Kultur

Thomas Korsgaard: »Jeg er vokset op i et hjem, hvor jeg blev den voksne, fordi de voksne ikke kunne finde ud af det«

For forfatteren Thomas Korsgaard har ordet »curlingbarn« altid været noget, man sagde om forkælede børn. Selv er han vokset op i et lavt socialt samfundslag og har flere gange været jaloux på dem, der blev hentet af deres forældre, når de frøs på Roskilde Festival, og dem, som også i voksenlivet har mulighed for at flytte hjem til mor og far, hvis det hele brænder på.

»Man kan kun curle sit barn, hvis man har overskudet til det. Så når vi bruger det ord, synes jeg, vi anerkender, at vi lever i et klassesamfund. Og det er der noget ret skønt ved – fordi det gør vi,« siger Thomas Korsgaard i dette portrætinterview om generationen af curlingbørn. Tobias Kobborg

Gennem de seneste årtier har forældre fået på puklen for at overservicere deres børn og i vid udstrækning fratage dem muligheden for at tillære sig karaktertræk som selvstændighed og handlekraft. Karaktertræk, som må siges at være en forudsætning for at indgå som voksent menneske i samfundet. Fænomenet kaldes »curlingbørn«.

Forfatteren Thomas Korsgaard er af den generation, som var de første til at blive kaldt »curlingbørn«. Han mener ikke, at betegnelsen beskriver hans egen opvækst i en socialt belastet familie.

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    »Der, hvor jeg kommer fra, er det ikke normalen, at man får et forældrekøb eller at ens regninger bliver betalt«
  • Kultur
    Abonnement
    Når curlingbørn bliver voksne: »Jeg tror ikke, der er så mange, der har noget på hjerte«
  • Kultur
    Abonnement
    »Som klassiske musikere har vi jo bare en helt særlig dedikation. Hvis man gerne vil nå helt til tops, kræver det mange timers øvning«