Diskussionerne om de sundhedsskadelige konsekvenser af et for højt saltindtag har over de seneste år været til megen debat. Men det har længe stået klart, at danskernes saltforbrug har været alt for højt i forhold til det anbefalede niveau. En ny undersøgelse fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, der bygger på analyser foretaget i 2006 og 2010, viser nu imidlertid, at danskernes saltindtag er på vej i en rigtig, nedadgående retning.
Forskningscenteret har analyseret urinprøver fra godt 4.700 danskere de to pågældende år, og resultatet viser, at hos de kvinder, der deltog i undersøgelsen, faldt saltforbruget i perioden med cirka et halvt gram dagligt og for mændene med 0,8 gram. Udviklingen glæder fødevareminister Mette Gjerskov (S).
»Vi kan rent faktisk undgå dødsfald og få 400.000 færre danskere med forhøjet blodtryk, hvis vi skærer tre gram af saltindtaget om dagen. Det er glædeligt, at det går i den rigtige retning, men vi skal endnu længere ned,« siger Mette Gjerskov.
En teskefuld mindre salt
Selv om danskernes saltindtag med faldet er rykket ned på anbefalingerne fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, er indtaget stadigvæk alt for højt. Mænd spiser i gennemsnit ni til 11 gram salt dagligt og kvinder syv-otte gram. Begge køns daglige saltindtag skal ligge i omegnen af fem-seks gram, hvilket svarer til cirka en teskefuld mindre salt hver dag. Hvis vi alle spiste tre gram mindre salt om dagen, ville vi ifølge beregninger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hvert år kunne undgå mellem 1.000 og 1.500 dødsfald.
Men det er nødvendigvis ikke så lige til at reducere sit saltforbrug. Langt størstedelen af det salt, vi indtager, kommer fra forarbejdet mad, når vi handler ind i supermarkedet, købemad udefra, spiser i kantine eller på restaurant, og ikke fra det salt, vi selv tilsætter i vores mad. Men allerede siden 2006 har flere fødevarevirksomheder, herunder multi-nationale virksomheder, haft øget fokus på at reducere saltindholdet i deres madvarer, og ifølge seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulla Toft, der har været med til analysere prøverne, tyder alt på, at det er virksomhedernes øgede fokus på saltindholdet, der har haft effekt på faldet i undersøgelsen.
»Forbrugernes opmærksomhed på salt generelt har været meget lille i perioden. Det har ikke været en del af kostrådene, og derfor er der grund til at formode, at faldet primært skyldes en sænkning af salt i den mad, vi køber,« siger Ulla Toft.
Sidste år skærpede Fødevareministeriet kravene til saltindholdet i danskernes mad med det mad- og måltidspolitiske udspil »Sund madglæde«. I udspillet indfører ministeriet blandt andet i 2014 skærpede krav til saltindholdet i fødevarer med Nøglehulsmærke, der kommer i forlængelse af det såkaldte »Saltpartnerskab« fra 2011, der er et partnerskab mellem fødevarebranchen og forskellige interesse- og sundhedsorganisationer med mål om at mindske salt i maden og stille højere krav til producenterne.
Står det til fødevareminister Mette Gjerskov kan og skal der dog stadig gøres mere for at reducere indtaget yderligere.
»Det er glædeligt, at mange producenter af fødevarer har skåret ned på saltet i deres varer. Det vil jeg gerne kvittere for. Fremadrettet skal vi gøre endnu mere for fokusere på den skjulte salt i fødevarerne, give endnu mere information til forbrugerne og så arbejder vi på, at Nøglehulsmærket også skal indbefatte spisesteder, hvis du fx kører rundt på motorvejen og skal have et måltid mad,« siger Mette Gjerskov.
En ny analyse af danskernes saltindtag vil efter planen blive gennemført i 2014.