Tror du stadig på, at Danmark kan få en parallelaftale om Europol?
»Ja, det tror jeg helt bestemt. Det giver ingen mening, hvis man ikke kan finde en god løsning. Men jeg må også sige, at regeringen har gjort det unødigt vanskeligt for sig selv ved at opstille en deadline, som presser en selv i stedet for at presse EU-systemet. Den slags kunstige deadlines er lidt at spænde ben for sig selv.«
Begynder det ikke at være lidt postfaktuelt og billigt, at I bliver ved med at påstå, at vi kan få en parallelaftale, når de, der skal give os den, bliver ved med at sige, at det kan vi ikke?
»Nej. Altså: Nu er vi jo kun i midten af september, og vi taler om, at det træder i kraft til maj. Jeg synes, vi skal have is i maven, og så bliver det jo enkonkurrence om, hvem der blinker først. Men lige nu er det statsministeren, der blinker. Det kan være, han kan lære noget af Anders Samuelsen og hans stålsatte blik.«
I sagde i valgkampen, at hvis vi ikke får en parallelaftale, så kan vi tage en ny afstemning kun om Europol. Hvad vil I anbefale i den situation?
»Hvis ikke der er en løsning på problemet med, at det vil overlade nøglerne til den danske grænse, så vil vi anbefale danskerne at stemme nej.«
Er det ikke et løftebrud, når I anviste det som et alternativ forud forfolkeafstemningen?
»Det synes jeg sådan set ikke, det er. Det blev sagt i den kontekst, at ja-partierne gjorde et stort nummer ud af, at man kun kunne fortsætte i Europol, hvis man sagde ja til at afskaffe hele retsforbeholdet. Der sagde vi, at det ikke er tilfældet. Men vi har jo aldrig sagt, at vi uanset hvad bare ville sige ja til det.«
Havde det ikke været en væsentlig detalje lige at sige til vælgerne, at I ville stemme nej? Er det ikke at stikke vælgerne blår i øjnene?
»Det er ikke mit indtryk, når jeg taler med folk. Jeg tror helt sikkert, at hr. og fru Jensen er helt klar over, at det vigtigste for Dansk Folkeparti er, at vi har styr på vores grænse. Det er simpelthen hjerteblod.«