Vragdele fra mystisk flystyrt fundet: Her er næste skridt
De første vragdele fra det nedstyrtede egyptiske passagerfly er angiveligt fundet. Nu begynder et stort bjærgningsarbejde, som kan gøre os klogere på, hvad der forårsagede flystyrtet.
De første vragdele fra det nedstyrtede egyptiske passagerfly er angiveligt fundet. Nu begynder et stort bjærgningsarbejde, som kan gøre os klogere på, hvad der forårsagede flystyrtet.
Det har været meldt ud flere gange, at de første vragrester fra det nedstyrtede EgyptAir-fly skulle være blevet fundet, men denne gang burde den være god nok.
290 kilometer nord for den egyptiske havneby Alexandria er de første dele, ifølge egyptisk militær, set. I samme område skulle der være fundet flere ejendele, som man mener, tilhører passagerer fra flyet.
Næste skridt mod at finde ud af, hvad der præcist er sket med flyet og hvad årsagen til styrtet er, kræver nu en stor efterforskning og et massivt bjærgningsarbejde.
Det fortæller Kurt Færch Madsen, havariundersøger i luftfart hos Havarikommissionen.
»Først og fremmest går man nu efter de sorte bokse og de radiosendere, som sidder i dem. De har en rækkevidde på op til 6 kilometer, så det skulle være muligt at finde dem,« siger han.
De sorte bokse indeholder informationer om, hvad der er sket i flyet op til styrtet. De kan derfor formentlig gøre os klogere på, om der har været tale om en teknisk fejl eller et terroranslag.
Radiosenderne sidder på alle flys sorte bokse, og de skal ifølge Havarikommissionen kunne udsende et radiosignal i mindst 30 dage efter en ulykke.
Det dybeste sted i Middelhavet er 5,1 kilometer, mens middeldybden er 1,5 kilometer. Det er endnu uvist, hvor dybt der er i det område, hvor vraget er fundet, men boksenes radiosendere burde kunne nå til overfladen.
Så snart man har fundet de sorte bokse og vraget, finder man ud af hvilke skibe og bjærgningsselskaber, man har til rådighed i området, så næste trin kan gå i gang.
»Men først sender man en robot ned og hiver de sorte bokse op, hvis det er på for dybt vand til, at en dykker kan gøre det, og det vil det nok være her. Derefter kommer selve bjærgningen. Det er en større proces, specielt hvis vraget ligger på stor dybde. Så kan det godt tage lang tid, for så er man nødt til at tage lidt ad gangen via bjærgningsskibe,« siger Kurt Færch Madsen.
Han henviser til, hvor besværligt arbejdet for at finde det forulykkede malaysiske MH370-fly har været, efter det forsvandt sporløst over Det Indiske Ocean i marts 2014. Både de store dybder på havet, men også den faktor, at man ikke med sikkerhed vidste, hvor flyet formentlig var styrtet ned, forsinkede og besværliggjorde opklaringen.
Ved gårdsdagens ulykke har man trods alt flere oplysninger. Man ved, at flyet forsvandt fra radaren kl. 02.30, da det netop var fløjet ind i egyptisk luftrum. Og man ved, at det lavede flere kraftige sving i luften, før det meget hurtigt faldt fra 11 kilometers højde til cirka 4 kilometers højde.
Flyet var på vej fra Paris til Kairo, hvor det efter planen skulle have landet tidligt torsdag morgen. Om bord var 66 personer, heraf 10 besætningsmedlemmer. Alle om bord frygtes døde.