På en skadestue må man af og til vente på at få hjælp. Måske er der endda nogen, som får lov at springe dig over. Ikke fordi lægerne har overset dig, men simpelthen fordi andre er værre tilredt. Når næsten 60 millioner mennesker er på flugt fra krig og forfølgelse, bør de komme først i køen, selv om der rigtignok sidder millioner af mennesker i venteværelse med problemer som fattigdom og undertrykkelse. Der skal prioriteres! Som flygtning er man fanget i ingenmandsland på ubestemt tid. Fire år har krigen i Syrien hærget med ti millioner flygtninge til følge. Konsekvenserne for nabolandene er helt uoverskuelige.

Den humanitære indsats må og skal opprioriteres. Det bør de partier, som i disse dage forhandler om at danne Danmarks næste regering, have lysende klart foran sig. Man skal forstå, at den indsats ikke alene handler om at lappe sammen på de umiddelbare skader. Den handler om, at de mennesker, der er flygtet og lever i nabolande, er der på ubestemt tid. Derfor har de brug for basale samfundsstrukturer. De har brug for skoler, forretninger, relationer – kort sagt: Normalitet.

Når forholdene er utålelige og uden udsigt til bedring, vil mange søge videre. Med det afsæt kan man identificere tre meget gode grunde til at øge den humanitære indsats:

1) Det er meget vanskeligt at genopbygge et land, som mange ressourcestærke er flygtet fra. Derfor er hjælp til internt fordrevne i eget land afgørende for fremtiden.

2) En begrænset flugt over kun én grænse gør, at flygtninge opholder sig i egen kultur og har lettere ved at vende hjem.

3) Selve flugten er farlig og medfører den ene tragedie efter den anden. Man kan hertil føje som en fjerde grund, at flygtningestrømme har potentialet til at destabilisere andre lande, og at den humanitære indsats derfor også giver en sikkerhedspolitisk gevinst.

Hvis det besluttes at beskære udviklingsbistanden med 2,5 milliarder kroner, så bliver det mere end svært at finde plads til en større humanitær indsats og en forøget indsats i nærområderne, fordi store dele af bistanden er bundet flere år frem. Så vi risikerer ikke at have flere penge til den humanitære indsats.

Uanset hvordan ligningen går op, vil der være behov for et alvorligt serviceeftersyn af hele udviklingspolitikken. Med ændrede prioriteringer, en ændret verden og måske ændrede økonomiske rammer er et serviceeftersyn af udviklingspolitikken lige så væsentlig som af udenrigspolitikken. Røde Kors ser gerne en stærkere prioritering af den humanitære indsats og indsatsen for at skabe yderligere vækst og arbejdspladser. Dansk erhvervsliv har en vigtig rolle at spille i den sammenhæng. Sidstnævnte indsats er afgørende for, at de store migrantstrømme, som vi ser for eksempel over Middelhavet, kan begrænses.

Alle kan ikke få alt, hvad de ønsker – heller ikke i et regeringsgrundlag. Alligevel er vores opfordring til de politikere, der forhandler i disse dage, at de vælger at bevare Danmarks bidrag på det nuværende niveau både for vores egen skyld, og fordi verden står i brand. I skal ikke høre et ord om løftebrud herfra.