Bilredaktøren: Derfor elsker og hader jeg Porsche

Den sekscylindrede sugemotor er tilbage i GTS-udgaven af Porsches mindste sportsvognsmodel. Den er forførende og en trillende hyldest til Porsches oprindelige Gran Turismo-filosofi fra Porsche 904 fra 1962. Den nye Porsche Macan GTS, derimod, er hanhunden, der letter ben op ad selvsamme historiske arv. Vi har kørt dem begge i Portugal i jagten på den ægte GTS-oplevelse.

De nyeste medlemmer af Porsches GTS-familie er fra venstre Porsche 718 Cayman GTS, Porsche Macan GTS og Porsche 718 Boxster GTS. Her poserende i solnedgangen på Estoril-racerbanen i Portugal. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Første gang, Porsche brugte betegnelsen Gran Turismo Sport, var i begyndelsen af 1960erne. Allerede dengang var Porsche et succesfuldt sportsvognsmærke med masser af Grand Prix-sejre og mesterskaber på CVet.

Men de manglede en bil, der var bygget til datidens episke langdistanceløb. Løb som Targa Florio og Mille Miglia, hvor førere og biler dystede over lange afstande. Her var Porsches sortiment af kompromisløse racerbiler for rudimentære til, at førerne kunne holde ud at tilbringe mange timer bag rattet – selv om Porsche faktisk vandt Targa Florio i de oprindelige 718-modeller både i 1959 og 1960.

Løsningen kom i form af Porsche 904 Carrera Gran Turismo Sport – eller bare GTS – som vandt Targa Florio i 1964 og blev udgangspunktet for Porsches dominans i sportsvognsracing op gennem 1960erne og 1970erne.

Den originale Porsche 904 Carrera GTS var Porsches første Gran Turismo Sport-model. Det var en racerbil med et tyndt lag fernis af komfort, så den blev udholdelig at køre over flerdages langdistanceløb. Men den var først racerbil og dernæst en Porsche-sportsvogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Porsche 904 Carrera GTS er en gudesmuk centermotoriseret racerbil bygget til samtidig at levere en basal komfort, der gjorde det muligt at køre den i timevis uden at blive sindssyg af støj, møg og rystelser. Det var stadigvæk en racerbil, men med en civiliseret og komfortabel side. Siden 1960erne er der fulgt en række variationer over GTS-temaet i Porsches gadebilsprogram, men i midten af 1990erne gled det helt ud af Porsches modelprogram.

Kabinen i Porsche 904 GTS kan syntes rudimentær efter nutidige standarder, men i 1963 var den væsentligt mere komfortabel end kabinen i dens racerbilsforgængere fra Porsche. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

I 2007 genopstod GTS-betegnelsen dog, men det var på SUVen Cayenne, og den sidste rest af racerbilsforegøgling forsvandt. Det var en luksus-SUV med sportslige aspirationer. Ikke en racerbil med en fernis af komfort.

Mit automobilæstetiske hjerte blødte, og min skuffelse over Porsches manglende respekt for Gran Turismo Sport-historien var stor. Men en eller anden marketingpraktikant med et ambitionsniveau som Boris Johnson havde set en niche, og kunderne hoppede på vognen. GTS var genfødt som en fattig fortolkning af sit oprindelige jeg.

Porsche genintroducerede GTS-betegnelsen tilbage i 2007 med denne 4,8-liters V8-motoriserede Porsche Cayenne. Men den var en luksus-SUV forklædt som sportsvogn og dermed for puritanere kriminelt langt fra den originale Porsche ur-GTS, der var en racerbil med et tyndt lag komfortstøv. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Siden er fulgt en række GTS-udgaver af både Porsche Cayenne, Panamera og Macan. Kun en enkelt GTS-fortolkning af 911eren har virket dulmende på min frustration; resten har været fedladne familiebiler klædt ud som sportsvogne i lycra.

De nyeste medlemmer af Porsches GTS-familie er fra venstre Porsche 718 Cayman GTS, Porsche Macan GTS og Porsche 718 Boxster GTS. Her poserende i solnedgangen på Estoril-racerbanen i Portugal. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Det leder mig alt sammen hen til i dag.

Det er overskyet, men vinden blæser afmålt og forårsmildt ind fra Atlanterhavet 20 kilometer mod vest. Termometeret viser 17 grader, og jeg står i pitten på den legendariske 4,2 kilometer lange Estoril-racerbane uden for Lissabon.

Foran mig holder tre biler.

Den oprindelige Porsche 904 Carrera GTS fra 1963, den helt nye Porsche 718 Cayman GTS og den ligeledes helt nye Porsche Macan GTS. Fælles for alle tre er, at de hedder GTS til efternavn, og jeg skal køre både Macan GTS og 718 GTS for at se, om de kan rokke ved min skuffelse over Porsches opportunistiske forvaltning af deres unikke arv.

Stop jer selv, Porsche!

Jeg lægger ud med Macan GTS, og jeg hader den, allerede inden jeg har trillet en meter i den. Den repræsenterer alt det, jeg afskyr ved Porsches voldtægt af GTS-begrebet.

Den er hverken en racerbil eller rå, men derimod en familie-SUV med højt tyngdepunkt, turbomotor, automatgear og en masse sort GTS-makeup på alt fra udstødningsrør til fælge og diffusere. Inde i kabinen er alt svøbt i alcantara, og baggrunden på den centrale omdrejningstæller er rød. Hele øvelsen går ud på at drysse motorsportsstøv over en bil, der aldrig nogensinde har været tiltænkt en rolle som deltager i et racerløb. Det er som at proppe en flodhest i et tylskørt og forvente, den kan danse ballet.

»Det er, som om nogen har glemt at fortælle Macan GTS, at den ikke er en sportsvogn, og flodhesten kan faktisk en overraskende mængde grundlæggende sportsvognsballettrin. «


Under makeuppen har Porsche dog på vanlig grundig germansk manér tryllet. Motoren er en 2,9-liters V6-turbobenzinmotor, der yder 380 hk, bilen er sænket 20 mm i forhold til Macan S, og PSM-systemet (der styrer bilens elektroniske sikkerhedssystemer) har fået en mere sportslig profil. Man må give Porsche, at de har gjort, hvad de kan for at gøre flodhesten til en balletdanserinde.

Den nye Porsche Macan GTS er et imponerende stykke ingeniørkunst. Lavere, hurtigere og skarpere end en Macan S. Men den dumper som GTS-model med sin mangel på banetække og rendyrkede sportsvognstalenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Jeg får ikke lov til at slippe Macan GTS løs på banen, men området omkring Estoril og Europas vestligste punkt, Capo da Roca, er rigt på snoede bjergveje, hvor kun et par enkelte motionscyklister og en hvid dieselmotoriseret varevogn agerer mobile chikaner.

GTS har alt, hvad den kan trække af sportsligt udstyr, og den har naturligvis Sport Chrono-pakke, da bilen jo er tænkt som den mest sportslige udgave af Macan. Så jeg drejer resolut køreprogramsknappen på rattet over i Sport og slipper vilddyret løs.

Porsches ingeniører har løst opgaven forbilledligt. Den sætter fra som en løve med en impala på sigtekornet. 0-100 km/t er ekspederet på 4,9 sekunder, og havde jeg plads til at lade den strække helt ud, skal den kun bruge lidt over 14 sekunder på at ramme 200 km/t. Men det er i svingene, den imponerer mest. Den ligger fladt og neutralt, mens firehjulstrækket griber målrettet i asfalten. Kun Alfa Romeo Stelvio Quadrifoglio opleves skarpere i SUV-land. Det er, som om nogen har glemt at fortælle Macan GTS, at den ikke er en sportsvogn, og flodhesten kan faktisk en overraskende mængde grundlæggende ballettrin.

Jeg er imponeret, men stadig irriteret.

Det er en uskik at kalde den GTS, for som Porsches testprogram for dagen også illustrerer, så er den ikke tiltænkt luftning på en racerbane. Jeg er med på, at hos Porsche er GTS-betegnelsen i dag bare et navn for modellerne, der står på trinnet lige under Turbo-modellerne på performancestigen. Men det udviser en manglende respekt for egen historie og meritter, og kombineret med bilens lidt for nyrige oligark-look, så bliver det kun til fire stjerner for en mekanisk imponerende bil, der dog rammer ved siden af skiven både på navn og valg af vulgær karosserikosmetisk makeup.

En tilståelsessag

Med GTS-udgaverne af de tveæggede tvillinger Porsche 718 Boxster og Porsche 718 Cayman er historien den omvendte.

Det lader til, at nogen i udviklingsafdelingen endelig har genfundet respekten for Porsches GTS-historie. Den gamle GTS-udgave af Boxster var nemlig mestendels en udstyrsvariant, hvor man bare havde malet med samme makeuppensel som på Macan GTS. Men den nye udgave er helt anderledes ændret i forhold til basisudgaverne af Porsche 718.

På Estoril afslører den nye 718 Cayman GTS sig som en kompromisløs sportsvogn med racerbilsattitude. Motoren er nu en 4,0-liters sekscylindret sugemotor, gearkassen er manuel, og den hylder dermed det analoge og puritanske – som den originale GTS. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Den vigtigste ændring ligner en ren tilståelsessag fra Porsches side: Den firecylindrede boxer turbomotor er erstattet af en fuldfed 4,0-liters sekscylindret boxer sugemotor.

Nogen i Stuttgart har hørt kundernes klagesang over den sekscylindrede motors pensionering i Cayman- og Boxer-familien og har besluttet at bringe den tilbage. Det er samme motor som i de mest hårdkogte udgaver af 718 – nemlig Cayman GT4 og Boxster Spyder – men tunet ned til 400 hk. Dem skal man helt op ved 7.000 omdrejninger for at finde, og da motoren er herligt omdrejningsvillig, er den sjældent længe om at nå derop. Til at begynde med introduceres den kun med en 6-trins manuel gearkasse, og det er igen en gave til puritanerne. Ingen turbo og ikke noget invalidegear.

Jeg bliver mere og mere begejstret. Ikke fordi der er noget i vejen med hverken turbomotorer eller Porsches automatiske PDK-gear, men i en bil, der bærer GTS-betegnelsen, synes de rå og mere krævende valg også som de mest rigtige. Som en hyldest til dengang racerløb var livsfarlige, og biler var svære at køre.

Tester i Sennas hjulspor

Glider ned bag rattet i en rød Cayman GTS. Testbilen er opgraderet med keramiske bremser og holder klar bag en Porsche 911 Carrera S i pitbanen.

Estoril er en udfordrende racerbane. Ikke decideret svær, men den har sine tricky momenter. Den var i 1985 kulisse for Formel 1-legenden Ayrton Sennas første Grand Prix-sejr. Så for en bilnørd er det at teste en bil her, som hvis en musiker fik lov at spille i Beatles' studier på Abbey Road, eller en kok fik lov til at kokkerere i Nomas køkken.

Kabinen er svøbt i alcantara og røde syninger. Porsche 718 Cayman GTS har masser af kompromisløs racerbaneattitude, den er lavere, hurtigere og mere direkte end Cayman S, og den har i den grad forstået rollen som GTS. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Instruktøren i 911eren foran spørger over den skrattende radio, om jeg er klar?

Jeg giver thumbs up, og vi triller ud ad pitten.

Til alt held har jeg adskillige besøg på Estoril i bagagen, for Porsche-instruktøren synes opsat på at vise, at det er 911, der er storebroderen i denne duo. Cayman GTS er dog et par hundrede kilo lettere, og så længe motoren holdes oppe over 4.000 omdrejninger i minuttet, har baghjulene masser af momentum, og bilen hænger godt på. Ved hurtige nedgearinger giver bilen selv mellemgas, men ellers er det mig, der er herre over hele herligheden, og der er nok at se til.

Selvfølgeligt er Porsches instruktør en liga over undertegnede rent køreteknisk, og han kender banen, som en hamster kender indersiden af sit hjul. Men der er ikke mange momenter, hvor 911eren får lov at lægge afstand til den ivrige lillebror. For enden af langsiden når jeg lige op at kysse 250 km/t, inden jeg står på bremsen og dribler fra femte ned i tredje gear til lyden af motorens mellemgasprutter.

Porsche 718 Cayman GTS stiller store krav til føreren med sit manuelle gear, centermotorlayout og den store sugemotor, som helst skal holdes over 4.000 o/min for at kunne levere. Det gør den til enhver entusiasts drøm. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR .

Bilen taler til mig, stiller krav og straffer selv de mindste fejl. Det er ikke en diskussion, men en intens samtale, vi har, og et par gange mærker jeg antydningen af centermotorbilens lyst til at spinne om sin egen akse. Men jeg har stor respekt for bilen og dens klare kommunikation, og jeg holder mig derfor på armslængde af dens grænser.

Baneoplevelsen slår dog fast, at grænserne ligger imponerende meget tættere på en racerbils end på en familiebil. Det her er en ægte GTS. Måske ikke en racerbil født til at vinde langdistanceløb. Men det er en hårdkogt sportsvogn skabt til både banebrug og hverdagskørsel. Den hylder de puritanske idealer med sin sugemotor og manuelle gearkasse, og den minder på alle måder langt mere om den gamle 904 end om den potente Macan med den billige makeup.

Reservér GTS-navnet til sportsvognene

For at slutte dagen af på behørig vis kører jeg fra Estoril til Capo da Roca og retur i en Porsche 718 Boxster GTS.

Den er mekanisk identisk med Cayman GTS, og dens præstationer er de samme. Kun stoftaget adskiller den fra den lukkede Cayman coupé. Jeg kører med taget nede og nyder lyden fra motoren. Selv om Porsche er dygtige til at få turbomotorer til at lyde af noget, så er der noget forførende ved det uforfalskede brøl fra en boxermotor uden turbo. Især i en tid, hvor forbrændingsmotoren har sine bedste år bag sig, og vi skal vænne os til, at biler lyder mere som køkkenmaskiner end tordenvejr.

Porsche 718 Boxster GTS deler al sin teknik med Cayman, men det åbne format synes mere oplagt til snoede landeveje langs havet end til banekørsel. Men den mestrer begge dele – ligesom Cayman GTS. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

At kalde de nye 718 GTS-modeller for de bedste biler i Porsches modelprogram vil nok være at tage munden for fuld. For der findes en nævefuld andre Porscher, der er forrygende på hver deres måde. Men de små GTS-modeller leverer en forførende pakke af performance og puritanisme, som jeg ikke kan modstå. Det er den GTS-model siden 2007, der har været mest tro mod originalen fra 1963. Den er en hyldest til den klassiske Gran Turismo Sport, der kan gøre kort proces med det meste i konkurrenceøjemed, men som samtidig ikke er et racerbilstorturkammer af larm og rystelser.

Den viser samtidig, at Porsche faktisk forstår deres egen historie og det DNA, som GTS-betegnelsen rummer. Så fremover må de gerne være søde at reservere GTS-betegnelserne til sportsvognsfamilierne 718 og 911 og så finde på noget andet at kalde deres balletivrige flodheste ovre i Panamera-, Macan- og Cayenne-modelserierne. For selv om de kan lave en anstændig piruet, så bliver de aldrig rigtige banevåben og dermed værdige til at bære GTS-navnet.

Berlingske var inviteret af Porsche