Bøger

2 stjerner til Vigid Hjorth: Bogen minder en om, at forfattere ikke bør opfatte deres skrivning som et gode, bare fordi de har lyst til at skrive

Vigdis Hjorts »Lærerindens sang« ligner umiskendeligt noget, den norske forfatter har skrevet, fordi der var tid og midler og for at forny sit medlemskab af den kulturelle klasse. Romanen vidner om en pinlig mangel på kritisk selvbevidsthed og litterær vision hos både forfatter og forlag.

»Lærerindens sang« minder ufrivilligt om, at forfattere ikke burde opfatte deres skrivning som et gode, bare fordi de har mulighed for og lyst til at skrive, anfører Mette Høeg i sin anmeldelse af Vigdis Hjorths nye roman. Maja Hattvang

Norske Vigdis Hjorth skabte for et par år siden heftig debat med sin selvbiografiske roman »Arv og miljø«, der i sin skildring af et bittert arveopgør og et seksuelt overgreb lå så tæt på virkeligheden, at den fik forfatterens fortørnede søster til at skrive sin egen bog som modsvar.

Vigdis Hjorths seneste roman, »Lærerindens sang« er af en noget mindre spektakulær og sprængfarlig art og kun tilnærmelsesvist selvbiografisk.

Andre læser også

  • Kultur
    Han åbner vores øjne for autofiktionens magi