Finanstilsynets rapport om hvidvask i Danske Bank, der kom i sidste uge, bliver nu mødt med hård kritik fra overraskende kant. I en udtalelse til Berlingske siger Danske Banks egen whistleblower, der i 2013 og 2014 advarede banken om hvidvask, at tilsynets rapport har »væsentlige mangler og misforhold.«

Han oplyser desuden, at han aldrig selv er blevet kontaktet af det danske tilsyn. Dét på trods af, at en stor del af tilsynets rapport handler om netop hans advarsler til bankledelsen, og at tilsynet undervejs i undersøgelsen har kontaktet andre, centrale folk i banken.

»Det overrasker mig dybt, at en myndighed ikke har kontaktet en kilde, der betegnes som yderst central, og som tillægges stor vægt i tilsynets egen rapport om sagen,« siger Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening, der forventer, at tilsynet nu vil genåbne under­søgelsen.

»Det ville være naturligt, at tilsynet nu arbejder videre med undersøgelsen og ind­henter disse potentielt vigtige oplysninger,« siger han.

Professor emeritus i forvaltningsret Carsten Michael Henrichsen betegner whistle­bloweren som »et hovedvidne« i sagen.

»Det må kræve en særdeles god forklaring fra Finanstilsynets side på, hvorfor man ikke har kontaktet whistlebloweren. Jeg er ikke bekendt med nogle juridiske forhindringer for, at man fra tilsynets side kan vende tilbage til whistlebloweren. Specielt ikke, hvis man har spørgsmål til sagen. Hvis der er misforståelser fra Finanstilsynets side, må man skynde sig at få dem opklaret,« siger han.

Centralt placeret i Danske Bank

Whistleblowerens udtalelse er især opsigtsvækkende i lyset af, at Finanstilsynet – trods hård kritik af banken – hverken har fundet grundlag for at uddele bøder eller for politi­anmeldelser af banken eller ledelsen.

Whistleblowerens udtalelse »sætter en stor fed streg under, at der kun er tale om en delafgørelse fra Finanstilsynet. Vi har på ingen måde set det fulde billede endnu,« siger Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentets særlige skattesnydskomité.

I sin udtalelse til Berlingske skriver whistle­bloweren: »Jeg har identificeret fem væsentlige mangler eller misforhold i rapporten samt en række mindre uoverensstemmelser.«

Manglerne »relaterer sig til den danske del af sagen og ligger derfor i høj grad inden for det danske finanstilsyns område«, skriver han videre.

Whistlebloweren har i dag forladt Danske Bank, men havde dengang en central stilling i banken. Han betinger sig anonymitet, men Berlingske er bekendt med hans identitet.

Berlingske har opfølgende bedt ham uddybe kritikken, men han understreger, at han »ikke må fortælle om aspekter« af sit »arbejde i banken«.

Til gengæld vil han gerne uddybe sin viden over for Finanstilsynet, oplyser han til Berlingske.

Finanstilsynet har imidlertid ikke kontaktet ham i de syv måneder, undersøgelsen har stået på.

Tilsynet har ellers undervejs været i kontakt med både Danske Banks direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og revisions­chef, og whistlebloweren er så central i sagen, at han nævnes hele 30 gange i tilsynets 27 sider lange rapport.

»Ingen i det danske finanstilsyn har nogensinde kontaktet mig. Hvis de kontaktede mig, ville jeg naturligvis med glæde assistere dem – især i lyset af alle de mangler og misforhold, der ser ud til at være i rapporten,« skriver whistle­bloweren, der i det hele taget er kritisk over for tilsynets ageren i sagen:

»Det fremstår tydeligt ud fra tilsynets rapport, at det danske finanstilsyn ikke evnede at opdage de alvorlige problemer i april 2012, selv om de ud fra en rimelig betragtning burde have gjort det,« skriver han med henvisning til, at Finanstilsynet allerede i 2012 var i dialog med Danske Bank-ledelsen i København om mistænkelige kunder i Estland.

Nøglefigur i hvidvasksag

Whistlebloweren har vist sig at være en nøgle­figur i hvidvasksagen. Som Berlingske tidligere i år kunne fortælle, var det ham, der i december 2013 advarede bankdirektionen i Køben­havn om, at der angiveligt var mistænkelige kunder i den estiske filial med tråde til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste, FSB, og at banken formentlig brød hvidvaskreglerne ved at assistere med hvidvask.

På trods af advarslen tog det to år for banken at rydde op i de mistænkelige kunder. Og først efter Berlingskes afsløringer sidste år iværksatte bankledelsen omfattende undersøgelser.

I tilsynets rapport fremhæves whistle­blowerens advarsler over adskillige sider. Blandt andet fremgår det som noget nyt, at han ikke bare én, men flere gange kom med advarsler til direktionen »med omfattende beskrivelser af betydelige problemer i filialen, herunder med relation til filialens ledelse og forretningsmodel«, skriver tilsynet, der også konstaterer, at whistlebloweren »havde ret med hensyn til nogle af sine alvorlige beskyldninger«.

»Alle er velkomne til at henvende sig«

Ifølge tilsynets rapport reagerede banken fod­slæbende på henvendelserne: Der var »væsentlige oplysninger fra whistlebloweren, som den hvidvaskansvarlige eller andre ikke fulgte op på eller ikke fulgte tilstrækkeligt op på, og bestyrelsen og direktionen har i dag ikke overblik over håndteringen af henvendelsen«, skriver tilsynet.

Alligevel finder tilsynet altså ikke grundlag for at rejse en sag – eksempelvis om, hvorvidt de nuværende medlemmer af ledelsen af banken er tilstrækkeligt »fit & proper« til at stå i spidsen for Danmarks største bank.

Finanstilsynets chef, Jesper Berg, har ikke ønsket at blive interviewet, men har sendt et skriftligt svar på Berlingskes spørgsmål:

»I en sag som denne kommunikerer Finans­tilsynet med den, som er part i sagen, nemlig Danske Bank. Afgørelsen er hovedsageligt baseret på skriftligt materiale og i et vist omfang under høringsprocessen møder med bankens ledelse – som repræsentanter for banken og ikke som enkeltpersoner. Whistlebloweren har ikke rettet henvendelse direkte til Finans­tilsynet, men har valgt at underrette internt i banken om uregelmæssigheder i den estiske filial,« skriver Jesper Berg.

»Før som nu gælder det, at alle er velkomne til at henvende sig til os. Samtidig følger det af den skærpede tavshedspligt, som Finanstilsynet agerer under, at tilsynet er begrænset i sine muligheder for på egen hånd at opsøge eksempelvis en whistleblower og spørge ind til konkrete forhold i en tilsynssag. I den konkrete sag fandt vi således ikke grundlag for at gå videre i relation til whistlebloweren. Som jeg tidligere har tilkendegivet, er vi selv opmærksomme på, at vi i 2012 skulle have været mere kritiske over for de oplysninger, vi modtog fra banken. På baggrund af den erfaring ville vi i dag stille krav til bedre dokumentation og sign off fra den øverste ledelse,« skriver tilsynschefen.