BRUXELLES/KØBENHAVN: Mens Norge og Kina kan være parat til at spytte i kassen i forhold til en ny fond, der skal redde euro­samarbejdet, så er Danmark mere forbeholden.

I aften diskuterer Europas ledere en rednings­plan for eurolandene, en plan der skal pumpe flere penge oven i de 440 millarder euro, der allerede er afsat. Selv om der kan blive tale om en fordobling af fonden, står det allerede inden mødet klart, at der er brug for flere penge, end eurolandene sammenlagt kan skaffe. En af de modeller, som man vil drøfte på EU-topmødet i aften, går ud på, at der skal oprettes en særlig frivillig støttefacilitet for ikke-eurolande, der kan hjælpe eurolandene til at imødegå problemer, hvis eurokrisen breder sig til Italien og Spanien.

Spørgsmålet er, om Danmark vil bidrage til en ny, frivillig fond, men her giver Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), ikke et klart svar:

»Jeg tror ikke, det tjener noget formål, at jeg går ind i de enkelte elementer af løsningen. Nu afventer vi mødet i morgen (i dag, red.) og ser, hvordan det bliver, og hvilke elementer vi skal være en del af«.

En frivillig fond har tidligere været drøftet ved G20-landenes møde for nylig. Her lod både Kina og Brasilien forstå, at de kunne medvirke til en redning af euroen. Ved EU-topmødet i weekenden foreslog Sveriges statsminister, Frederick Reinfeldt, at supplere eurolandenes fond med en fond for frivillige indbetalinger fra ikke-eurolande. Allerede nu har forslaget fundet vej ind i kladderne til beslutninger forud for aftenens topmøde, og forslaget har spredt sig som ringe i vandet.

En frivillig rednings­fond bejler til lande som Kina, Indien og Brasilien, men også eksempelvis Norge, hvor den stenrige oliefond kan komme eurolandene til undsætning, efter at den specifikt blev nævnt af Reinfeldt i weekenden. Dog understreger Norges centralbankchef, Øystein Olsen, over for norske medier, at en eventuel investering vil afhænge af, om oliefondens forvaltere finder det hensigtsmæssigt.

Vigtig diskussion for Danmark

Da Irland skulle reddes fra bankerot, bidrog Danmark frivilligt med tre mia. kr. Danmark har også indirekte støttet Grækenland via EFSM-fonden, der administreres af EU-Kommissionen.

Professor og EU-ekspert Peter Nedergaard, Københavns Universitet, betegner det som »nødvendigt« at gøre et forsøg på at rejse penge fra andre lande end eurolandene.

»Der er behov for så meget som muligt,« siger han.

Muligheden for et dansk bidrag til en frivillig fond afhænger af den endelige udformning.

»Men det er et interessant spørgsmål for Danmark, hvor vi siger, at der er tale om et fælles europæisk problem, og at krisen skal løses af de 27 EU-lande og ikke kun de 17 euro-lande. Imod det taler, at vi står uden for euroen, og vi er ikke med til at beslutte, hvordan krisen skal løses - hvorfor skal vi så overhovedet støtte sådan en fond? Det er en diskussion, der vil blive vigtig i Danmark, hvis frivillige bidrag bliver en mulighed,« siger han.