Det er et kæmpe stridspunkt i den grønne omstilling: Er økologi bæredygtigt? Eksperterne kan ikke blive enige

Økologi er populært, og mange forbrugere anser det for klimavenligt at handle efter det røde ø. Men det er altså en forkert parallel, lyder det fra flere eksperter og forskere. Der er generelt stor uenighed om, hvorvidt en omlægning til økologi er den mest bæredygtige vej at gå.

Tomaterne på billedet er fra det økologiske tomatgartneri Markhaven. Men hjælper man den grønne omstilling ved at købe økologisk? Det er »lidt en egoistisk, selvcentreret og navlepillende tankegang« at købe økologisk i dag, siger Morten Birkved, centerleder og professor mso ved SDU Life Cycle Engineering, som Institut for Grøn Teknologi hører under. Thomas Lekfeldt

De fleste danskere tror, at det gavner klimaet at spise økologisk. Men økologi redder ikke klimaet, lyder det fra flere eksperter.

»Spørgsmålet er ofte, om der er en særlig klimavenlig effekt af økologi. Om det, at noget er økologisk, i sig selv gør, at vi får løst bæredygtighedsproblemerne …og der er svaret: Nej.«