det er ikke så meget holdninger og meninger, det handler om. Det vigtigste er den eksistentielle absurditet og den fabulerende kraft.

I »Fortabelsen« grænser almindeligheden og vanviddet hele tiden op til hinanden, og det fascinerende ved Leena Krohns fletværk af eventyr og grotesker er mærkværdighedernes selvfølgelige plads i fortællingerne. Som tilløb til en litterær trosbekendelse med anførselstegn omkring kan man læse nogle linjer i fortællingen »Den anden sko«:

»For mennesker har behov for lidt galskab, for at de ikke skal blive gale. De har behov for netop det, der strengt taget er det mest unødvendige, som for eksempel leg, magi og drømme. Det mest unødvendige er grundlaget for alt nødvendigt, sådan tænker jeg. Af det, der er leg, begynder virkeligheden, af det, der er drøm, fødes handlekraft og arbejde, og alt det, der er smukt, er levende, agerende, evindeligt. Jeg lovpriser dem, som dyrker den unødvendighed og deler den med andre, uden at spørge med hvem, dem, der spreder fortryllelse og lys, farver og frihed. Jeg misunder dem ikke, for jeg har jo mit eget værk, som jeg kan forny: mit eget liv.«

Leena Krohn giver sine læsere et solidt skub i retning af et opmærksomt samliv med hverdagenes og almindelighedernes mange upåagtede genstande, groteske detaljer og små og store eventyr. Vist er »Fortabelsen« i al sin stilfærde absurditet og galskab stor litteratur.

Fortabelsen
Forfatter: Leena Krohn. Oversættelse: Siri Nordborg Møller. Sider: 148. Pris: 279 kr. Forlag: Jensen og Dalgaard.