Wham, Bam thank you Ma’am.
Sådan slutter David Bowies Suffragette City, som altid dukker op i mit baghoved, når de radikale engelske kvindesags forkæmpere fra slutningen af 1800-tallet bliver nævnt. Man havde næppe forestillet sig, at en restaurant under dette navn ville slå dørene op i 2015 i en verdens mest moderne madbyer.
Og det resulterede da også mere eller mindre i en shitstorm på Twitter, da stedet åbnede efter sigende udelukkende med ditto kvindelige tjenere og ditto vinproducenter på kortet.
Man kan undre sig over, at man vælger en profil, som på forhånd ekskluderer halvdelen af borgerne, men ifølge hjemmesiden handler det om, at man, udover at servere mad, dels gerne vil hylde kvindesagen, dels lægge lokale til kunst og debat. F.eks. afholder man næste torsdag en salonsamtale om ansvaret for flygtninge.
Udeblivende service
Der er ingen tvivl om at Suffraggettens hjerte banker for dem, man engang kaldte de svage i samfundet, men hvad med de hvide, midaldrende heteroseksuelle mænd? Er der også plads til os?, tænkte jeg på vej til restauranten i Rosengården tæt ved Kultorvet.
Umiddelbart virkede det ikke sådan, for vi stod meget længe og ventede midt i rummet (her er ingen modtagelsesdisk som på de fleste professionelle restauranter), før den alt for travle tjener tog sig tid til henvise os til bord.
Og da vi endelig var blevet bænket, forsvandt den ordknappe tjener hurtigt igen uden at tilbyde hverken vand eller aperitif.
Selve bordet var dårligt – viste det sig – placeret, som det var lige bag indgangsdøren, som jeg næsten fik i nakken.
Vi bad om at blive flyttet, og så fik vi også endelig et glas cava. »Elegante bobler der smyger sig let om tungen,« stod der skrevet i vinkortet, som må gå over i historien som det mest lyrisk højstemte til dato – på min tunge føltes boblerne dog lovligt søde.
»Billeder af arabiske dufthaver springer frem på nethinden,« stod der at læse om den næste vin, lavet på den sjældne timorasso drue i idet østlige Piemonte af Walter Massa, som bestemt ikke er en kvinde – det var han i hvert fald ikke, da jeg besøgte ham for hen ved ti år siden.
To runder forretter
Fra menukortet, som opererer med forretter omkring 120 kr. og hovedretter lige under de 200, valgte jeg jomfruhummer: Tre styks, kom ind i en tyk brynje af sprød panering – lidt synd for den fine råvare, hvis fine aroma druknede i smagen af friturestegt rasp.
Til at dyppe i en eksotisk mangosauce, som passede fint, samt nogle dråber af wasabi mayo og en let urtesalat.
Min ledsager fik rå kammuslinger marineret i citrus med små dutter af pærecreme, peberrod og kaviarlignende elBulli gelékugler af urteolie – kokken havde tydeligvis Bulli’s texturas sæt med diverse madpulvere stående på køkkenhylden.
Vi nuppede endnu en runde med forretter: Jeg fik en underlig biksemadslignende tatar bestående af relativt store tern af råt kalvekød, rødbede og æbletern samt et lille vagtelæg – jeg måtte desværre konstatere, at kødsmagen druknede. Min ledsager var heller ikke helt tilfreds med sin ret, en slags avocadomad med løjrom serveret på såkaldt stenalderbrød, som var meget gennemtrængende i sin nøddesmag.
Det er maden, som får stjernerne
Imellemtiden begyndte den før så fåmælte tjener nu langsomt at tø op, efterhånden som han fik mindre travlt (jo, det var skam en mand) og hjalp os således med at få vores rødvin, en udmærket barbera fra Walter Massa, kølet godt ned.
Jeg fik til hovedret et par skriver godt rød, men hverken videre mørt eller karakterfuldt kalvefilet sekunderet af et Bulli-agtigt maltopulver med peberrod, grillede små løg og sellericreme med vanille – og måtte konstatere, at min ledsagers ganske pænt serverede torsk med pure af sød kartoffel og små skåle af rosenkålsblade med trøffelpuré var bedre.
Jo, der var lige plads til tre danske oste: Rød løber og Gnalling fra Arlas Unika serie samt Blå Kornblomst, før den udmærkede deledessert bestående af en parfait tilsmagt med rosmarin, små marengstoppe med lakrids, passionsfrugt og rød oxalis.
Selv om den udeblivende service den første halvdel af aftenen formentlig ville have ødelagt aftenen for de fleste, er vi nødt til her at holde os til vores koncept: Det er maden, som stjernerne gælder – vin, miljø og service vejer kun til at runde op eller ned. Og eftersom maden holdt sig nogenlunde konstant på de tre stjerner, ender vi på af de tre små med pil nedad.
Hvad: Suffragetten. Hvor: Rosengården 12, 1174 Københav K, tlf. 53 76 53 50. Hvor meget: Hovedret 180,- 2-retters menu 240,- vin.