Hun går med hastige skridt igennem mørket og lægger de skarpe kanter på hus­nøglerne klar til slag i håndfladen, mens hun tager mobilen op til øret.

Det er en situation, som mange unge kvinder kan nikke genkende til, hvis de har prøvet at gå alene hjem fra byen om natten.

Hver tredje kvinde er nemlig utryg eller meget utryg, når hun går hjem alene fra byen, viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research blandt 847 kvindelige studerende på landets videregående uddannelsesinstitutioner.

Køb adgang til hele undersøgelsen: Unge om utryghed i nattelivet

Kvinderne er hovedsageligt bange for at blive overfaldet eller voldtaget.

Sociolog Louise Rønnov har igennem de sidste par år set tegn på, at de unge - og især de unge kvinder - er blevet mere utrygge og bekymrede.

»Især snak indbyrdes blandt de unge og meget medie­omtale af voldsepisoder m.m., er med til at plante en unødvendig bekymring hos de unge. Alle andre undersøgelser viser jo, at der ikke er særlig meget vold i nattelivet - og særligt ikke mod kvinder. Så der er nødvendigvis ikke nogen reel sammenhæng mellem kvindernes oplevelser og bekymring,« siger Louise Rønnov.

Ifølge den undersøgelse, som Berlingske Research har foretaget, har en tredjedel af kvinderne stået i en situation i nattelivet, hvor de har følt sig truet eller bange. Derudover har over halvdelen overværet, at andre er blevet overfaldet eller antastet, mens de var i byen.

Bekymret politi

Sådanne situationer kan ifølge psykolog Annalise Rust være årsagen til, at næsten hver sjette kvinde blandt de adspurgte i Berlingske Tidendes rundspørge svarer, at hun bærer våben eller våben­lignenede genstande på sig, når hun går ud i byen om natten:

»Hvis man har følt sig direkte truet, er det klart, at man vil tænke mere over, hvordan man kan beskytte sig selv bedre. Det ses også på dem, som har følt sig udsat for overgreb. De har i langt højere grad brug for en form for sikkerhed efterfølgende - det kan være både i hjemmet, og når de færdes ude,« siger Annalise Rust. Psykologen har i mange år arbejdet med voldtægtsofre på Rigs­hospitalet.

Ifølge politiet er kvindernes oprustning meget bekymrende:

»Man kan ikke tage følelsen af utryghed fra kvinderne. Hvis de er bange, så er de jo bange. Men det er en særdeles farlig tendens, at de begynder at tage ulovlige våben i brug som f.eks. pebersprayer og knive. Det er både ulovligt, og giver kvinderne en falsk følelse af tryghed,« siger Lars Borg, der er talsmand for Københavns Politi.

Ifølge ham kan det at proppe fest-tasken med strømpistoler og peberspray få alvorlige konsekvenser:

»Det kræver en enorm psykisk og fysisk styrke at være ovenpå i en situation, hvor man er udsat, og mange bliver pacificeret. Kvinderne risikerer, at våbnene vil provokere overfaldmanden i stedet for at skræmme ham væk. I værste fald risikerer de, at pistolen eller sprayen vil blive brugt mod dem selv,« siger Lars Borg, som under­streger, at bliver man taget med ulovlige våben på sig, bliver man dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

Han råder i stedet kvinderne til at holde sig væk fra mørke, mennesketomme områder og altid gå sammen med andre om aftenen og natten:

»I almindelighed skal man også lade være med at lade sig provokere, og desuden være klar over, hvilke signaler man udsender med sin opførsel og påklædning,« siger han og understreger, at forældrene også har et ansvar for at sikre, at de har nogle faste aftaler med deres børn om f.eks. aldrig at gå alene og ikke opføre sig provokerende i nattelivet.

»Risikoen for, at der sker noget, når man opfører sig ordentligt, er minimal, og jeg vil på det kraftigste råde de unge til ikke at tage nogle af de ulovige midler i brug,« siger Lars Borg. Han understreger, at man selvfølgelig må forsvare sig med lovlige ting, som nøgler, tasker og andre ting, man kan finde, hvis man bliver overfaldet eller truet.

»Men vi vil ikke have, at borgerne - mænd som kvinder - går rundt med våben i Danmark.«