1950erne er stadig vores hyggeligste og mest nostalgiske årti - det fortæller ny bog overbevisende om

Billedbogen »København i 1950’erne« er fornøjelig som et stort stykke vandkringle.

Bogen viser bl.a. dette kun let iscenesatte billede, som vi oven i købet kan videreformidle med den originale tekst: "Paa landlov med USA's orlogsgaster". Berlingske Tidende bringer søndag 13. juli 1958 en reportage om US-sailorne Paul fra Massachusetts og David fra Missouri på landlov i København.De er begge påmønstret den 2. amerikanske flådes kommandoskib US Northampton, som ligger ved Langelinie. "Hvis sætningen "Join the navy and see the world" bare altid ville betyde besøg i saa dejlige byer som København, saa kunne jeg godt tænke mig at blive i tjenesten", sagde Paul Frykholm til avisens udsendte efter 11 timers landlov i "Wonderful Copenhagen". - En dejlig by, og se bare, hvad der er i den, siger Paul og David, det er lige til at tabe sit hjerte til - og de mente nok baade byen og denne yndige københavnerinde". Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe

Vores verden begynder i 1950erne. Anden Verdenskrig er efterhånden mest et emne for historikere og DR K, og selv om der stadig laves krigsfilm og udgives bøger, er det, som om krigen er på vej ind i dén mytologiske glemsel, der også omfatter 1864, genforeningen og Slaget på Reden.

1950erne har, indtil for nylig i hvert fald, været fælles offentligt erindringsgods - også for os, der ikke engang er født i årtiet. Det var noget med rock’n’roll og Ib Schønberg, med 6-dagesløb og landskampe i Parken. Piger i kjoler, mænd med cigarer – og alle med mærkeligt hår og dårlige tænder. Mærkeligt, men velkendt, for i 1950erne kom alle de ting, der stadig dominerer massekulturen: fjernsynet, rockmusikken, bilerne - og moderne arkitektur. Samtidig var 1950erne det perfekte nostalgiårti.

»6-dages-bacillen er sluppet løs - 100.000 mennesker vil i de kommende døgn blive haardt angrebet.« Billed Bladet tog i Forum, da det københavnske 6-dagesløb startede først i december 1957. Det populære par Kay Werner-Evan Klamer kørte ikke sammen. Kay Werner havde fået Lucien Gillen fra Luxembourg som makker og Evan Klamer blev sat sammen med den belgiske verdensmester Rik van Steenbergen. Efter fem dage måtte Evan Klamer dog opgive på grund af bylder i skridtet. Schweizerne Jean Roth-Fritz Pfenniger vandt løbet. Kay Werner-Lucien Gillen blev nummer 3. Fold sammen
Læs mere
Foto: Birthe Melchiors.

I min egen barndom i 1960erne virkede 1950erne altid så trygge og hyggelige. Måske lidt kedelige, men hyggelige. Selv for et barn var 1960ernes opbrud i alting meget mærkbart. Mine forældre læste med vantro deres morgenavis og sad hovedrystende foran TV-avisen i takt med, at Kennedy blev skudt, Vietnamkrigen begyndte, månelandingen fandt sted, og pornoen frigivet. Sådan var det ikke i 1950erne, kunne vi forsikre os om, for eksempel søndag eftermiddag, når fjernsynet sendte gyldne klassikere, eller når et af DRs snakkeprogrammer interviewede koryfæer som John Price eller Stig Lommer, der med den der gammeldags diktion fortalte om deres ungdoms triumfer, som om de lige havde fundet sted.

Det hyggelige årti

Om unge mennesker i dag har et forhold til 1950erne, der på nogen måde adskiller sig fra deres forhold til 1850erne, ved jeg ikke, men at 1950erne stadig er vores hyggeligste og mest nostalgiske årti, kan man overbevise sig om ved at kigge i »København i 1950’erne«.

Bogen, der kommer i et lille, men massivt coffee table format, er en oplagt idé og post til tiden til alle nostalgikere i kongeriget. Dens enkle idé er at gå på opdagelse i en række forskellige fotoarkiver: Bymuseet, Det Kongelige Bibliotek, Ritzau, Carlsberg, B&W med flere, og så vise fundene frem, tematisk organiseret. Bogen har en letlæst og informativ indledning til hvert afsnit og fyldige billedtekster, men er ikke en bog til at læse. Den er en bog til at se.

»Selv de billeder, der kunne handle om spændinger: Arbejdskampe, asfaltballer, kvinder på arbejdsmarkedet vistes selv i samtiden med den altomfavnende onkelhygge, der har overlevet som epokens grundtone.«


Teksterne er såmænd fine nok, men også meget letfordøjelige, som de jo skal være i den slags bøger. Billederne derimod har al den mættede stemning af de hyggelige 1950ere, vi altid har kendt. Superskarpe, velkomponerede fotos i finkornet sort-hvid dukker op i rigt mål – de fleste af dem er pressefotos taget i ægte situationer, men der er også en del opstillede scener, som man måske godt kunne være lidt irriteret over, men som på den anden side medvirker til at fortælle den anden historie, der er lige så vigtig som historien om 1950erne – og det er historien om historien om 1950erne.

Et årti er nemlig altid selvbevidst og har sin egen fortælling. (Jeg kan selv huske, hvordan DR begyndte at sende »kan I huske 60erne?«- programmer sådan ca. i 1971). 1950ernes fortælling - også til sig selv - var en fortælling om optimisme, om nye tider og om orden. Vi ser glade familier med et nyanskaffet TV-apparat, studerende i opstillet hygge på Egmont Kollegiet, arbejdere på B&W, cyklister, ismænd og skoleelever - alle med et stort smil på læben.

»Fire dages mødet mellem land og by paa Bellahøj,« skrev Berlingske Tidende torsdag den 19 juni 1958. "Saa hejser Bellahøjskuet de store dannebrogsflag og slaar portene op. Disse skuer er blevet meget mere end dyrskuer.De er i høj grad blevet et stort folkestævne og derfor er der efterhaanden ogsaa blevet meget andet end dyrene at se paa". Den store sensation på Bellahøjskuet var opstillingen af en Nike-Ajax-raket. Anledningen var, at der var truffet aftale om i 1959 at opstille fire Nike-batterier i Nordsjælland, på Stevns, ved Tune og på Amager, dog de viderudviklede Nike-Hercules-raketter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulf Nilsen.

Selv de billeder, der kunne handle om spændinger – arbejdskampe, asfaltballer, kvinder på arbejdsmarkedet – vistes selv i samtiden med den altomfavnende onkelhygge, der har overlevet som epokens grundtone. Der var godt nok både koreakrig og kold krig, men Khrusjtjov blev kaldt Krusse, og betonkommunisten Aksel Larsen blev altid skildret som en hyggelig fætter.

»København i 1950’erne« fastholder den etablerede fortælling om årtiet, og på trods af et overflødighedshorn af skønne billeder, kan man til tider savne noget, der kradser lidt. En tekst, der går lidt længere end den historie, vi har hørt siden engang midt i 1960erne.

Og det er lidt ærgerligt når man tænker på, at 1950erne rummede voldsomme brydninger – også helt lokalt: Den store Adelgade-sanering for eksempel, der stadig er et ar i byens ansigt, boligmanglen, slummen og opfindelsen af ungdommen. Det er her alt sammen, javel, men på den hyggelige måde.

Jazz, seksdagesløb og ungarske flygtninge

Hvis man er i det nostalgiske hjørne, er bogen dog en stor fornøjelse. Her er kapitler om trafik – med sjove gamle biler og sporvogne – om den nye arkitektur, om København som arbejderby, om havnen, om dyrskuet på Bellahøj, om rock’n’roll, Magasin du Nord, fjernsyn, jazz, seksdagesløb og ungarske flygtninge. Om hele det galleri af anonyme mennesker, vi har lært at kende gennem årtiers nostalgisk fjernsyn, og som nu tager en tur mere i manegen. Selv om jeg selv aldrig har levet i 1950erne, føles årtiet stadig vidunderligt velkendt og ejendommeligt trygt midt i alle forandringerne.

Der var gang i den med både smøger og slacks i jazzklubben Storyville under Langebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: HELMER LUND HANSEN, KBH. MUSEUM, 1950’ERNE.

Både de indledende kapiteltekster og de udførlige billedtekster kommer godt rundt om stoffet. Tonen og informationsniveauet er nogle gange lidt til den lette side for denne læser, og man mærker, at det har været et hold af forfattere, der har været i gang – man savner en klar gennemgående stemme og lidt konsekvens.  Det er for eksempel lidt tilfældigt, om arkitekten bag en omtalt bygning nævnes ved navn. (Undtagen selvfølgelig i det kapitel, der udelukkende handler om den nye arkitektur.) Og i det hele taget kunne et emne med så stor betydning som byens fysiske forandring godt have tålt en lidt mere dybdegående behandling end en oversigt over de væsentligste nybyggerier. Det er måske lidt meget at forlange, men symptomatisk, at forandringerne alle beskrives med samme overordnede lethed som noget, der »skete«. Ingen jagt på dybere sammenhænge her, med andre ord.

Alt i alt er »København i 1950’erne« dog en fornøjelig bog at tilbringe et par timer i sofaen med. Den går bedst med blødt brød og kaffe til, men netop derfor bliver den på sin egen måde den perfekte ledsager til historien om det hyggeligste årti nogensinde.

KØBENHAVN i 1950'erne - Københavnernes historie fortalt i billeder

Forfatter: Lene Floris (Red.)

Sider: 360

Pris: 349,95 kr.

Forlag: Turbine

Foto: Turbine.