Set fra oven ligner byen Obrenovac en gigantisk mudderpøl. Brun-gulligt vand med hustage og træer stikker op af vandskorpen. Indbyggere står på tagene og skriger på hjælp. Døde dyr flyder rundt i vandet.

Det er fredag den 16. maj. Vandmasser fra Kolubara-floden, en gren af den større og centrale Sava-flod, har overskyllet området, og titusindvis af mennesker er på flugt. En af dem er Dragan Stojanovic.

Klokken har netop slået 05.00 den fredag morgen, da den 50-årige familiefar kryber ud af sin seng for at begynde dagen. Regnen har silet ned i dagevis, de værste regnskyl i mere end 100 år, og i byen har folk snakket bekymret om frygten for oversvømmelser.

Fra officielt hold har myndighederne på TV og i radioen bedt folk i Obrenovac, en by med 30.000 indbyggere, om at blive i deres huse. Så det gør Dragan Stojanovic. Indtil han ser vandet komme.

»Vores hus er på et af de lavest liggende områder i udkanten af byen. Det hele sker meget hurtigt. Bølgen er en meter høj, og jeg har mindre end et minut til at få min familie væk,« siger han.

Berlingske møder ham for anden gang siden oversvømmelserne i sportshallen »Pionirski Grad« i Beograd, hvor han bor på tre madrasser sammen med sin kone, Biljana, og deres tiårige søn, Ivan. Familien bliver evakueret til den serbiske hovedstad dagen efter Obrenovac, der ligger 35 km sydvest for Beograd, bogstaveligt talt bliver opslugt af og forsvinder i vandmasserne.

»Jeg går i panik. Den lille skriger. Vandet bliver bare ved med at stige. Jeg er i bare fødder og kjole. Jeg tager Ivan på ryggen, og så løber vi,« siger den 41-årige Biljana Stojanovic.

Familien når kun at køre cirka 100 meter i deres bil, før de må give op.

»Vi måtte ud af bilen og væk. Bag os ser vi, at huset har vand op til tagryggen. Vi klatrer op på en terrasse på et hus med en stige og derefter op på taget,« siger Dragan Stojanovic.

Fire timer senere kommer en båd og redder dem i sikkerhed.

Familien Stojanovics historie er blot en af tusindvis af skæbnefortællinger, der kommer frem efter oversvømmelseskatastrofen i Serbien. 600 mennesker er savnet, mindst 27 døde, over 30.000 mennesker evakueret og 1,6 millioner serbere berørt af oversvømmelserne.

Efter undtagelsestilstanden er ophævet, og tre officielle sørgedage ovre, slikker den serbiske nation sine sår. I kølvandet på oversvømmelserne rejser der sig en ny flodbølge spørgsmål. Det centrale værende: Burde myndighederne efter dagevis med styrtregn have advaret indbyggerne om den forestående katastrofe og evakueret byer tæt ved floderne?

En butiksejer fra Obrenovac fik allerede tre dage før, oversvømmelserne ramte, at vide af sit forsikringsselskab, at vandet var på vej.

»Altså, forestil dig det lige, forsikringsselskabet Uniqa SMS’ede til mig tre dage før, fordi jeg er kunde hos dem. De sagde, at regnen begynder den 13. og slutter den 16. maj, der kommer meget regn og oversvømmelser. Så de vidste det, men folk i Obrenovac fik ikke besked. Så klokken fem om morgenen venter vi alle sammen på, om det kommer til at ske eller ej. Folk var bange,« siger butiksejeren til TV-stationen B92. Klippet er blevet delt vidt og bredt på de sociale medier.»Katastrofen har åbenbaret svaghederne i den serbiske stat. Der er ingen tvivl om, at responsen fra staten har været svag og inkompetent. Den kom meget sent,« fastslår Balkan-ekspert Florian Bieber, der er professor på Center for Sydøsteuropæiske Studier på universitetet i Graz i Østrig.

Han bakkes op af en af de få eksperter i Serbien, der har taget bladet fra munden.

»Ud over en humanitær krise, så har vi også politisk krise i Serbien,« siger Darko Trifunovic, der er professor på Institut for Sikkerhedsstudier på Det Juridiske Fakultet ved Beograds Universitet.

Ifølge Darko Trifunovic valgte myndighederne at vende det blinde øje til.

»Allerede den 15. maj, altså om aftenen dagen før, var en landsby længere oppe ad Kolubara-floden i Obrenovac-området blevet oversvømmet. Men det var ikke nok til at få myndighederne til at reagere og beskytte befolkningen,« siger han.

Myndighederne har svaret på kritikken. Blandt andet på en pressekonference i Beograd, hvor chefen for Srbija Vode, det statsejede selskab, der styrer Serbiens vandforsyning og overvåger flodernes vand og tilstand i landet, henviste til de højere magter.

»Hvis du spørger, hvem der er ansvarlig, er mit svar: Gud er ansvarlig,« sagde Goran Pusovic fra Srbija Vode.

Udmeldinger som dem sætter sindene i kog blandt serberne.

»Det gør mig vred,« siger Ilija Milosevic, som Berlingske møder en uge efter katastrofen på en lun sommeraften i Dorcol-kvarteret i centrum af Beograd.

»Hvorfor fortalte de, politikerne, os ikke, at oversvømmelserne var på vej, når de nu vidste det? De sad bare på deres hænder og gjorde ingenting. Og bagefter får vi de her lamme forklaringer som for eksempel, at det er Guds skyld,« siger han.

»Jeg fatter det ikke. Mennesker er døde, rigtige mennesker med familier og børn. Når man kigger tilbage på det, fyldes man med afmagt,« siger den 33-årige serber, der til daglig er marketingmedarbejder i et pladeselskab.

Premierminister Aleksander Vucic og Beograds borgmester, Sinisa Mali, begge fra regeringspartiet SNS, har også måttet agere skydeskiver for kritik. Hovedsageligt på de sociale medier. Men også på gadeplan i Beograd.

»Jeg bliver vred på politikere som Vucic, som flyver rundt i en helikopter i stedet for at bruge den til at redde folk,« siger 45-årige Dusica Cook.

Hun henviser til det faktum, at premierministeren i løbet af fredag formiddag den 16. maj, mens redningsindsatsen stadig var i gang, og der var mangel på både og helikoptere, lagde beslag på én af den serbiske stats i alt otte helikoptere. For rullende TV-kameraer bønfaldt Vucic borgerne i Obrenovac, hvor han var fløjet til, om at lade sig evakuere.

Det var i direkte modstrid med meldingen fra Beograds borgmester. Han udsendte fredag morgen kl. 11 under redningsindsatsen på byens officielle hjemmeside en besked til indbyggerne i Obrenovac, som hører under Beograd Kommune, om, at de skulle blive i deres huse. Meddelelsen blev senere samme dag fjernet fra hjemmesiden. Men intet forsvinder jo fra det altopslugende, elektroniske spindelvæv, og hjemmesidens indhold blev gravet frem og spredt på de sociale medier.

Særligt den yngre generation har brugt og bruger netop de sociale medier til at sprede information om oversvømmelserne og imødegå det, de kalder censur. »U Lice Cenzuri«, »Lys På Censuren«, er en hjemmeside, der samler alt det, som er »forsvundet« fra internettet under oversvømmelserne. Blandt andet meddelelsen fra Beograds borgmester, Sinisa Mali. Men også kritiske indlæg og videoer, der på mystisk vis ikke fungerer mere. Det ligner mere end bare tilfældigheder, ifølge professor Florian Bieber.

»Det er ikke nyt – det er sket før i Serbien. Lige nu virker det plausibelt med alle de tilfælde, at der foregår en form for censur. Men det kan ikke bevises direkte, at staten står bag, men der foregår en hel masse suspekte ting,« siger han.

Under de tre officielle sørgedage i Serbien, mens landet stadig officielt var i undtagelsestilstand, blev kabel-TV-signalerne lukket, så serberne var afskåret fra at se blandt andet BBCs, CNNs og andre udenlandske mediers dækning af katastrofen.

20 personer er blevet afhørt af politiet for »at sprede panik« på internettet, og statsadvokaten afventer sit næste træk i sager mod tre personer for deres opdateringer på Facebook. Straframmen går fra seks måneders til op til fem års fængsel, skriver den serbiske avis Blic.

»Det er alvorligt og bekymrende. Det er en farlig atmosfære. Om det er orkestreret af Vucic selv fra oven eller nedefra i partiet er dog uklart,« siger Florian Bieber og tilføjer:

»Der foregår en styring, og der lægges pres på fra regeringens side, også over for officielle medier, som over en bred kam er loyale over for regeringen. De fleste serbere får deres nyheder fra TV, radio og aviser, og her tænker man en ekstra gang over, hvad man siger om katastrofen, altså selvcensur.«

Den serbiske juraprofessor Darko Trifunovic var selv ved en tilfældighed til stede i Obrenovac den 15. maj og blev en en del af redningsindsatsen den skæbnesvangre morgen dagen efter.

»Det var et stort kaos. Store dele af Obrenovac hørte slet ikke advarselssirenerne, så spørgsmålet er, om de overhovedet blev tændt alle sammen. Baggrunden for den dårlige kommunikation i Obrenovac-sagen er nødt til at blive undersøgt,« siger Darko Trifunovic.

Den opfordring har premierminister Aleksander Vucic tilsyneladende hørt.

Tolv dage efter katastrofen har premierministeren lovet en tilbundsgående undersøgelse af begivenhederne og beskyldningerne mod hans regering. Men den undersøgelse har professor Florian Bieber ikke de store forhåbninger til.

»Det er ret indlysende, at det ikke bliver en uvildig undersøgelse, men i stedet vil den blive brugt til at gøre politiske regnskaber op og vaske hænder. Katastrofens efterspil udgør ikke nogen trussel mod Vucics politiske magt,« siger Florian Bieber.

Premierminister Aleksander Vucic tilhører det højreorienterede parti SNS, der ved seneste valg i marts i år i en jordskredssejr vandt tæt på halvdelen af stemmerne. Vucic har en fortid som ultranationalist og informationsminister under Slobodan Milosovic, Serbiens tidligere, afdøde og krigsforbrydertiltalte statsleder. Serbien fik i 2012 officielt status som EU-kandidatland, og Aleksander Vucic er ansigtet udadtil i forhandlingerne, en tilhænger af reformer og EU-vejen.»Han fremstår som en aktiv og engageret europæer. Men den anden side, som vi ikke ser, kommer frem i krisesituationer som den her,« siger Florian Bieber.Tilbage i sportshallen i Beograd er Dragan Stojanovic ved at spise kødboller i tomatsovs med ris serveret i en foliebakke. Han bruger en stol som bord.

»Jeg har mistet alt, mit hus, min bil. Jeg har kun mit ur og ikke engang en telefon. Hvad fremtiden bringer, det ved jeg ikke,« siger den serbiske familiefar.