I politik er et ord ikke altid et ord. Når partier lover noget, de ikke holder, skal de have kontant at vide, at der er tale om løftebrud. Og når de skifter mening, fordi det pludselig er opportunt at mene noget andet, så belaster det deres troværdighed og vælgernes tillid. Sådan er politik, forudsætningerne ændrer sig og nogle gange bliver man klogere, og så må man som folkevalgt tage de tæsk, det giver. Men det, som Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har kastet sig ud i med dansk medlemskab af det europæiske politisamarbejde Europol, er anderledes og meget værre. Det er en alvorlig manipulation med vælgerne forud for en vigtig folkeafstemning.

Dansk Folkeparti sagde op til afstemningen 3. december sidste år, at Danmark sagtens kan være med i Europol, selvom et flertal skulle sige nej til at ændre retsforbeholdet. Og ved sådan en ny afstemning om Europol alene, ville Dansk Folkeparti anbefale et ja. Det stolede mange vælgere givetvis på og stemte nej i forvisning om, at de fik en ny chance med en mere begrænset afstemning.

Det er ikke forkert at antage, at de manifeste løfter fra nej-partierne om en ny afstemning, var afgørende for mange nej-sigere. I meningsmålingerne var der - og er der - et meget stort flertal for, at Danmark fortsat skal være med i det vigtige Europol-samarbejde. Derimod ønskede et flertal ikke at give politikerne på Christiansborg frie hænder til at kunne tilslutte Danmark nye retsakter på det retlige område fremover. Det er fair nok, det siger desværre noget om den ringe tillid til politikerne i Danmark, og vælgerne har talt.

Men nu siger DF-lederen så, at han »gik for langt« da han i valgkampen lovede at anbefale et ja ved en ny isoleret Europol-afstemning. I stedet stiller han nu som forudsætning for et ja, at vælgerne også tager stilling til, om Danmark fortsat skal være med i Schengen-samarbejdet om åbne grænser. Og det er simpelthen at føre vælgerne bag lyset. At Dansk Folkeparti gerne vil have indført en permanent grænsekontrol og forsøger at fjerne alle de hindringer, der er for det, er et legitimt synspunkt i en ærlig politisk kamp. Men at løbe fra sine garantier på den måde, det er sket, er helt uacceptabelt og burde føre til, at sidste års afstemning gik om uden fordækte kort.

Taberne i det uskønne Christiansborgspil er de danskere, der udsættes for alvorlig international kriminalitet, som desværre er i vækst. Den danske deltagelse i Europol, som nu tegner til at ophøre 1. maj næste år, har givet dansk politi et stærkt redskab i bekæmpelse af narkobander, menneskesmugling, børneporno og terror. Det tætte samarbejde med landene i EU og muligheden for hurtig og nem adgang til registre har afværget alvorlig kriminalitet og medvirket til hurtig opklaring af forbrydelser.

Desværre skal man ikke i den nuværende situation vente nogen hjælp fra EU, som befinder sig i en delikat position med den britiske udmeldelse. Indtil der ad åre er fundet en løsning på krisen, som måske fører til en helt ny orden i det europæiske samarbejde, ligger nye nationale særordninger ikke lige for. Bolden ligger i Danmark hos regeringen og Folketinget, og Kristian Thulesen Dahl bør tage ansvaret på sig og stå ved sit ord.