3 stjerner: Ny Schlüter-biografi er en lidt for høflig bog om en sympatisk mand

Poul Schlüter fremstår charmerende, begavet og sjov i en ny bog, der dog i for høj grad virker som et ukritisk hyldestskrift forfattet af en politisk kampfælle.

»Hvad skal vi egentlig med endnu en bog om den tidligere statsminister? Efter endt læsning af journalist og tidligere generalsekretær for De Konservative John Wagners bog, der angiveligt er Schlüters politiske testamente, står svaret ikke helt klart,« skriver Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Poul Schlüters politiske karriere er ikke ligefrem underbelyst. Han udgav sine erindringer allerede for 20 år siden, og biografier over den tidligere statsminister er blevet skrevet af cremen af såvel journalister (Kurt Strand) som spindoktorer (Michael Kristiansen), ligesom det monumentale faghistoriske værk »Poul Schlüters tid - 1982-1993« udkom sidste år.

Så hvad skal vi egentlig med endnu en bog om den tidligere statsminister? Efter endt læsning af journalist og tidligere generalsekretær for De Konservative John Wagners bog, der angiveligt er Schlüters politiske testamente, står svaret ikke helt klart. Der er ikke meget testamente over teksten. Schlüter udtrykker godt nok et vist mishag over nogle aktuelle tendenser (Brexit, Søren Papes forsøg på at højredreje partiet, spindoktorer og Berlingskes Groft Sagt) og glæde ved andre (EU, samarbejde med De Radikale og at undgå at føre en politik, der skubber alt for mange væk fra Det Konservative Folkeparti), men langt hovedparten af bogen er erindringer om tiden som statsminister.

»Schlüter fremstår stadig skarp og humoristisk dobbelttydig i bogens interviews, og man bliver mindet om hans gnistrende intellekt ved gensyn med flere debatindlæg og tekster fra samtiden«


Selvopgør og -kritik præger heller ikke bogen. Måske var udlændingeloven af 1983 ikke helt god, erkender Schlüter. Han forklarer imidlertid, at han næsten slet ikke ønskede at stemme for loven, selvom han og hans regering ikke desto mindre gjorde det, og at alle andre også undervurderede udlændingepolitikkens betydning. Det var imidlertid »kønt, at vi gjorde det, fordi vi ikke havde fantasi til at forestille os, at flygtningestrømmen ville blive så enorm, som den blev«, forklarer han.

Schlüters medansvar for den nyere danmarkshistories største demografiske forandring og de konstant voksende kulturelle konflikter, den har ført med sig, kunne måske give anledning til en smule mere selvrefleksion for en konservativ, der betoner ønsket om ansvarlighed på tværs af generationer.

Glimrende selskab

Testamente eller ej, Schlüter er glimrende selskab, når han går tur ned ad mindernes allé. Han fremstår som en sympatisk mand, der værdsætter hjælpsomhed, ydmyghed, samarbejde og humor og selv udviser disse dyder i varierende grad - ydmyghed måske mest varierende - og som med betragtelig ret er stolt over særlig hans regeringers genopretning af dansk økonomi i 1980erne. Han fremstår stadig skarp og humoristisk dobbelttydig i bogens interviews, og man bliver mindet om hans gnistrende intellekt ved gensyn med flere debatindlæg og tekster fra samtiden.

Underligt bliver det imidlertid, når Wagner konfronterer Schlüter med udsagn fra Hans Engell i forbindelse med Tamilsagen, som uimodsagt får lov til at fremstå som udtryk for Engells angivelige hykleri. Angrebet på Engell fremstår atypisk person- og detailorienteret, og virker mest som et forsøg fra Wagner på at få sent stød ind i gamle fløjkrige internt i partiet, end som et forsøg på at skildre Schlüters virke og eftermæle.

Omtanken for eftermælet fylder en del for Wagner, som nok er velskrivende, men i sidste ende fremstår mere som tidligere partikollega end journalist. Han stiller ikke mange kritiske spørgsmål til den tidligere statsminister, taler ikke med andre kilder og konkluderer afslutningsvist: »Schlüter var ikke bare en god håndværker, for håndværk bliver til kunst, når det både er fagligt dygtigt udført, praktisk, kønt og værd at bevare, og det kan man vel roligt sige om den økonomiske genopretning, om den genskabte ro om udenrigspolitikken, om arbejdsmarkedspensionerne, broerne, TV 2 med meget mere.«

Når Wagner ikke selv fortæller, hvor fantastisk Schlüter var som politiker og kunstner, lader han gerne andre gøre det. Eksempelvis historiker Niels Wium Olesen via citater fra det nyligt udkomne historiske værk »Poul Schlüters tid 1982-1993«. Her skriver Olesen unægtelig pæne ting om Schlüter og hans regeringsførelse. Citatudvælgelsen forekommer imidlertid lige lovlig ensidig, for på nogle af de samme sider, hvor Wagner finder flatterende citater om Schlüter, retter Wium Olesen ganske kras kritik mod den tidligere statsminister. Eksempelvis vedrørende Tamilsagen, hvor Wium Olesen erklærer, at »Der var tale om et ledelsessvigt, hvorfor Schlüter også blotlagde sig for dommer Hornsleths kritik i Tamilsagens beretning«, og »[Schlüter] var tydeligvis mere optaget af at få interessen for sagen til at dø end at få den fuldstændig afdækket.«. De vurderinger blev der ikke plads til.

Schlüters politiske testamente

Forfatter: John Wagner. Sider: 286. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.