4 stjerner: Når man ikke vil være den mor, alle andre tilsyneladende abonnerer på

Boganmeldelse: Rachel Cusks »Et livsværk« fra 2001 var et skelsættende og dengang chokerende værk, der gjorde op med den gængse forestilling om moderrollen som en naturlig tilstand, alle kvinder glider ubesværet ind i.

»Forfatteren Cusk nærmer sig moderrollen ved at opsøge eksperter, fag- og skønlitteratur. Hun insisterer på at gå til koncerter, tage på ferie, se veninder, arbejde. Så manden siger sit job op, de flytter, hun malker ud, de får passet barnet.«. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Svend Aage Mortensen

Som bekendt ramte #metoo ikke Danmark lige så hårdt i første omgang som i for eksempel USA og Sverige. Til gengæld skete der noget andet: Kombineret med den virkelighedslitteratur, der har præget de danske udgivelser siden Karl Ove Knausgårds »Min kamp« (2009-11), blev danske kvinder mere åbenmundede omkring de krav, der stilles til rollen som mor.

I dag følger man upolerede familieliv på Instagram som eksempelvis illustrator og forfatter Line Jensens, ligesom vi har fået for eksempel Cecilie Linds suveræne langdigt »Mit barn« (2019) og Olga Ravns storsælgende »Min karriere« (2020).

»Du skal forsage dig selv på fuldtid hengivet til legestuer og hjemmebagte kager, mens din mand lystigt kan gå på arbejde og bruge sit hoved og få nye inputs fra ligesindede voksne. «


Både Lind og Ravn udfordrer myten om, at moderrollen er det bedste, der endnu er hændt dig som kvinde, hvor alt går op i en højere enhed, og du har fundet meningen med livet. Nej, siger de. Rollen som mor tager tid at komme ind i, ikke mindst hvis man faktisk satte pris på det liv og den identitet, man havde før. For pludselig skal man flette to krævende roller sammen. Hvis ikke tre, som Lind er inde på: Du skal være »dig selv« og »mor«, men du skal også være en attraktiv kvinde for din mand, hvis sexlyst ikke nødvendigvis daler i takt med din søvnmangel og identitetsforvirring.

Det skal lige nævnes, at alle de nye ærlige mødre elsker deres børn overalt på jorden. Det er ikke det, det handler om. Det handler udelukkende om, at de faktisk holdt af at være den, de var, og at de finder det svært at skabe plads til en udefra defineret identitet. Hatten af for den velsignede ærlighed, de bringer for dagen.

First mover

Hvor der skulle en omgang virkelighedslitteratur og #metoo til, for at de danske mødre åbnede munden, var det ikke nødvendigt for britiske Rachel Cusk (f. 1967), som allerede i 2001 udgav »Et livsværk« om sit første år som mor.

Hun er siden blevet et verdensnavn på grund af »Omrids«-romantrilogien (2014-18) – en skildring af mødet med virkeligheden efter en skilsmisse for en kvindelig forfatter og mor. »Et livsværk« deler stemme med »Omrids«-bøgerne, men er essayistisk; kapitel for kapitel tages en ny tråd under lup fra det tæppe, et nybagt moderskab væves af.

Eller rettere: Cusk trevler insisterende det eksisterende tæppe op og væver det på ny. Hun nægter ganske enkelt at være den slags mor, alle andre tilsyneladende abonnerer på. At du skal forsage dig selv på fuldtid hengivet til legestuer og hjemmebagte kager, mens din mand lystigt kan gå på arbejde og bruge sit hoved og få nye input fra ligesindede voksne.

Forfatteren Cusk nærmer sig moderrollen ved at opsøge eksperter, fag- og skønlitteratur. Hun insisterer på at gå til koncerter, tage på ferie, se veninder, arbejde. Så manden siger sit job op, de flytter, hun malker ud, de får passet barnet.

Men et er teori, et andet praksis. Datteren får kolik, hun sover knap nok, hun piller i alt, hvad pilles i kan. Barnepigerne er af yderst tvivlsom karakter; nogle har det bedst med at gøre rent, andre kommer demonstrativt for sent, og Cusk, der skulle sidde og skrive, tager sig selv i at sidde musestille på trappen og lytte efter lyde nede på førstesalen.

Manden er nærmest skrevet ud af historien. Der er et jeg, som er kvinden, forfatteren og veninden Cusk, og skrives der »vi«, gælder det hende og datteren. Kun fra tid til anden mindes man om mandens eksistens. Måske blot en fin måde at vise, hvordan mor og barn uundgåeligt er en enhed nu, måske et forvarsel om den skilsmisse, der siden fulgte, og som Cusk selvfølgelig også skrev en brutalt ærlig bog om (»Aftermath«, 2012).

»Et livsværk« har været 20 år om at komme til Danmark. Det er nok fem år for sent, hvis den skulle have opnået samme chokeffekt her som i England. Men har man læst Lind og Ravn og vil have mere brænde på bålet; er man Cusk-fan og elsker hendes spiddende portrætter; eller er man mor/svigermor, og kunne man trænge til et realitytjek, i forhold til hvad det egentlig er, der venter datter/svigerdatter, så er det bare om at få læst den.

»Et livsværk«
Forfatter: Rachel Cusk. Oversat af: Julie Wammen. Sider: 256. Pris: 249,95 kr. Forlag: Vinter.