Overbevisende portræt af Schlüter - næsten uden hår i suppen

Et nyt værk om det politiske Danmark fra 1982 til 1993 udfolder velfortalt og grundigt historien om den konservative statsminister, der skulle have været en parentes, men blev en folkekær politisk overlever.

»Poul Schlüters tid« er andet bind i en serie på to om tiden fra 1972 til 1993. Første bind handlede om Anker Jørgensens statsministertid. Her er Anker Jørgensen og Poul Schlüter fanget på valgaftenen i 1983. Erik Jepsen

»Poul Schlüters tid« har med sine 674 sider en kampvægt på 1,8 kilo. Men bogen er ikke kun vægtig i fysisk forstand, for lektor og ph.d. Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet har begået en grundig, velskrevet og underholdende bog om et af Danmarkshistoriens nyeste kapitler.

Som titlen antyder, bliver perioden anskuet gennem den politiske prisme. Wium Olesen opruller fortællingen om Schlüter-regeringernes delvist vellykkede forsøg på at genoprette dansk økonomi fra en situation i 1983, hvor landet ifølge flere flirtede med en statsbankerot. Centralt i bogen står fortællingen om Schlüter som en politisk overlever af løkkesk format - eller måske er det omvendt - der først forlader posten, da ufamiliesammenførte tamiler og den parlamentariske logik gør andet umuligt, og om hvordan det konservative statsministerparti og de Radikale gradvist sled hinanden op uden egentlig at ville det.