5 stjerner: Allerede som ung boblede han over af sorthed

Boganmeldelse: Tekstsamligen »At holde sig i live – og andre tekster« af Frankrigs mest velskrivende og sorthumoristiske kyniker, Michel Houllebecq, viser at han skrev med bittert blæk fra begyndelsen, men også advarede mod ligegyldigheden.

»Det er interessant at noget så tilsyneladende mørkt kan være så opstemmende at læse. Det har at gøre med, at det ikke blot er et misantropisk og sorthumoristisk skrift, men en ambitiøs tekst med klare elementer af opbyggelighed og idealisme, som vidner om et fastere filosofisk fundament,« skriver Mette Høeg. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: HUGO ORTUNO

»At holde sig i live – og andre tekster« er skrevet af den franske provokatør og internationale litterære succes Michel Houllebecq,  dog ikke i rollen som skønlitterær forfatter, men som essayist.

Udgivelsen, der første gang udkom på fransk i 1999 og nu foreligger i dansk oversættelse, samler tekster og essays af forfatteren fra 90erne, de fleste skrevet på et tidspunkt, hvor han også udgav digte, men før debuten som romanforfatter.

»Værket er præget af den paradoksale og underholdende spænding, man ofte ser hos pessimister, mellem et sort verdenssyn og en boblende, nærmest munter energi.«


De pessimistisk-veloplagte tekster blander kultur- og kunstanalyse med samfundskritik og selvhjælpsdiskurs, idet de svinger fra radikal ærlighed til ironi og fra klarhed til obskuritet. De anslår de temaer, som sidenhen er blevet udfoldet og videreudviklet i Houllebecqs romaner – kritikken af (tros)systemerne, institutionerne, det senkapitalistiske samfund, markedskræfternes frie spil, seksualitetens kvaler og salighed mv.

Teksterne vidner om en distinkt fortællerstemme, der allerede er formet forud for romanerne og får den essayistiske dimension i fiktionsværkerne til at fremstå med en ny tydelighed. Dertil giver de et værdifuldt indblik i forfatterskabets bagvedliggende poetik.

Verden er udfoldet lidelse

Det første essay, som også giver samlingen dens titel, er brillant og fungerer desuden godt som rammesætning for såvel resten af teksterne som hele forfatterskabet. »At holde sig i live« er en vidunderligt sort og genuint brugbar og inspirerende guide i bydeform til yngre forfattere og samtidig en sammenhængende og ambitiøs poetik.

Essayet er præget af den paradoksale og underholdende spænding, man ofte ser hos pessimister, mellem et sort verdenssyn og en boblende, nærmest munter energi. Det er tydeligt baseret på Schopenhauers pessimistiske filosofi og opfattelsen af tilværelsen som lidelsesfuld. »Verden er udfoldet lidelse«, konstaterer Houllebecq og instruerer videre: »Det første poetiske skridt er at vende tilbage til oprindelsen. Det vil sige lidelsen.«

Det er interessant at noget så tilsyneladende mørkt kan være så opstemmende at læse. Det har at gøre med, at det ikke blot er et misantropisk og sorthumoristisk skrift, men en ambitiøs tekst med klare elementer af opbyggelighed og idealisme, som vidner om et fastere filosofisk fundament, end det generelt antages – også af forlagets og oversætterens egen introduktion til udgivelsen.

»Vær altid en taber i livets tumult. Universet som diskotek.«


Houllebecq advarer mod ligegyldigheden og ansporer til engageret angreb på samfundets svageste punkter, til kompromis- og frygtløs granskning af det grimme. Han opfordrer til troen på »sammenfaldet mellem Det Sande, Det Skønne og Det Gode«, på sandheden og på værdien og nødvendigheden af ærlighed.

Omslag af bogen At holde sig i live – og andre tekster. Vinter Forlag. Fold sammen
Læs mere

Den hellige parasit

Houllebecqs forfatterideal er en variation over Sokrates’ fremstilling af relationen mellem filosoffen og samfundet som det mellem den vedholdende bremse og den store, sløve hestekrop. I Houllebecqs perspektiv og forsætligt frastødende terminologi bliver det til forfatteren som en »hellig parasit«, der kan »trives og vokse i rige og halvt opløste samfundslegemer«, men som samtidig er en helt nødvendig instans i et velfungerende demokrati og »har sin plads i hjertet af frugtbare og stærke samfund.«

Digteren må ifølge Houllebecq helhjertet omfavne den usle, perifere position og aktivt melde sig selv ud, mens han også udstødes. »Fortsæt helt ned til bunden af den fraværende kærligheds afgrund,« råder han den aspirerende digter, »dyrk selvhadet. Selvhad, foragt for andre. Had mod andre, selvforagt. Bland det hele sammen. Skab en syntese. Vær altid en taber i livets tumult. Universet som diskotek. Lad frustrationerne hobe sig op. At lære at blive digter er at aflære at leve.«

De øvrige tekster i samlingen falmer desværre ved siden af. Selv om der er flere virkeligt læseværdige og kostelige højdepunkter, såsom beskrivelsen af formålet med fest som »at få os til at glemme at vi er ensomme, ulykkelige og skal dø« og i samme tekst en række reelt gode råd til at minimere risikoen for en dårlig festoplevelse, ender de fleste fladt og uklart og er meget langt fra så stimulerende som indledningsessayet. Det er til gengæld så berusende, at det er værd at anskaffe sig samlingen blot for at læse – og genlæse – det.

At holde sig i live – og andre tekster
Forfatter: Michel Houllebecq. Oversat af: Niels Lyngsø. Sider: 144. Pris: 179,95. Forlag: Vinter Forlag.