Jan Guillou er en gadedreng, en genial og giftig én af slagsen, og han har mange, han lige skal have sendt en gedigen grønhakker efter, inden han lukker og slukker sit ambitiøse tibindsværk om det 20. århundrede.

»Enden på historien«, som det tiende bind hedder, er et ramsaltet portræt af tiåret inden årtusindskiftet, fyldt med krasse kommentarer og slet skjulte spydigheder mod både høj og lav, feminister og journalister, finkulturelle og pøbelvælde, nationalister, racister, højrefløjssocialdemokrater samt Gud og hvermand og især én bestemt kvinde, som er hovedpersonens mor.