4 stjerner: Medrivende fortællinger fra den kulturradikale glasklokke

Boganmeldelse: Niels Barfoed har i sit livs vinter med »Ingen vej udenom. Om liv og død og kærlighed og krig«, skrevet en lynlæst, spændende og livsbekræftende bog om krig, død, kulturradikalt tunnelsyn og en tid, der for altid er væk

»Langt, langt de fleste danskeres livssituationer har Niels Barfoed ikke fundet plads til at give nogle bemærkninger med på vejen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Niels Barfoeds »Ingen vej udenom. Om liv og død og kærlighed og krig« består af en lang række småtekster, som man med lidt god vilje kunne kalde stream of consciousness-essays. Der er erindringer om barndommen, det livslange venskab med Klaus Rifbjerg, hvor forfatteren fremhæver både dennes dyder og lyder, tiden under besættelsen med kammeraterne, Nyhavn (hvor Barfoed har boet i årtier), møder på cafeer, nogle få afstikkere til udlandet, arbejdet som journalist på Politiken og Weekendavisen og det forhold, at livet lakker mod enden med alt, hvad dette giver af overvejelser – og frihed.

Stilen er hele vejen nøgtern, levende, usentimental. Det er en bog, man løber igennem. Jeg læste bogen på en lørdag formiddag.

»Samtidig repræsenterer bogens tekster også en tid, som er væk. Om dengang et netværk af kulturradikale skribenter som Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Jesper Jensen – og Niels Barfoed kunne sætte takten for, hvad nationen talte om og mente om kultur og politik.«


Uden på bogen er der et billede af en irret bronzeskulptur fra 1915 af billedhuggeren Ausa Hofman-Bang. Den forestiller en falden soldat fra Første Verdenskrig. Den har siden 1934 befundet sig ved Garnisonskirken i København, tæt på Barfoeds bopæl, og bogen igennem refereres der til skulpturen, fordi den handler om et par af bogens hovedtemaer: Krig og død. Samtidig repræsenterer bogens tekster også en tid, der er væk. Om dengang et netværk af kulturradikale skribenter som Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Jesper Jensen – og Niels Barfoed – kunne sætte takten for, hvad nationen talte om og mente om kultur og politik. Det beroede på tætte og loyale netværk, hvor man (som Barfoed også indrømmer var tilfældet i forhold til Rifbjerg) blev presset til at mene det samme, og hvor man blev hånet (igen refererer Barfoed til Rifbjerg), hvis man ikke faldt ind i den kulturradikale måde at anskue tingene på, selv om de kulturradikale hadede al gåen i takt. Altså bortset fra, når det gjaldt dem selv, forstås.

Snævre kulturradikale

Alt det er passé, men beretningen herom er levendegjort i bogen. Når alt dette er sagt, slog det mig under læsningen, hvor begrænset et erfaringsfelt de ledende kulturradikale dengang havde. Niels Barfoed accepterer Poul Henningsens holdning om, at man ikke skal elske danskerne – man skal elske de fremskridtsvenlige, uanset hvor de kommer fra. Men skyldes denne accept af PHs påstand kanske, at Barfoed simpelt hen ikke rigtig kender de danskere, som ikke lige sværmer rundt på cafeerne og på redaktionerne, til selskaberne og til middagene hos kulturpersonligheder i København – med en enkelt afstikker til stranden i Nordsjælland og en konference i udlandet? Jylland, Sjælland (bortset fra badestrandene) og Fyn er slet ikke tilstedeværende i bogen. Det samme gælder stort set enhver form for fysisk arbejde eller arbejde udført af handlende.

»Ingen vej udenom. Om liv og død og kærlighed og krig« af forfatter Niels Barfoed. Fold sammen
Læs mere

Der er stort set ingen landmænd, arbejdere, folk fra landet eller folk fra uden for København. Fiskerne er lige kommet med, fordi Barfoed skal forklare begrebet »hyttefad«.

Vi hører en lillebitte smule om, at folk udfører manuelt arbejde, når Barfoed beretter om, hvordan vaskekonerne i barndommen håndterede familiens storvask med godt humør. En enkelt handlende, som bestyrer et kaffeudskænkningssted ved metrostationen på Kongens Nytorv, har også fundet vej til bogens spalter.

Langt, langt de fleste danskeres livssituationer har forfatteren ikke fundet plads til at give nogle bemærkninger med på vejen. Vi hører et enkelt sted, at hans datter er sygeplejerske, men der gøres ingen overvejelser i den anledning. Ellers er det lange liv, der fortælles om i bogen, et, der leves i det centrale København og på dets redaktioner, i dets biografer, teatre og boliger og på dets spise- og udskænkningssteder. Det imponerende er, at det har kunnet give ilt nok til et helt livs skrivevirksomhed. Igen er der sandsynligvis tale om, at også noget sådant i dag er et overstået kapitel. Det ville ikke længere være tilstrækkeligt. Man ville kræve en erfaringshorisont og noget bredere orientering.

Omvendt er det virkelig slående, hvad Barfoed har kunnet få ud af at iagttage og diskutere og læse i det københavnske mikrokosmos et helt liv igennem. Det er en interessant, fornøjelig og livsbekræftende bog.

Ingen vej udenom. Om liv og død og kærlighed og krig

Forfatter: Niels Barfoed. Sider: 206. Vejledende pris: 200 kr. Forlag: Gyldendal.