Mørket har lagt sig over Nørreport i København, da 26-årige Anna er på vej hjem. Med sig har hun en mørkebrun taske, hvis indhold afviger væsentligt fra andre håndtasker.

For åbner man den, ligger der ved siden af penalhus og pung også en syv centimeter lang kniv og en strømpistol, der, ifølge Anna, fik hendes mand til at skrige højt af de elektriske stød og efterlod et brændemærke, da hun afprøvede den på ham. Med hans accept, selvfølgelig.

Hun bærer våbnene for at føle sig tryg, når hun skal gå alene hjem og for at kunne forsvare sig i tilfælde af gramsende og nærgående mænd, som hun siger. Ifølge Anna er det en normal tendens i hendes venindegruppe:

»De fleste bærer små knive. Jeg er den eneste med en strømpistol, men der er en enkelt pige, der har fået en peberspray fra Tyskland,« siger hun.

Falsk sikkerhed

Anna kalder selv våbnene for »en falsk sikkerhed«, men føler alligevel, at hun er bedre beskyttet, når hun har dem med sig. Som 14-årig blev hun voldtaget af en mandelig bekendt, og siden da har Anna båret kniven.

I dag er hun ikke bange for mænd, siger hun. Så længe de holder en behørig afstand:

»Hvis de er truende og går meget tæt på, så lukker jeg mig inde i mig selv og kan ikke rigtig finde ud af mere. Måske ville det hjælpe, hvis jeg skreg, men sådan fungerer jeg ikke. Og netop derfor har jeg brug for noget ekstra beskyttelse,« siger Anna, der for fem år siden fik foræret strømpistolen af sin mand.

Hun er klar over, at taskens indhold betyder fængselsstraf og også kan have store konsekvenser:

Konsekvenserne

»Jeg kan faktisk slå et andet menneske ihjel, hvilket jeg håber aldrig nogensinde sker. Men jeg har været i situationer, hvor jeg har været så bange, at jeg ikke har tænkt videre over den konsekvens.«

Indtil nu har hun dog ikke været nødsaget til at tage våbnene i direkte brug, men da en mand greb fat i hendes hestehale og forsøgte at knappe hendes skjorte op, forsvandt han ved synet af strømpistolen.

»Jeg tager et ansvar ved at prøve at beskytte mig selv ved at medbringe de her ting. Andre lærer selvforsvar.«

Men hvorfor gå i byen, når man er så utryg?

»Jeg nægter at lade mænd bestemme, om jeg kan gå i byen eller ej. Jeg vil ikke være et offer.«

Anna er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.